Det er en OM’er, Brian!

I går blev det fremført i medierne, at kulturminister Brian Mikkelsen har forsøgt at lægge pres på Danmarks Radio til, at komme med mere positiv dækning af Irak-krigen.

Tilbage i 2003 sendte Brian Mikkelsen en en meget kritisk e-mail til DR’s daværende bestyrelsesformand, Jørgen Kleener. Udover at Brian Mikkelsen klager over DR’s kritiske og negative dækning af krigen, skrev han også, at det burde være DR og ikke TV2, der skulle privatiseres, når nu DR var så regeringskritisk.

Nu er jeg generelt set positivt orienteret overfor den nuværende regering, men jeg må sige, at den form for skjult, politisk pres mod pressen ikke er acceptabel. Det dur ganske enkelt ikke, at kulturministeren så direkte lægger pres på en organisation, som jo hører ind under ministerens eget område. Når Brian Mikkelsen var uenig i DR’s dækning af Irak-krigen, var han selvfølgelig berettiget til at komme med kritik, men så skulle det være i form af et åbent og offentlig læserbrev eller lignende. Personligt synes jeg, at det er helt fair, hvis kulturministeren får en næse for denne fadæse.

Det er en OM’er, Brian!

Hvorfor siger han ikke bare undskyld?

I sagen om den nu tidligere kulturminister og nuværende justitsminister Brian Mikkelsens løfte om skattefrihed til de danske OL-vindere, så forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor han ikke bare beklager sin udtalelse.

Udtalelsen om skattefrihed i forbindelse med OL-vindernes hjemkomst fra Beijing, bar efter min mening præg af kådhed over de danske medaljer. Selvfølgelig var det dumt, at udtale sig om sådan et emne, uden at være sikker på, at det kunne lade sig gøre.

Men lige netop derfor forstår jeg ikke, hvorfor han ikke bare beklager udtalelsen overfor offentligheden og fortæller, at han ganske enkelt havde gjort regning uden vært.

OK at droppe livslang kunstnerstøtte

I løbet af ugen meldte Venstre og Dansk Folkeparti ud, at man mener at Statens Kunstfonds livslange ydelser til kunstnere er urimelige og enten skal afskaffes eller i det mindste laves om. Som tingene er i dag, udbetaler Statens Kunstfond ikke mindre end 23,5 millioner kroner om året til 275 kunstnere, der modtager disse ydelser sålænge den enkelte kunstner er i live.

De udbetalte ydelser reguleres efter den enkelte kunstners indtægtsforhold, hvilket betyder at der minimum udbetales kr. 15.358 om året og maksimalt 140.787 kroner. Kulturminister Brian Mikkelsen har indvilliget i at se på de livslange ydelser og tage en snak med de kulturpolitiske ordfører, når der foreligger en undersøgelse fra Kunstrådet.

I lighed med jeg synes, at arbejdsløse kunstnere skal forsøge på at finde et del- eller heltidsjob indenfor andre erhverv, hvis man ikke kan finde beskæftigelse inden for kunstverdenen (klik her for at læse Tina Thomsens indlæg om dette emne), synes jeg det er helt okay, at staten ikke bare skal udbetale støtte igennem hele livet for en kunstner (og da slet ikke til de kunstnere, der sagtens kan forsørge sig selv). Det er helt fint, at vi har forskellige former for kulturstøtte til at hjælpe en kunstner i gang og få udbredt kendskabet til dansk kunskt og kultur.

Men når det er sagt, kan det ikke passe at kunstnere skal have støtte hele livet igennem. Jeg synes derfor, at det er helt fint, at der nu bliver kigget på de livslange ydelser og at reglerne som minimum bliver revideret.

Doping-lovgivning er ikke nødvendigt…

I forlængelse af de mange dopingskandaler i den seneste tid, er det kommet frem, at regeringen med kulturminister Brian Mikkelsen i spidsen vil undersøge, om det via lovgivning er muligt at straffe sportsfolk, som anvender doping. Dermed ønsker regeringen at man skal kunne idømme sportsfolk bøde eller fængselsstraf, hvis de bliver afsløret i at anvende ulovlige præstationsforbedrende midler.

Ganske vist er jeg helt på det rene med, at doping er ødelæggende for enhver sportsgren og at de relevante organisationer skal slå hårdt ned på de sportsudøvere, der bliver testet positiv for doping med flerårige udelukkelser fra fremtidige konkurrencer. Men når det er sagt , synes jeg ikke at vi skal til at have en masse lovgivning på området. Jeg er et liberalt tænkende menneske, som tror på, at de meget stærke markedskræfter, der er indenfor professionel cykelsport, i sig selv er nok skal få ryddet op i snyderiet. Der er således mere end rigelig med straf og konsekvens indenfor denne sportsgren – man risikerer trods alt at være ude af branchen i to år!

Man kan selvfølgelig synes, at det eksempelvis går for langsomt indenfor professionel cykling og jeg ville da også ønske, at der blev arbejdet mere med den foregbyggende indsats, men der er næppe nogen tvivl om, at der er ved at ske noget. Sponsorerne vil ganske enkelt ikke være med længere, hvis cykelsporten ikke igen kan blive en ren og respektabel sportsgren. Desuden er det allerede muligt i dag at straffe folk, der findes skyldige i distribution, fremstilling eller handel med præparater, som står på den officielle dopingliste og det er efter min mening rigeligt med den form for lovgivning. Markedet skal nok rydde op i de brodne kar af sig selv uden, at der skal mere lovgivning til. Vi har i forvejen mere end rigelig med love og regler, der skal tolkes, administreres og overholdes.

Nej tak til OL til Danmark

Der skrives en hel del i pressen for tiden, om muligheden for, at få de Olympiske Lege til Danmark i 2024. Meningerne veksler mellem kulturminister Brian Mikkelsen og Danmarks Idræts-Forbund, der gerne vil have denne “superevent” til landet, og en mere afdæmpet finansminister Thor Pedersen, som hellere vil bruge penge på at modernisere sygehuse, end at brænde 100 milliarder kroner af på tre ugers Olympiske Lege.

Personligt må jeg indrømme, at det kunne da være fantastisk, at få de Olympiske Lege til Danmark, hvis jeg tillader mig at drømme et øjeblik. Når jeg til gengæld vågner op igen og bliver mere realistisk igen, synes jeg altså, at vi som samfund skal koncentrere os om at få bedre styr på prioriteringen af de offentlige midler. Vi har stadigvæk mange områder, hvor det giver mere mening, at bruge flere millioner eller milliarder af kroner på.

Jeg synes derfor ikke, at vi har råd til at investere hen mod 100 milliarder kroner på noget så forholdsvis banalt (i hvert fald for mig) som en stor sportsbegivenhed. Selv om at vi er et moderne velfærdssamfund, har vi stadigvæk ikke har styr på kvaliteten i det offentlige system uanset, om det drejer sig om hospitaler, plejefaciliteter for ældre eller udviklingshæmmede eller de ikke mindre end 8-12.000 hjemløse, som vi har her i landet. Samtidigt har diverse protestaktioner fra forældre med al tydelighed vist, at det er vigtigt med høj kvalitet og service i det offentlige system, der tager sig af børn og unge. Alt sammen ting, der vil koste rigtig mange penge at få til at fungere bedre.

Jeg synes derfor, at det næsten giver sig selv, at det ikke giver mening for en lille nation som Danmark, at bruge de ca. 100 milliarder kroner, som det har været nævnt at det vil koste, at få de Olympiske Lege til Danmark. Ud fra en forholdsvis simpel prioritering af de trods alt begrænsede midler vi har til rådighed her i landet, giver det mere mening at bruge pengene på at øge den generelle kvalitet i vort velfærdssamfund og få styr på de åbenlyse problemstillinger, som mange borgere oplever i hverdagen.