God idé fra CEPOS: Skattestop version 2.0

I dagens udgave af Børsen faldt jeg over en interessant artikel om den liberale tænketank CEPOS, der foreslår, at der bør udarbejdes en slags version 2.0 af regeringens skattestop.

Det kunne blandt andet ske ved, at man åbner op for skatteomlægninger inden for skattestoppets grundprincip om, at der ikke skal indkræves flere penge i skat. I praksis skal det ske ved, at man sanerer i en række fradrag og forhøjer energiafgifter samtidigt med indkomstskatterne sænkes tilsvarende.

CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, har i denne sammenhæng udtalt, at “så får man det bedste ved skattestoppet, nemlig at man ikke kan finansiere øgede udgifter med en højere skat, og man at kan sænke skatten, så man får stimuleret arbejdsudbuddet”.

Jeg synes, at forslaget er fornuftig og at det er noget som regeringen skal tage seriøst. Skattestoppet har ganske vist fungeret rigtig godt indtil nu, men der er efterhånden behov for at videreudvikle idéen bag skattestoppet og CEPOS’ forslag er et godt bud på dette.

Interessant interview med Martin Ågerup

Forleden hørte jeg hørt et interessant interview i radioen med Martin Ågerup, der er direktør for den borgerlige liberale tænketank, CEPOS.

Det var DR P1-programmet “Sommergæsten”, der bragte interviewet med Martin Ågerup og det var interessant, at høre om hans tanker om personlig frihed, skattetryk, liberalisme og velfærdsstatens omklamring af den enkelte borger.

Jeg har selv haft fornøjelsen at møde Martin under festlige omstændigheder for nogle måneder siden og han er virkelig en fornuftig fyr – både at snakke med og ikke mindst at lytte til. Så hvis du ikke selv har haft lejlighed til at høre interviewet, så skynd dig at få det hørt.

Du finder interviewet ved at klikke her.

960.000 danskere betaler nu topskat

Ifølge Børsen er der nu næsten en million danskere eller nærmere præcis 960.000, der betaler topskat, hvilket som bekendt indebærer, at man betaler op imod 63 % af den sidst tjente kroner. Dermed betaler fire ud af 10 arbejdere med et fast fuldtidsarbejde topskat. Yderligere en halv million danskere ligger endda lige under topskattegrænsen og eksempelvis vil et jobskifte (som jo nemt kan ske i denne tid, hvor der er rift om medarbejderne), hvor man samtidigt stiger i løn, medfører at denne gruppe også kommer til at betale topskat.

Både økonomer og erhvervsfolk har gentagne gange råbt vagt i gevær overfor det ekstremt høje skatteniveau i Danmark, som begrænser folk lyst til at yde en ekstra indsats. For et lille års tiden siden komme den uafhængige tænketank, CEPOS (Center for Politiske Studier) endda med en rapport, som viste, at en lettelse i topskattesatsen med fem milliarder kroner, vil øge den samlede beskæftigelse med ca. 8.000 personer.

Hvornår tager vores politikere sig sammen og for gjort noget ved et alt for høje skatteniveau i Danmark? Som jeg tidligere har meldt ud, er det for mit eget vedkommende ikke så vigtigt, om man starter med at sænke bund-, mellem- eller topskatten – det vigtigste er, at politikerne gør noget ved problemet og gennemfører reelle og mærkbare skattereformer!

Hvad venter regering og Folketing på?

Den uafhængige tænketank, CEPOS (Center for Politiske Studier), har netop udsendt et notat om den beskæftigelsesmæssige effekt af en lettelse i topskatten kontra en forøgelse af beskæftigelsesfradraget.

Ifølge CEPOS vil en lettelse af topskattesatsen med fem milliarder kroner, øge den samlede beskæftigelse med ca. 8.000 personer i forhold til i dag. Hvis man i stedet hæver beskæftigelsesfradraget med et tilsvarende beløb, vil denne ændring “kun” forbedre beskæftigelsen med 5.000 personer. Altså vil en lettelse eller fjernelse af topskattesatsen være langt mere effektiv end, hvis hæver beskæftigelsesfradraget.

Nu har jeg ikke de rette forudsætninger for at kommentere samfundsøkonomi på højt og detaljeret plan, men jeg kan som arbejdsgiver i hvert fald se den negative effekt af den nuværende topskat. Det generelle høje lønniveau i Danmark og drejningen mod et videnssamfund gør nu engang, at flere og flere mennesker betaler topskat – også almindelige funktionærer, hvis man kan bruge det udtryk.

Og uanset om vi vil være ved det eller ej, så bliver man altså brandbeskattet af den sidst tjente krone. Jeg tror at de fleste, som betaler topskat, har oplevet skuffelsen ved at blive præsenteret for den traditionelle lønforhøjelse. Det kræver nemlig ikke den store hovedregning for at regne sig frem til, at der ikke er særlig mange hundredekronesedler tilbage, når topskatten har spist sin andel af lønforhøjelsen.

Kritikere af en fjernelse af topskatten argumentere ofte med, at det jo kun kommer de højtlønnede tilgode og at denne gruppe fokuserer mere på indholdet af jobbet samlet set og derfor alligevel ikke kommer til at arbejde flere timer, selvom topskatten bliver reduceret eller fjernet. Det er jeg uenig i. For det drejer sig ikke kun om man lægger ekstra timer på arbejdet, udover den normale arbejdstid og om man reelt set får noget ud af en eventuel overtidsbetaling. Det drejer sig i bund og grund om, hvad man i det hele taget får noget ud af den sidst tjente krone uanset, hvordan den er tjent.

Utrolig mange medarbejdere har med en lønpakke, som dels indeholder en fast løn og dels en variabel, resultatorienteret løn. Dermed bliver man økonomisk belønnet for at skabe de bedst mulige resultater for virksomheden. Hvor stor denne del af lønnen ender med at blive, er ikke nødvendigvis forbundet med at man så skal lægge ekstra timer på jobbet. Den har ofte lige så meget at gøre med generel fokus og indsats i jobbet, indenfor den normale arbejdstid. Problemet er bare, at topskatten også slår igennem her, for den variable del af lønnen er helt automatisk også den sidst tjente krone. Selvom at virksomheden betaler forholdsmæssigt mere for at skabe ekstra gode resultater, så bliver medarbejderen stadig brandbeskattet af den sidste tjente krone. Hvorfor gøre en ekstraordinær indsats for at tjene et par ekstra tusinde, når man alligevel kun står tilbage med hundredekronesedler?

Jeg mener derfor, at alle vil drage fordel af, at topskatten bliver fjernet. Dels vil beskatningen af en ekstra indsats og indtægt blive mere rimelig end den er i dag og dels ville virksomhederne øge deres konkurrencekraft og produktivitet. Dermed kommer de også til at tjene flere penge, hvilket vil afstedkomme større betaling af selskabsskatter og resulterer i flere investeringer. Sidst, men ikke mindst vil det skabe flere nye jobs til gavn for samfundet som helhed. I de kommende år har vi for alvor brug for at gøre det så interessant som muligt, for så mange som muligt, at være og blive på arbejdsmarkedet og dermed bidrage aktivt til at opretholde det høje niveau af velfærd, som vi har i Danmark.

Så kære regering og Folketing: Må jeg spørge, hvad I venter på? Udover at I kan øge den økonomiske motivation for at gøre en ekstra indsats, så findes der helt sikkert mindst 8.000 arbejdsløse, som gerne vil i arbejde. Og der vil rent faktisk også være nye jobs til dem, hvis I bare turde gennemføre de nødvendige reformer på skatte- og beskæftigelsesområdet.

Hvornår starter I?