Søgeresultater for: dødsstraf

FN-resolution mod dødsstraf vedtaget

fn-generalforsamling2.jpg

FN’s Generalforsamling har netop vedtaget en resolution, der opfordrer alle medlemslande til at indføre et midlertidigt stop for anvendelse af dødsstraf. 104 medlemslande stemte for og 54 imod, hvilket betød, at resolutionen blev vedtaget med et stort flertal. 29 medlemslande undlod at stemme.

Desværre er medlemsstaterne ikke forpligtet til at overholde resolutionen ud fra et juridisk synspunkt, da det er en såkaldt ikke-bindende resolution. Alligevel synes jeg det er en symbolsk sejr for kampen mod dødsstraf, når et så stort flertal i FN’s Generalforsamling vælger at støtte en resolution, der har til formål at stoppe denne umenneskelig form for straf. Jeg håber derfor resolutionen kan være med til, at øge det internationale pres for at afskaffe dødsstraffen i de 25 lande i verden, der stadig anvender denne strafform.

Underskriftsindsamling mod dødsstraf

Underskriftsindsamling mod dødsstrafSå er det igen blev tid for “Verdensdagen mod dødsstraf”, som blev introduceret første gang 10. oktober 2003. Hvert år bruges dagen til at fordømme den fortsat udbredte anvendelse af dødsstraf rundt omkring i verden og kæmpe for en global afskaffelse af dødsstraf. I år markerer Amnesty International i Danmark verdensdagen ved at indsamle underskrifter til en resolution fra FN’s generalforsamling mod dødsstraf under overskriften “Tænk, hvis det var dit sidste måltid. Drop dødsstraf”.

Personligt er jeg også selv af den holdning, at dødsstraf er en uacceptabel og umenneskelig form for straf for en forbrydelse. Det dur ganske enkelt ikke, at en stat slår en af sine borgere ihjel uanset forbrydelsens art og karakter. Når staten gengælder ud fra et forhistorisk øje-for-øje princip, er staten ikke end snus bedre end gerningsmanden. Jeg mener ganske enkelt ikke, at et nutidens samfund kan tillade statsautoriseret drab på sine borgere som en del af en moderne strafferet. Jeg støtter derfor FN-resolutionen med min underskrift og jeg vil gerne opfordre de af mine medborgere, der deler dette synspunkt, til at gøre det samme. Du finder underskriftssiden ved at klikke her.

Det holder altså ikke, Asmaa!

asmaa_abdol_hamid.jpg

Der har i de seneste dage været skrevet meget om Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid i forbindelse med hendes udtalelser om, at hun støtter irakiske oprørers væbnede angreb på blandt andet danske soldater. I den sammenhæng har det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov nu politianmeldt Asmaa Abdol-Hamid for landsforræderi i henhold til straffelovens § 100.

Jeg ved såmænd ikke om Asmaas udtalelser ligefrem er af en karakter, der kan straffes med bøde eller hæftestraf, men personligt finder jeg det usmageligt, at en dansker (for det betragter jeg bestemt Asmaa Abdol-Hamid som værende) verbalt støtter irakiske oprører i at angribe og forsøge på at slå danske soldater ihjel. Man kan være politisk orienteret mod midten, venstre- eller højrefløjen (eller noget helt tredje for den sags skyld) og være enig eller uenig i, at der skulle sendes danske styrker i Irak, men vi er først og fremmest danskere, før vi er noget som helst andet.

Jeg mener derfor, at vi ubetinget skal støtter vores soldater, når de nu engang først er blevet sendt på en livsfarlig mission – de sætter trods alt deres liv på spil i modsætning til os andre, der bare kan sidde i sikkerhed herhjemme – det mindste vi så kan gøre er at give de danske soldater vores fulde opbakning.

Der er som bekendt megen diskussion omkring Asmaa Abdol-Hamids person i forvejen i forbindelse med hendes holdning til det at gå med tørklæde, dødsstraf etc. Personligt har jeg ikke noget problem i, at hun ønsker at gå med tørklæde. Jeg synes til gengæld, at hun som dansker skal efterleve de danske traditioner for at give hånd, hvis man hilser formelt på hinanden – også selv om det er en mand hun hilser på.

Men at hun ligefrem støtter irakiske oprørsstyrker i det at angribe og dræbe danske soldater, det holder altså bare overhovedet ikke!

Fagre nye (morbide) verden

saddam-hussein-sh.jpg

Som man ikke har kunne undgå at se i nyhedsudsendelser verden over, blev dødsdommen over Saddam Hussein eksekveret tidligt lørdag morgen, den 30. december 2006, hvor han blev henrettet ved hængning i Baghdad.

Der gik ikke mange timer, før de selv samme tv-stationer viste klip fra selve henrettelsen – dog undlod de mere seriøse tv-stationer som eksempelvis TV 2, Danmarks Radio og CNN, at vise det øjeblik, hvor bødlen eksekverede dødsdommen og Saddam Hussein udåndede. Der gik overraskende nok heller ikke mange timer, før end et ucensureret videoklip af den fulde henrettelse blev tilgængelig på nettet.

Hvad der til gengæld overrasker mig lidt mere, er den interesse, der er blandt danskere, for at se den fulde henrettelse. I statistikmodulet på min weblog kan jeg se, hvad besøgende bruger som søgeord i eksempelvis Google, hvis de “lander” på et af mine blogindlæg.

Over de sidste par dage har jeg på min blog oplevet adskillige søgninger på eksempelvis “Saddam Hussein hængning video” og “videoklip med Saddam Husseins hængning” eller lignende, hvilket har afstedkommet en del visninger af mit indlæg om, at dødsdommen over Saddam Hussein næppe ændrer noget. Imidlertid bliver disse besøgende meget skuffet, når de finder ud af, at den ucensurerede video af henrettelsen ikke er at finde på min blog (og heller ikke kommer det i fremtiden).

Det er såmænd ikke fordi, at jeg ikke synes, at folk ikke søge efter og se den slags videoklip på internettet, for jeg tror ikke på censur generelt set. Jeg kan bare ikke forstå, hvad almindelige danskere skulle få ud af, at høre Saddam Husseins hals knække og se ham udånde, altså udover at få tilfredsstillet deres morbide nysgerrighed.

Hvorfor skal noget så alvorligt som eksekveringen af en dødsdom – selv over en hensynsløs ex-diktator som Saddam Hussein – gøres til et multimediashow for masserne? Anyway, jeg kan nok bare slet ikke begribe, hvorfor at folk har den slags morbide tilbøjeligheder.

En ofte udtalt buzzword sætning er “The Internet Changes Everything”. Man må sige, at det også gælder begivenheder som eksempelvis Saddam Husseins henrettelse, hvor der atter bliver rykket grænser for, hvad offentligheden ønsker at se på. Det er desværre – efter min mening – fagre nye, morbide verden.

Dødsdom ændrer næppe noget

saddam-hussein.jpg

I dag blev Saddam Hussein til døden ved hængning for at have beordret 148 shiamuslimer henrettet i 1980’erne. En appeldomstol skal inden for de næste 30 dage afgøre, om den er enig i dødsdommen. Hvis appeldomstolen er det, vil dødsdommen over ex-diktatoren blive udført umiddelbart herefter.

Med de ufattelige forbrydelser, som Saddam Hussein har påført sine egne landsmænd samt blandt andre det kuwaitiske folk under den første golfkrig, kan jeg et eller andet sted godt forstå det store behov for hævn. Jeg forstår også godt, at særdomstolen ikke bare kunne idømme Saddam Hussein eksempelvis 25 års fængsel.

Men udover, at jeg personligt ikke går ind for dødsstraf, tror jeg ikke, at dødsdommen over Saddam Hussein vil løse eller endsige bare minimere de massive problemer, der er i Irak, herunder at stoppe de mange myrderier af uskyldige mennesker.

[Read more…]