Useriøs kritik af Anders Fogh

Jeg læste i en artikel på Berlingske.dk, at en række anonyme ministre mener, at deres nærmeste chef, statsminister Anders Fogh Rasmussen, er en “elendig personaleleder”, for nu at citere direkte fra artiklen.

Det er rent faktisk muligt, at det forholder sig sådan og at Anders Fogh Rasmussen fokuserer betydeligt mere på resultater, end på at rose sine ministre.

Men jeg kan ikke lade være med at synes, at det er useriøs kritik af Anders Fogh Rasmussen, når de pågældende ministre ikke har format til at konfrontere deres chef direkte med denne kritik, frem for at informere om det via pressen.

At lufte den slags anonyme meninger i offentlig regi, er ganske enkelt uprofessionelt og umodent og siger efter min mening mere om de pågældende ministre, end det gør om Anders Fogh Rasmussen og hans ledelsesstil.

Måske har Fogh alligevel brug for Khader

I forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Malou Aamund har valgt at forlade Ny Alliance til fordel for Venstre, kan jeg ikke lade være med at tænke den tanke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen måske alligevel har brug for Naser Khader og Ny Alliance desuagtet regeringen nu er sikret et flertal uden om Ny Alliance. I hvert fald tror jeg, at Anders Fogh Rasmussen ønsker, at Ny Alliance kommer til at opleve en eller anden form for stabilitet i den kommende tid og således overlever på den korte bane – i hvert fald indtil næste valg.

Det baserer jeg på, at Fogh Rasmussen meldte ud efter valgsejren i november sidste år, at han ønsker at skabe mere brede forlig i Folketinget. Og selv om en eventuel sprængning af Ny Alliance sikkert vil betyde, at Naser Khader og Anders Samuelsen som minimum ville blive borgerlig løsgængere og dermed sikre regeringens overlevelse, tror jeg faktisk, at Anders Fogh Rasmussen helst så at Ny Alliance overlevede med de nuværende tre mandater.

Et eller andet sted er Ny Alliance nødt til at gå med i de kommende politiske forlig og aftaler fra regeringens side, hvis partiet på nogen måder skal vise sin relevans. Ny Alliance får næppe sat noget stort fingeraftryk på disse forlig med et meget amputerede mandatantal, men i bund og grund er der ingen vej uden om. Og det tror jeg, at Fogh Rasmussen er meget bevidst om. Det vil nemlig samtidig kunne hjælpe ham med at “overbevise” vælgerne om, at han og regeringen skam står ved udtalelserne umiddelbart efter valgsejren sidste år, det vil sige at Anders Fogh Rasmussen i hvert fald på papiret ønsker bredere forlig end tidligere om de store sager og problemstillinger.

Om jeg har ret i min påstand, vil tiden snart vise.

Det var du længe om, Anders Fogh…

Langt om længe er statsminister Anders Fogh Rasmussen og Venstre begyndt at fortælle, om de rigtig mange gode resultater som VK-regeringen har været med til at skabe siden 2001, hvor den tiltrådte. Det sker konkret i form af en helsides annonce, der er blevet indrykket i flere af landets aviser i dag.

På det personlige plan synes jeg, at Socialdemokraterne i alt for høj grad har fået lov til at prædike overbudspolitik og velfærd under valgkampen og det er vel at mærke uden at Venstre eller de Konservative har gjort meget for at fortælle befolkningen, at der faktisk er tilført ikke mindre end 37 milliarder kroner mere til offentlig velfærd, at arbejdsløsheden er den laveste i 30 år og at det samtidigt har været muligt at sænke skatten på arbejde.

Her “før lukketid” vil jeg gerne komme med et råd til regeringen: Få nu kommunikeret dette budskab massivt i den resterende del af valgkampen således, at alle danskere kan blive gjort bekendt med, at den borgerlige regering rent faktisk har gennemført en masse gode tiltag, der har været med til at skabe en bedre hverdag for langt de fleste danskere. Denne positive udvikling kan en ny borgerlig regering selvfølgelig være med til at videreføre. Derimod tror jeg ikke på, at en socialdemokratisk regering vil gøre andet end at sætte skatterne op for at kunne finansiere deres useriøse overbudspolitik.

Det var på tide, Anders Fogh

Så har statsminister Anders Fogh Rasmussen langt om længe meldt ud, at regeringen nu står klar med et samlet oplæg til skattelettelser på 10 milliarder kroner.

Ifølge hvad jeg kan læse i pressen, vil de planlagte skattelettelserne komme i form af et øget jobfradrag, hvilket koster ca. fem milliarder kroner ved at man hæver grænserne for, hvornår der skal betales mellem- og topskat, hvilket vil koste yderligere fem milliarder kroner. Det endelige oplæg skulle blive præsenteret tirsdag formiddag, når regeringen lancerer sin kvalitetsreform sammen med en økonomisk 2015-plan.

Selvom skattelettelser har været alt for lang tid undervejs, så synes jeg selvfølgelig at det er positiv, at der nu sker noget, da den nuværende skattemodel er urimelig og ikke gør det interessant for mange at gøre en ekstra indsats. Personligt betaler jeg gerne mange penge i skat til vort samfund og da jeg har lidt bredere skuldre rent økonomisk set end gennemsnitsdanskeren, betaler jeg også gerne mere i skat end folk, der ikke tjener så mange penge som mig.

Men derfor synes jeg alligevel, at alle burde betale den samme skattesats rent procentvis, ud fra en holdning om, at eksempelvis 50 procent i skat af en million kroner nu engang stadig mere end 50 procent af en halv million. Som det liberale menneske jeg er, synes jeg at vi i højere grad end nu skal lade borgerne selv bestemme over deres egne penge, frem for at lade politikerne lege gavmild julemand for at prøve på at sikre sig genvalg.

Det leder mig så over til at kommentere den aktuelle politiske diskussion om velfærd, hvor de fleste partier har kastet sig ud i en useriøs og økonomisk uforsvarlig overbudspolitik og blandt andet foreslår at vi skal have endnu flere offentlige ansatte m.m. Faktisk synes jeg at vi i forvejen har et godt højt niveau af velfærd og at der mere er brug for en diskussion om, hvorvidt vi bruger pengene på det rigtige. Personligt synes jeg, at vi skal bruge flere penge på at afskaffe hjemløshed og at ansatte i social- og sundhedssektoren skal have noget mere i løn, men når det er sagt, synes jeg at vi skal begynde at lade den enkelte borger i højere grad selv bestemme over, hvad han eller hun ønsker af øget velfærd på individuel plan. Derfor er det en rigtig god idé med skattelettelser således, at vi selv kan vælge, hvad vores hårdt tjente penge skal gå til.

Hold dig fra fristelsen, Anders Fogh

For tiden tales og skrives der utrolig meget om, at et folketingsvalg er nært forestående og at det nærmest kun er et spørgsmål om dage eller uger før statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver valg. I hvert fald har pressen travlt med at spørge stort set alle politikere om, hvornår de tror, at der bliver udskrevet valg og hvilke politiske temaer, der vil blive de vigtigste i valgkampen. Samtidigt har adskillige partier og enkeltpersoner på det nærmeste allerede startet valgkampen ved at love den ene eller den anden gruppe af vælgere mere i løn, bedre forhold, hurtigere behandlingsgaranti o.s.v.

Jeg har i den sammenhæng en personlig opfordring til Anders Fogh Rasmussen: Oppositionen vil af åbenlyse gerne have et folketingsvalg og bruger næsten enhver form for lejlighed til at puste, hvad som helst op til en diskussion, hvor de kan forlange at regeringen må gå af. Men lad nu være med at falde for fristelsen for at udskrive et folketingsvalg i utide, når der slet ikke er grund til det. Du bør holde dig for god for at prøve at være populistisk (det er der rigeligt af politikere der er) og derimod stole på, at vælgerne nok skal belønne stabilitet, vedholdenhed og solidt stykke politisk arbejde – også selvom der først skulle blive valg i 2009.

Først og fremmest er regeringens politiske flertal er intakt og der er altså ingen politisk varme kartofler, der kræver et folketingsvalg – i bund og grund har det ikke gået bedre for os danskere i de sidste 30 år! Desuden mener jeg, at hverken landets borgere, virksomheder eller landet som helhed har brug for en masse uro lige nu, hvilket der uvægerligt vil komme som følge af et folketingsvalg. I stedet burde regeringen derfor bruge den resterende tid af valgperioden frem til 8. februar 2009 (hvor der senest skal udskrives valg) til at blive ved med at arbejde med sin politik (og blandt andet få kigget på en reel skattereform) frem for at rende af taburetten i utide.

Godt gået af LO og Fogh!

I dagens udgave af Berlingske Tidende kan man læse, at statsminister Anders Fogh Rasmussen efter flere dages forhandlinger har sikret sig LO’s opbakning til første del af regeringens kvalitetsreform. Det sker i form af en aftale, der sikrer de offentlige ansatte bedre vilkår på flere områder, blandt andre med bedre adgang til efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø, bedre seniorpolitik samt flere fuldtidsstillinger på institutionerne. Alt i alt er det en pakke til 6,5 milliarder kroner over de næste tre år.

Jeg må indrømme, at jeg synes at det er meget positivt at opleve LO’s villighed til at indgå i sådanne forhandlinger og dermed gå efter at skabe konkrete resultater for deres medlemmer. Det kunne nemlig have været fristende for LO at tænke i partipolitiske baner og dermed bekymre sig mere over, hvad der ville passe ind i en kommende socialdemokratisk valgkamp, end om LO rent faktisk kunne opnå håndgribelige resultater under trepartsforhandlingerne med Fogh. Heldigvis valgte LO at gå forhandlingens vej og har således være med til at skabe bedre vilkår for både egne medlemmer og det offentlige system i det hele taget. Det synes jeg fortjener stor ros og jeg håber samtidigt, at det er begyndelsen til en ny måde at tænke forhandlinger på.

En statsminister med bid i…

I den seneste tid har jeg haft ganske travlt – både på jobbet og i forbindelse med træningen til mit kommende 100 km løb. Ja, faktisk har jeg haft rigtig travlt, hvilket også forklarer den lidt begrænsede aktivitet på min blog.

Ikke desto mindre har jeg alligevel haft tid til at følge lidt med i den politiske debat i forbindelse med udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen som landets nye statsminister.

Der har som bekendt været skrevet og sagt meget om Lars Løkke Rasmussen i tiden op til, at Anders Fogh Rasmussen blev udnævnt til NATO’s nye generalsekretær og bestemt også i tiden efter. hvor Lars Løkke Rasmussen overtog posten som landets leder.

Meget af denne omtale har gået på, hvorvidt manden har evner og format til at være landets statsminister, specielt efter den den såkaldt “bilagssag”. Om Lars Løkke Rasmussen så har preference for et glas koldt øl engang imellem, gør ham ikke til en dårlig statsminister i mine øjne – tværtimod!

Som jeg før har givet udtryk for, er jeg selv af den overbevisning, at Lars Løkke Rasmussen er en særdeles arbejdsom, erfaren og dreven politiker. Jeg er derfor sikker på, at denne “erhvervserfaring” vil komme ham til stor gavn i arbejdet som statsminister.

Og desuagtet, hvad de mange politiske modstandere vil mene, synes jeg, vi har har fået en statsminister med mere bid i. I modsætning til Anders Fogh Rasmussen, har Anders Løkke Rasmussen ganske enkelt mere spidse tænder og han er ikke bange for at bruge tænderne i en politisk diskussion.

Lars Løkke Rasmussen er ganske vist så dreven en politiker, at han godt ved, hvornår han bliver nødt til at “holde kæft” med, hvad hans hjerte indeholder af tanker og følelser. Ikke desto mindre synes jeg, at det er prisværdig med en politiker, der godt tør bide fra sig og sige sin mening om dette og hint.

Jeg tænker i denne sammenhæng specielt på Lars Løkke Rasmussens optræden i TV 2 News’ politiske magasin “Mogensen & Christiansen”. Her angriber han de efterhånden mange politiske kommentatorer, der på den ene eller anden måde har travlt med at gøre sig kloge på politikernes og borgernes vegne (sidstnævnte del af denne sætning er for egen regning).

I forbindelse med Lars Løkke Rasmussens deltagelse i “Mogensen & Christiansen”, kommer han ind på følgende (jeg citerer direkte fra statsministerens udtalelse i programmet):

“Jeg synes efterhånden, at det er hæmmende for demokratiet, at når man f.eks. transmitterer fra debatten i går, så er der ganske lidt transmission, og så er det sådan nogen kloge hoveder som jer, som jo er så talentfulde, at man kan undre sig over, hvorfor I ikke stiller op til et eller andet. I kunne jo lægge hele landet ned og indtage Sankt Jørgens Gård (som er Statsministeriets adresse) på en weekend, fordi I lige ved, hvordan det skal gøres. Det synes jeg, er ved at være et demokratisk problem”.

Til dette svarer/spørger politisk kommentar Peter Mogensen: “Men Lars, er det ikke defensivt klynkeri fra en statsminister, der er lidt presset, at stå og sige, at det er kommentatorernes skyld alt sammen?”

Hertil svarer Lars Løkke Rasmussen: “Nej, nej, jeg giver ikke kommentatorerne nogen skyld. Jeg føler mig overhovedet ikke presset. Altså, jeg er landet i den der stol. Jeg har det godt med det, og glæder mig til at tage på arbejdet. Jeg gider bare ikke at ligge under for, med al respekt, hvordan du synes, jeg skulle holde min tale. For hvis du kan holde en bedre tale, så hold den. Og hvis du kan blive en bedre statsminister, så stil op, siger Lars Løkke Rasmussen”.

Se, det synes jeg er en statsminister med bid i!

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Bendt Bendtsen som statminister?
• Tænk at man nogensinde skulle høre det fra en Socialdemokrat

Indlægget om Bendt Bendtsen som mulig ny dansk statsminister blev som bekendt ikke til noget. Dels valgte Bendtsen at videregive posten som formand for de Konservative til Lene Espersen og dels var det under alle omstændigheder Lars Løkke Rasmussen, der trak det længste strå i den sammenhæng.

Med hensyn til indlægget om, at Socialdemokraterne foreslog en sænkelse af topskatten og at der skulle være færre, der betaler topskat, er som bekendt blevet suppleret med et forslag fra Helle Thorning-Schmidt om, at der skal indføres en ny topskat for de højestlønnede i Danmark. Det giver jo ingen mening, i hvert fald ikke for mig.

Bendt Bendtsen som statsminister?

I den seneste tid har Venstres kronprins, finansminister Lars Løkke Rasmussen, været udsat for en hel del kritik som følge af rod i diverse omkostningsbilag. I den sammenhæng er der nu begyndt at blive sat spørgsmålstegn ved, om Lars Løkke Rasmussen overhovedet er den rette til at tage over efter Anders Fogh Rasmussen, når han forventelig trækker sig som formand for Venstre i løbet af et år eller to.

Efter som jeg stemte på de Konservative ved det seneste folketingsvalg, synes jeg selvfølgelig ikke, det er en naturlov at statsministerposten altid skal gå til en Venstre-mand. Eksempelvis gjorde Poul Schlüter det fantastisk godt som konservativ statsminister igennem ikke mindre end 11 år i perioden 1982-1993.

Så måske burde Anders Fogh Rasmussen overveje, at give stafetten videre til Bendt Bendtsen? Eller måske Lene Espersen, hvis der er behov for et generationsskifte hos de Konservative?

Nye Alliance: Danmarks nye liberale parti?

Søndag er for mig altid store avisdag og i forbindelse med jeg pløjede mig igennem aviserne, faldt jeg over den interessante nyhed om, at Anders Samuelsen er ny politisk ordfører for Ny Alliance. Med kun Naser Khader, Jørgen Poulsen og Anders Samuelsen som Ny Alliance folketingsmedlemmer, er det ikke den store overraskelse, at det lige netop blev Anders, der fik rollen som politisk ordfører – han er efter min mening den absolut skarpeste af de tre, når det gælder politiske holdninger.

Hvad der til gengæld er lidt mere overraskende – i hvert fald for mig – er, at Ny Alliance nu melder ud med en meget klar liberal profil. Helt konkret vil partiet jagte liberale stemmer hos specielt Venstre, der jo ellers er kendt Danmarks liberale parti. Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at mange liberalt orienterede Venstre vælgere synes, at Anders Fogh Rasmussen i sin jagt på de mange midtervælgere, har flyttet Venstre alt for meget ind mod midten og har solgt ud af mange klassiske liberalistiske værdier (det gælder blandt andet mig selv). Jeg kan derfor sagtens forestille mig, at Ny Alliance kan få succes med at tiltrække denne gruppe af vælgere.

Jeg tror til gengæld også, at det er altafgørende for Ny Alliances overlevelse, at partiet nu holder fast i sin politiske platform som et borgerligt liberalt parti. Ergo skal der ikke være mere slinger i valsen fra Ny Alliances side. Det drejer sig udelukkende om skabe resultater og vælgertillid gennem hårdt og målrettet politisk fodarbejde.