Søgeresultater for: gratisavis

Ikke bedre end gratisaviserne

berlingske1.jpg

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er meget træt af Berlingske Tidende og at jeg derfor også er meget tæt på, at opsige mit abonnement, hvis der ikke sker sker en forbedring.

Hvorfor så det? Er det fordi, at det er blevet en dårlig avis og at jeg er blevet træt af deres journalisters skrivestil og bare har brug for lidt forandring? Eller er det fordi, at denne avis koster penge og der nu findes gratisaviser som eksempelvis Nyhedsavisen og dato?

Svaret på alle disse spørgsmål er nej.

Grunden til, at jeg er utilfreds med Berlingske Tidende, skyldes noget så banalt som det at få avisen leveret i det hele taget, til tiden og hele vejen ind af brevsprækken.

[Read more…]

Farvel til gratisaviserne

gratisaviser3.jpg

Nu har jeg fået nok af den amatøragtige distribution af gratisaviserne 24timer og dato. Her tænker jeg faktisk mindst af alt på det faktum, at jeg vel næppe har modtaget aviserne mere end 10 gange i alt, siden at de startede med at udkomme. Nej, det irriterer mig, at hverken 24timer eller dato kan finde ud af, at håndtere reklamationer, når man over flere gange beder dem om, at skubbe avisen helt ind gennem brevsprækken.

Ja, jeg ved godt at nogle vil synes, at jeg lyder som en gammel, sur mand, men ingen af delene er selvfølgelig rigtige :o) Jeg vil såmænd bare gerne modtage min øvrige post i tør og hel tilstand, hvilket er lidt svært når de alt travle avisbude fra 24timer og dato ikke kan finde ud af, at skubbe aviserne helt ind gennem brevsprækken.

Så for mit vedkommende er det et farvel til 24timer og dato, som jeg netop har afmeldt permanent. Så må vi se, om den kommende gratisavis, Nyhedsavisen, får bedre styr på kvaliteten af distributionen, når den engang udkommer.

I mellemtiden vil jeg så begræde “tabet” af 24timer og dato. Det kommer imidlertid næppe til at tage mere end nogle få sekunder…

Det undrer mig egentlig ikke…

Som bekendt er landets betalingsaviserne generelt set er i krise og har svært ved at drive en rentabel forretning. De gamle mediehuse er presset af gratisaviser, et vigende annoncemarked samt ikke mindst masser af gratis nyheder på nettet.

Men når nu en betalingsavis som Berlingske Tidende ikke engang kan finde ud af, at levere den vare som jeg har abonnement på, undrer det mig egentlig ikke at de mister læsere og kunder. Nu har jeg igennem de sidste 2-3 måneder forgæves forsøgt at få adgang til mit Berlingskes e-avis abonnement. Trods gentagne henvendelser til Berlingskes kundeservice, har jeg stadigvæk ikke fået adgang til avisen.

En ting er, at tabe en kunde til en konkurrerende betalingsavis på grund af eksempelvis pris – det er sådan set fair nok! Men hvis man ikke engang kan holde på sine kunder som følge af interne fejl og der ikke bliver udvist den store lyst til at ville hjælpe en kunde med at få den avis, som han/hun har betalt for, ja så ser det ganske sort ud for en virksomhed i et stærkt konkurrencepræget marked.

Anyway, i hvert fald har jeg mistet tålmodigheden med Berlingske Tidende og opsagt mit abonnement nu. Der findes sikkert en anden avis, der kan gerne vil have en ny kunde og efterfølgende vil gøre en indsats for at holde fast i mig.

De skulle have lyttet til mit råd :o)

Tilbage i slutningen af december måned 2006 skrev jeg et indlæg om Nyhedsavisen i forbindelse med, at den daværende ejerkreds proklamerede, at man skulle bruge ikke mindre end 406 millioner kroner over tre år for at gøre gratisavisen til en profitabel forretning. I den sammenhæng kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvad man ville stå med af penge, hvis man i stedet havde investeret de mange millioner i aktier.

Mit forslag gik på, at man skulle investere pengene i A.P Møller-Mærsk aktier, hvilket ville have givet cirka 8,5 millioner kroner i udbytte over tre år. Samtidig ville man stadigvæk havde aktier for lidt over 400 millioner kroner (selvfølgelig under forudsætning af kursen som minimum ville være den samme som i slutningen af december 2006).

Her lidt over halvandet år senere har Nyhedsavisen ikke alene formøblet 406 millioner kroner. Nej, faktisk har underskuddet passeret de 700 millioner kroner og da den nuværende ejerkreds ikke ville smide flere penge ind i projektet, har gratisavisen har som bekendt været tvunget til at kaste håndklædet i ringen. Nyhedsavisen er således blevet erklæret konkurs.

Selv om der er risiko for at lyde bagklog og bedrevidende, så ville jeg nu stadigvæk have investeret de mange millioner kroner i eksempelvis A.P. Møller-Mærsk aktier. Men nu ringede de islandske investorer som bekendt ikke og spurgte mig til råds :o)

Hvis man bruger 406 mio. på aktier

406mill-sh1.jpg

Nyhedsavisen vil som bekendt bruge ikke mindre end 406 millioner kroner over de næste tre år for at vinde aviskrigen og gøre deres gratisavis til en profitabel forretning. Jeg kan ikke lade være med, at få den tanke, at hvis man nu investerer de 406 millioner kroner i aktier, frem for at opbygge en gratisavis, hvad vil man så stå med af penge efter tre år?

Hvis man eksempelvis køber for ca. 135 millioner kroner A.P. Møller-Mærsk aktier om året i de kommende tre år, så vil man – hvis det nuværende udbytteniveau fastholdes – stå med et samlet udbytte på ca. 8,5 millioner kroner over de tre år. Hertil kommer en fornuftig værdistigning, som man må formode kan realiseres på A.P. Møller-Mærsk aktierne i løbet af perioden. Og så har man jo ikke engang tabt en krone, men står derimod med aktier for en lille halv milliard kroner. Det er mere, end man kan sige om ejerne af Nyhedsavisen, der på samme tidspunkt vil have tabt ca. 406 millioner kroner.

Nu står jeg ikke lige selv med 406 millioner kroner på bankkontoen for øjeblikket, hvorfor at ovenstående hypotese er meget hypotetisk for mit eget vedkommende. Men derfor er jeg nu alligevel ret sikker på, hvad jeg ville vælge, hvis jeg havde pengene.

371.000 kr. pr. dag vinder krigen

406245001.jpg

Jeg har netop læst, at Nyhedsavisen “kun” skal bruge i omegnen af 371.000 kroner om dagen over de næste tre år for at vinde aviskrigen – altså en samlet udskrivning på ikke mindre end ca. 406 millioner kroner!

Taget i betragtning, at kilder fra mediebranchen har udtalt, at det ville koste op imod en million kroner om dagen at udgive Nyhedsavisen, må man sige, at det jo ligefrem bliver billigt for de islandske ejer, at gå efter førstepladsen i aviskrigen.

Indtil videre er det dog fortsat Forbrugerrådet, som med over 73.000 solgte “Nej tak til gratisaviser” klistermærker, er aviskrigens foreløbige vinder.

Aviskrigens overraskende vinder

nejtaktilgratisaviser.jpg

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har valgt at sige farvel til gratisaviserne. Ikke mindre end 73.000 husstande har nu købt og betalt for “Nej tak til gratisaviser” klistermærker fra Forbrugerrådet og så er der endda stadigvæk nogle tusinde forbrugere, der bare venter på, at der bliver trykt yderligere klistermærker.

Et eller andet sted må det være totalt nitte for Nyhedsavisen, dato, og 24timer, at så mange mennesker aktivt fravælger gratisaviserne. Jeg ved ikke, om det er fordi, at folk synes, at de har mere end rigelig adgang i forvejen til gratis nyheder og/eller fordi, at de synes, at det er et stor spild af papir. Hvad jeg til gengæld er mere sikker på, er at Forbrugerrådet må være tilfredse med, at der er så mange husstande, der har bestilt klistermærkerne. 73.000 gange 30 kroner trods giver en omsætning på over to millioner kroner og mon ikke, at Forbrugerrådet har tjent en skilling eller to på det.

Aviskrigens foreløbige og overraskende vinder lader derfor til at være Forbrugerrådet :o)

Væddemål: Hvem lukker først?

gratisaviser21.jpg

Den meget omtalte aviskrig er måske på vej til at få sit første offer – i hvert fald, hvis man skal tro bettingwebsitet Betway.com. De er nemlig begyndt at tilbyde væddemål, som går på, hvem af gratisaviserne, der må opgive kampen først og lukke og slukke.

Og hvis man skal tage bookmakerens odds som udtryk for, hvem der bukker under først, så er dato ikke ligefrem avisen du skal satse særlig mange penge på. Her får du i hvert fald kun pengene igen med faktor 1,15. Derimod ser oddsene på henholdsvis Nyhedsavisen og 24timer noget bedre ud med, for her får du henholdsvis 1:4,50 og 1:15,00.

Indtil videre ser det for øvrigt ud til, at der er større sikkerhed for at få pengene tilbage ved et væddemål, end for at du modtager en af gratisaviserne her til morgen (klik her for at læse mit indlæg om, at gratisaviserne langt fra er landsdækkende).

Landsdækkende – bare ikke her

gratisaviser.jpg

Over de seneste uger har både trykte og elektroniske medier været fyldt med indslag om de nye landsdækkende gratisavisers indtog i Danmark. JP/Politikens Hus og Det Berlingske Officin har i den sammenhæng lanceret henholdsvis 24timer og dato som direkte modsvar på den islandsk-ejede Nyhedsavisen, som forventes at komme på gaden meget snart.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at der bliver snakket så meget om, hvordan disse landsdækkende gratisaviser kommer til at sætte betalingsaviserne under pres. For det forudsætter vel som minimum, at gratisaviserne rent faktisk også udkommer på landsplan, hver eneste dag. Dernæst skal gratisaviserne også kunne konkurrere på den journalistiske kvalitet, som man generelt oplever fra betalingsaviserne.

Anyway, faktum er i hvert fald, at både 24timer og dato ikke udkommer regelmæssigt her i Birkerød, hvor jeg bor. Siden lanceringen for nogle uger siden, har jeg kun modtaget disse to “landsdækkende” gratisaviser et par gange – i alt, vel at mærke!

Det er såmænd ikke fordi, at jeg savner gratisaviserne, for jeg synes ikke, at de imponerer med en specielt stor grad af kvalitetsjournalistik eller ved at bringe nyheder, som jeg ikke allerede har læst på nyhedssider på nettet fra morgenstunden. Ikke desto mindre synes jeg, at det er lige lovligt flot at kalde 24timer og dato for landsdækkende gratisaviser.

Der skal i hvert fald mere end et par aviser over 2-3 uger til før end, at jeg vil kalde disse to aviser for landsdækkende.

Pas nu på, Berlingske

berlingske1.jpg

Som du måske har erfaret, udkommer Berlingske Tidende nu i tabloidformat, i lighed med Børsen, Ekstra Bladet, BT m.fl. Personligt synes jeg godt om selve papirformatet, som gør avisen lidt nemmere at “håndtere” rent fysisk. Samtidigt virker det som om, at der er blevet strammet lidt op på indholdet i avisen, hvilket sandsynligvis er en nødvendig følge af, at der ganske enkelt er mindre plads pr. side.

Jeg kan dog godt være bekymret for den journalistiske kvalitet af Berlingske Tidende, som følge af, at der nu ikke er så meget plads at gøre godt med pr. side. Jeg frygter nemlig, at denne ellers kvalitetsorienterede og dybdeborende betalingsavis kommer til at minde for meget om gratisaviserne, Ekstra Bladet og BT, som jo alle er kendetegnet med at bringe forholdsvis korte historier.

Personligt har jeg det nemlig på den måde, at de korte og mindre historier skal jeg såmænd nok få læst på diverse nyhedssider på nettet, hvorimod at jeg synes, at de trykte medier netop har deres styrke i de større og mere dybdeborende artikler. Med en (kvalitetsorienteret) trykt avis kan man – i fred og ro og uden diverse blinkende bannerreklamer – fordybe sig i god informativ og kritisk journalistik.

Jeg håber derfor, at Berlingske Tidende passer på, at de ikke sælger ud af deres ellers høje journalistiske kvalitet og de indtil før formatskiftet gode og store artikler om dette og hint i vores verden. Avisens redaktører og journalister skal således passe på, at de ikke lader god journalistik lide på bekostning af et mindre avisformat.

Prioriteringen af de mange artikler er helt sikkert blevet endnu mere vigtig som følge af den mindre plads pr. side. Det må imidlertid ikke være afgørende for, hvad der er plads til af gode og mere dybdeborende artikler. Så må Berlingske Tidende ganske enkelt lade de store og dybdeborende artikler fylde flere sider og ikke bare en eller to tabloidsider.

Om Berllngske Tidende så vælger at skære ned i antallet af små historier for at sikre, at der er plads til de dybdeborende artikler, skal selvfølgelig være op til avisens redaktører. Men de skal bestemt ikke tage de små historier med for min skyld, for det er ikke derfor, at jeg køber og læser Berlingske Tidende. Efter min mening er internettet og gratisaviserne og lignende bedre til netop de små historier.

Og som bekendt skal man gøre det som man er bedst til. Det håber jeg også, at Berlingske Tidende bliver ved med.