Søgeresultater for: irak

Politikere skal kunne tåle at blive set efter i kortene

Tilbage i 2013 spurgte DR-journalisten Martin Krasnik den daværende justitsminister (også kendt som mørklægningsminister) Morten Bødskov ikke mindre end 14 gange uden at få svar i.f.t. at få konkrete eksempler på, hvor den daværende offentlighedslov har skadet regeringens arbejde.

Du finder link til artiklen om Martin Krasniks interview med anti-demokraten Morten Bødskov lige her: http://www.dr.dk/…/krasnik-interview-med-boedskov-spurgte-1…

Desværre blev lovet vedtaget, og dermed kunne politikerne i større omfang end nogensinde før slippe for at stå til regnskab over for selv samme borgere, som havde stemt dem ind i Folketinget for at varetage vores interesse og værdier.

Moral er godt og dobbeltmoral er som bekendt dobbelt så godt. Pudsigt nok så stemte de radikales Zenia Stampe for offentlighedsloven (mørklægningsloven), men havde så ikke noget problem ved at kritisere Lars Løkke Rasmussen for at nedlægge Irak-kommissionen. Enten må man altså være for eller imod offentlig indsigt, men sådan gælder det åbenbart ikke visse politikere…

Anyway, selv om jeg ikke stemmer på de konservative og Søren Pape Poulsen, så er det positivt at høre om en politiker, der mener at alle politikere skal kunne tåle at blive set efter i kortene. Respekt for at han tør stå frem og have den holdning!

Det er sikkert ikke noget som Morten Messerschmidt og andre synes om, men jeg er af den mening at vores folkevalgte nu engang må leve med at de skal kunne stå til regnskab for deres beslutninger og holdninger. Jeg vil til enhver tid foretrække en politiker som kalder en spade for en spade og siger, at derfor vælger vi at gøre som vi gør, end at politikere og embedsmænd forsøger at gemme beslutninger væk under henvisning til at det rager ikke demokratiet og borgerne…

Efter min mening drejer demokrati sig om åbenhed og at alle borgere kan være med. Det kræver generelt set åbenhed. Fair nok at der er noget som hedder landets sikkerhed, men helt generelt set bør politikere kunne stå på mål for alle deres handlinger. De er jo lige som os borgeres demokratiske repræsentanter.

Hvad tænker du om offentlighedsloven? Er den okay eller skal der være åbenhed omkring politikernes gøren og laden?

Et anderledes foredragspublikum…

I mandags var jeg atter ude og holde foredrag om min livsstilsforandring og 100 km løb, men denne gang var det et noget anderledes publikum jeg stod foran.

Jeg har holdt foredrag for virksomheder, ledergrupper, idrætsforeninger og lignende, og som regel er det et bred gruppe af voksne mennesker i alle mulige aldersgrupper og “størrelser”. Et andet kendetegn for mit foredragspublikum var indtil i mandags, at mange har selv oplevet problemer med overvægt, og/eller føler sig begrænset i forhold til at springe ud af sin komfortzone og prøve nye spændende ting her i livet.

Imidlertid var det et helt andet og for mig nyt foredragspublikum som jeg havde fornøjelsen at møde i mandags. Jeg var nemlig blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at holde foredrag for en syvende klasse på Århus Friskole, og selvfølgelig havde jeg det :-)

Jeg havde godt tænkt over, at jeg måtte ændre lidt i mit foredrag, dels af pædagogiske hensyn i forhold til målgruppen og dels fordi at 13-14 årige forståeligt nok har et helt anden udgangspunkt i forhold til livet og verdenen i det hele taget. De unge mennesker slæber jo ikke rundt med min livserfaring (på godt og ondt), og der var derfor en masse “baggrundsviden” som jeg ikke bare kunne tage for givet i forhold til mit foredrag.

Ikke desto mindre blev det alligevel til en super god og interessant oplevelse for mig, fordi det var super fedt at få lov til at give videre på en anden måde, end jeg normalt gør i forhold til et voksent publikum. Dels udfordrede det jo mig i forhold til min rolle som formidler, og dels blev jeg mødt med en masse både sjove og interessante spørgsmål fra de unge.

Hvad angår børnenes oplevelse af foredraget, så virkede det som om at de fik noget ud af det – i hvert fald at dømme ud fra deres reaktioner og spørgsmål. Og et par dage senere fik jeg endvidere en sød mail fra Hanna, som er forældrevikar på skolen, og som havde booket mig til foredraget. Hanna skrev følgende til mig (bare for god ordens skyld så har jeg fået hendes accept for at bringe udtalelsen på min blog):

“Kære Leif, jeg blev meget inspireret af din foredrag og din kamp. Er selv en kriger, så for mig er det let at komme frem med bekæmpelsen af afmagt. Men mine øjne blev mere åbent efter din foredrag, og jeg begynder at fokusere mere på fælleskabet. Jeg forstår, at det giver støtte og det gør vores beslutninger stærkere. Og at det med støtten, det gør mig til en mega stor kriger nu. Man kan meget alene, men man kan alt, hvis man har en eller flere, som man kan støtte sig i. Med hensyn til 7. klassen, så holdt du dem i fokus, og selvom der til tider var uro på gangen, var det ro og fokus hos dem. Du kan nogle ting, du tryller stemningen frem. Jeg har hørt dem diskutere, så har de vist reflekteret på problematikken omkring usund mad. Plus at jeg aldrig før har hørt min søn Max sige: “Jeg vil gerne koncentrere mig på min uddannelse, jeg går meget op i dansk nu”. Og han selv har lavet lektier i går. Mirakel!!”

Jeg blev selvfølgelig rigtig glad og rørt over Hannas mail. Jeg synes altid at det er fantastisk at få lov til at “skubbe” til folk gennem mine foredrag og personlige historie, men når man også kan ramme unge mennesker med sine budskaber og værdier, ja, så går det hele altså op i en højere enhed :-)

Det er en skam, at det ikke er sandt…

En skam, at det ikke er sandt...

Det er en skam, at det desværre viser sig, det var en tidlig aprilsnar, da en kopiudgave af The New York Times ellers proklamerede, at krigen i Irak er slut og at tropperne bliver trukket tilbage med det samme.

Omvendt skulle man nok være temmelig naiv for at tro, at det forholdt sig sådan i virkeligheden. Samtidigt ville det næppe være den rigtige løsning, at sende alle tropper hjem lige med det samme.

Personligt er jeg nemlig af den holdning, at hvis man har været med til at smadre glas i en isenkrambutik (eller for den sags skyld andre butikker), må man også blive og være med til at rydde op og betale for de smadrede varer – også når vi taler om USA. Det skylder de den irakiske befolkning.

Gratis bøger til mine bloglæsere…

I dag har jeg været i gang med at rydde op i bunken af bøger i min bogreol. Der er selvfølgelig en hel del bøger jeg gerne vil beholde og læse igen og igen. Men jeg faldt også over en del bøger som jeg har læst en gang og ikke tror jeg kommer til at læse igen. Nærmere præcis drejer det sig om 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 bøger bog som jeg gerne vil forære til de af jer af mine bloglæsere, der gerne vil have en gratis bog.

Jeg er af den holdning, at bøger som jeg ikke selv vil læse igen, bør sendes ud i “cirkulation” igen i håbet om, at den viden som bøgerne indeholder, kan bruges af andre mennesker. Så i stedet for, enten at lade bøgerne samle støv eller smide dem ud sammen med aviserne, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne lade det komme interesserede bloglæsere til gode.

Så hvis du vil have en gratis bog (jeg betaler også porto), så drop en kommentar med titlen den bog, som du gerne vil have. Husk blot at angive din e-mail adresse under punktet “Mail (vil ikke blive udgivet)”, så kontakter jeg dig efterfølgende for at få oplyst den postadresse som du ønsker bogen sendt til. Jeg betaler selvfølgelig også portoen – ellers er der jo ikke tale om en gratis bog, når det kommer til stykket :o)

Der bliver “tildelt” bøger efter først til mølle princippet og én bog pr. læser. Hvis du tidligere har afgivet en kommentar på min blog, har du en fordel, for så bliver din kommentar publiceret med det samme. Har du ikke kommenteret før, skal jeg først lige godkende din kommentar. Så hvis du er en af mine loyale bloglæsere, har du en fordel i fordel til personer, der kommenterer for første gang :o)

De 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 bøger bog er:

  • Morgendagens Virksomhed (ISBN 87-608-0960-4)
  • De 300 sjoveste golf-anekdoter (ISBN 87-91014-75-1)
  • Annoncer der virker (ISBN 87-7553-755-9)
  • Brug hovedet (ISBN 87-608-0793-8)
  • Corporate Religion (ISBN 87-7553-743-5)
  • Den innovative virksomhed (ISBN 87-7553-825-3)
  • Den intelligente leder (ISBN 87-608-1267-2)
  • Det Danske Golfmirakel (ISBN 87-91293-20-0)
  • Eating The Big Fish (ISBN 87-7553-759-1)
  • etailhandel – Clicks, Bricks & Brands (ISBN 87-7553-865-2)
  • GIGA manden (ISBN 87-608-1625-2)
  • Funky Business (ISBN 87-7553-799-0)
  • Gintbergs Verden (ISBN 87-02-06271-7)
  • Hamel – I spidsen for revolutionen (ISBN 87-7553-837-7)
  • Herman Salling (ISBN 87-7553-654-9)
  • High Tech High Touch (ISBN 87-7553-809-1)
  • Hold af dem eller mist dem (ISBN 87-608-13814)
  • I’d Like The World To Buy A Coke (ISBN 0-471-34594-6)
  • Keep The Spirit (ISBN 87-988670-0-8)
  • Kærestebilleder – parforhold og udvikling (ISBN 87-412-2692-5)
  • Mordet på JFK- 40 år efter (ISBN 87-570-1654-2)
  • Myten Møller (ISBN 87-7553-702-8)
  • Prioriter din tid (ISBN 87-608-0915-9)
  • Seeking Wisdom – From Darwin To Munger (ISBN 91-631-3685-6)
  • Sådan siger du det (ISBN 87-608-0656-7)
  • The Art Of Deception (ISBN 0-471-23712-4)
  • Thurow – Sådan skabes rigdom (ISBN 87-7553-802-4)
  • Tænk nyt af Tom Peters (ISBN 87-608-0827-6)
  • Unik nu …eller aldrig (ISBN 87-7553-860-1)
  • Vejen til kundens hjerte (ISBN 87-608-1086-6)

Jeg glæder mig til at få sendt en masse bøger i den kommende tid :o)

Alle ønsker udvikling eller hvad?

I den seneste tid synes jeg, at der har været talt og skrevet utrolig meget om behovet for forandringer i den verden, som vi lever i.

I USA, hvor præsidentvalgkampen allerede kører for fuld blus, bliver der konstant talt om nødvendigheden af forandringer i forhold til økonomi, olieafhængighed, arbejdsløshed og krigen i Irak. Demokraternes kandidat, Barack Obama, har endda baseret hele hans kampagne på begrebet “Change”.

På den hjemlige front taler meningsdannere, samfundsdebattører, interesseorganisationer, ekspertudvalg og politikere hele tiden om behovet for reformer og forandringer inden for dagpengesystemet, efterløn og skattesystemet, for blot at nævne nogle få aktuelle emner.

Efter min mening holder det gamle ordsprog om, at “alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring” desværre stadigvæk vand – i hvert fald i forhold til den hjemlige diskussion. Vi lever i et samfund, hvis rammer og konventioner i stort omfang stadigvæk er baseret på, hvordan forholdene var for 10, 20 og 30 år siden (hvis ikke mere endda) desuagtet, at de samfundsmæssige forhold ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Politikere tør sjældent kigge mere end fire år frem og fedter alt for ofte rundt i populistiske her-og-nu problemer. Jo vist, der sker da lidt i forhold til eksempelvis politireform og sammenlægning af amter og kommuner m.m., men det er langt fra nok, hvis vi skal sikre velfærden på lang sigt.

I stedet burde politikerne have modet til at skabe de samfundsmæssige rammer som der er behov for både her og nu samtidigt med, at de kigger minimum 20, 30 og måske endda helt op til 50 år frem i tiden. Samtidigt skal politikerne og “systemet” forlige sig med, at det er en løbende proces og at man jævnligt skal tilpasse rammerne i forhold til den globaliserede verden som Danmark bare er en meget lille del af.

Samtidigt ville jeg ønske, at vi danskere i større omfang ville opføre os borgere og ikke kun som forbrugere, når det gælder vort samfund. Det virker ofte som om, det mere drejer sig om, hvad man kan få fra “systemet”, når man nu har betalt sin skat i mange år, end hvad den enkelte kan bidrage med i forhold til samfundet og vores medborgere. Jeg ved godt, at det er en meget grov generalisering, men jeg føler virkelig, at borgerbegrebet er på vej til at blive udhulet og at politikernes overdrevne brug af nye love og forordninger i stedet gør os til brugere af “systemet”.

Er det bare mig, der synes, at der virkelig er noget om, at alle nok ønsker udvikling, men ingen reelt set ønsker forandring, når det kommer til stykket? Eller er der noget om det?

Opportunistisk af Dansk Folkeparti

soeren_espersen200.jpg

Efter at det er kommet frem i pressen, at en af de evakuerede irakiske tolke har medbragt to koner med børn og ønsker at søge asyl til sin samlede familie, har man næsten kunne tælle ned til, hvornår Dansk Folkeparti på sædvanlig opportunistisk vis ville forsøge på at udnytte situationen politisk set. DF’s Søren Espersen har da også allerede meddelt, at hans parti forlanger, at regeringen skal sætte en stopper for, at tolken skal kunne søge asyl for sig selv og begge koner og at han til gengæld enten må lade sig skille fra den ene kone eller forlade landet med begge koner.

Jeg synes at det er trist for demokratiet, at Dansk Folkeparti bliver ved med kun at tænke i populisme og slå plat på den forfærdelige situation, som den stakkels tolk og hans familie er kommet og som nu tvinger dem til at forlade deres hjemland som flygtninge, efter at manden har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak.

Ja, det er ganske vist ulovligt med bigami i Danmark i form af, at man ikke må gifte sig med flere, hvis man i forvejen er gift. Men i følge dansk lov er det selve handlingen (altså hvis man gifter sig med flere), der er ulovlig, men derimod ikke “tilstanden” i form af man allerede er gift med flere koner, hvis man kommer fra et andet land, hvor bigami er tilladt. Jeg mener, at vi som ansvarlig nation under alle omstændigheder bare skal koncentrere os om at hjælpe tolken og hans familie med asyl og samtidigt ignorere Dansk Folkepartis forsøg på at udnytte situationen til egen politisk vinding.

Det holder altså ikke, Asmaa!

asmaa_abdol_hamid.jpg

Der har i de seneste dage været skrevet meget om Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid i forbindelse med hendes udtalelser om, at hun støtter irakiske oprørers væbnede angreb på blandt andet danske soldater. I den sammenhæng har det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov nu politianmeldt Asmaa Abdol-Hamid for landsforræderi i henhold til straffelovens § 100.

Jeg ved såmænd ikke om Asmaas udtalelser ligefrem er af en karakter, der kan straffes med bøde eller hæftestraf, men personligt finder jeg det usmageligt, at en dansker (for det betragter jeg bestemt Asmaa Abdol-Hamid som værende) verbalt støtter irakiske oprører i at angribe og forsøge på at slå danske soldater ihjel. Man kan være politisk orienteret mod midten, venstre- eller højrefløjen (eller noget helt tredje for den sags skyld) og være enig eller uenig i, at der skulle sendes danske styrker i Irak, men vi er først og fremmest danskere, før vi er noget som helst andet.

Jeg mener derfor, at vi ubetinget skal støtter vores soldater, når de nu engang først er blevet sendt på en livsfarlig mission – de sætter trods alt deres liv på spil i modsætning til os andre, der bare kan sidde i sikkerhed herhjemme – det mindste vi så kan gøre er at give de danske soldater vores fulde opbakning.

Der er som bekendt megen diskussion omkring Asmaa Abdol-Hamids person i forvejen i forbindelse med hendes holdning til det at gå med tørklæde, dødsstraf etc. Personligt har jeg ikke noget problem i, at hun ønsker at gå med tørklæde. Jeg synes til gengæld, at hun som dansker skal efterleve de danske traditioner for at give hånd, hvis man hilser formelt på hinanden – også selv om det er en mand hun hilser på.

Men at hun ligefrem støtter irakiske oprørsstyrker i det at angribe og dræbe danske soldater, det holder altså bare overhovedet ikke!

650.000 døde er en meget høj pris

irak-krigen.jpg

I går læste jeg en temmelig chokerende artikel i Berlingske Tidende. Artiklen beretter om, at en amerikansk forsker mener, at der skønsmæssigt er omkommet ikke mindre end 650.000 mennesker i forbindelse med Irak-krigen. Tallet er baseret på undersøgelser fra Columbia University af epidemiologen Les Roberts’, der beretter om, at én ud af 40 irakere eller en ud af hver syvende husstand har mistet en af deres kære.

Udover, at antallet af døde på 650.000 mennesker i sig selv er chokerende, kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmålet: Har det virkelig været prisen værd, at fjerne Saddam Hussein fra magten og forsøge på, at indføre noget der minder om demokrati i Irak?

For mit vedkommende er svaret efterhånden nej. Jeg synes, at 650.000 døde er en meget høj pris at betale for det irakiske folk – specielt når ikke lader til, at volden vil aftage.

Det er en OM’er, Brian!

brianmikkelsen.jpg

I går blev det fremført i medierne, at kulturminister Brian Mikkelsen har forsøgt at lægge pres på Danmarks Radio til, at komme med mere positiv dækning af Irak-krigen.

Tilbage i 2003 sendte Brian Mikkelsen en en meget kritisk e-mail til DR’s daværende bestyrelsesformand, Jørgen Kleener. Udover at Brian Mikkelsen klager over DR’s kritiske og negative dækning af krigen, skrev han også, at det burde være DR og ikke TV2, der skulle privatiseres, når nu DR var så regeringskritisk.

Nu er jeg generelt set positivt orienteret overfor den nuværende regering, men jeg må sige, at den form for skjult, politisk pres mod pressen ikke er acceptabel. Det dur ganske enkelt ikke, at kulturministeren så direkte lægger pres på en organisation, som jo hører ind under ministerens eget område. Når Brian Mikkelsen var uenig i DR’s dækning af Irak-krigen, var han selvfølgelig berettiget til at komme med kritik, men så skulle det være i form af et åbent og offentlig læserbrev eller lignende. Personligt synes jeg, at det er helt fair, hvis kulturministeren får en næse for denne fadæse.

Det er en OM’er, Brian!

Skammeligt, at vi stikker af…

irakkrigen.jpg

Som du måske har hørt, trækker regeringen de 400 danske soldater ud af i Irak til august. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skamme mig over, at være dansker i denne sammenhæng, for jeg synes ganske enkelt, at vi lader den irakiske befolkning i stikken.

Jeg har hele tiden været modstander af, at USA og deres allierede (herunder også Danmark) gik i krig med Irak på basis af urigtige oplysninger om, at Saddam Hussein skulle have masseødelæggelsesvåben. Dengang var det tydeligt, at man skulle have en undskyldning for at invadere Irak og forsøge på, at få afsat Saddam Hussein.

Men når vi nu engang har invaderet Irak sammen med USA og en række andre lande, så har vi også en forpligtelse til, at gøre arbejdet færdigt. Irak er stadig et land, der ligger i noget, der minder om en borgerkrigslignende tilstand med en massiv mængde vold og død i hverdagen. Sikkerheden er ikke i nærheden af, at være på et acceptabelt niveau og jeg har svært ved at se, at det skulle blive bedre i løbet af bare seks måneder. Hvis man ser på udviklingen i Irak over de seneste seks måneder, er der ikke ligefrem blevet færre selvmordsangreb, lige som at den sekteriske vold buldrer løs.

[Read more…]