Søgeresultater for: liberal

Liberal Alliance: Et fint nyt logo, men…

Ny Alliance har som bekendt skiftet navn til Liberal Alliance og i samme moment erklæret sig som værende et 100 procent liberalt, borgerligt orienteret parti (hvad de dog et eller andet sted allerede meldte ud ud tilbage i slutningen af marts måned i år)

Med det nye partinavn følger også et nyt logo, som jeg personligt synes er pænt og nydeligt. Men nu er det jo ikke nok med et flot logo. Der skal lige som være en god portion substans, visioner og troværdighed i et politisk parti.

Jeg kan såmænd sagtens finde substans og vision i Liberal Alliances partiprogram. Det står til gengæld mere sløjt til med troværdigheden i partiet. Naser Khader fejlede som bekendt big time under seneste folketingsvalg i forhold til at gøre det klart for vælgerne, hvem han ville pege på som statsminister. Og blandt andet af den grund, fik Ny Alliance ikke min stemme i november 2007).

Om så Liberal Alliance når at få tid nok til at rette lidt op på troværdigheden inden næste folketingsvalg, vil kun tiden vise.

Nye Alliance: Danmarks nye liberale parti?

Søndag er for mig altid store avisdag og i forbindelse med jeg pløjede mig igennem aviserne, faldt jeg over den interessante nyhed om, at Anders Samuelsen er ny politisk ordfører for Ny Alliance. Med kun Naser Khader, Jørgen Poulsen og Anders Samuelsen som Ny Alliance folketingsmedlemmer, er det ikke den store overraskelse, at det lige netop blev Anders, der fik rollen som politisk ordfører – han er efter min mening den absolut skarpeste af de tre, når det gælder politiske holdninger.

Hvad der til gengæld er lidt mere overraskende – i hvert fald for mig – er, at Ny Alliance nu melder ud med en meget klar liberal profil. Helt konkret vil partiet jagte liberale stemmer hos specielt Venstre, der jo ellers er kendt Danmarks liberale parti. Det er imidlertid en offentlig hemmelighed, at mange liberalt orienterede Venstre vælgere synes, at Anders Fogh Rasmussen i sin jagt på de mange midtervælgere, har flyttet Venstre alt for meget ind mod midten og har solgt ud af mange klassiske liberalistiske værdier (det gælder blandt andet mig selv). Jeg kan derfor sagtens forestille mig, at Ny Alliance kan få succes med at tiltrække denne gruppe af vælgere.

Jeg tror til gengæld også, at det er altafgørende for Ny Alliances overlevelse, at partiet nu holder fast i sin politiske platform som et borgerligt liberalt parti. Ergo skal der ikke være mere slinger i valsen fra Ny Alliances side. Det drejer sig udelukkende om skabe resultater og vælgertillid gennem hårdt og målrettet politisk fodarbejde.

Hvor er den liberale tankegang?

borsen02102007.jpg

Dagens udgave af Børsen kan man læse, at VK-regeringen slår rekord med hensyn til indførelsen af nye love og bekendtgørelser: Det blev til ikke mindre end 1.854 nye love og regler sidste år, hvilket faktisk svarer til en stigning på 23 % i forhold til året forinden.

Jeg er klar over, at der altid vil blive vedtaget nye love og regler i et moderne samfund som Danmark og specielt når vi er en del af EU, der også producerer mange nye love og forordninger. Men når det er sagt, så forstår jeg simpelthen ikke, hvad der er sket med den liberale tankegang, som man normalt kan forvente af en borgerlig regering. Hvorfor bliver der ikke saneret i eksisterende love og bekendtgørelser? Er det virkelig nødvendig med en så voldsom grad af lovgivning, regulering og bureakrati?

Efter min mening burde den borgerlige regering tænke i langt mere liberale baner og holde igen med den voldsomme regulering af vort samfund. Hvis den nuværende regering og for den sags skyld også de kommende regeringer fortsætter at indføre nye love og bekendtgørelser i samme høje tempo som nu, er der risiko for at man på lang sigt fratager den enkelte borgers mulighed for at til at tage et selvstændigt ansvar for at være en aktiv del af vores velfærdssamfund.

Lige mine ord: “Klynkernes korstog”

Jeg har netop læst søndagsudgaven af Berlingske Tidende, og faldt i den sammenhæng over avisens leder, som bærer titlen “Klynkernes korstog” (du kan læse lederen ved at klikke her).

Hovedbudskabet i lederen er, at fagbevægelsen sammen med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti giver et falsk billede af Danmark er tidens mest usympatiske fænomen.

Jeg tillader mig at tage et direkte citat fra lederen: “Hvis fagbevægelsen og S-SF virkelig ønskede at lade de stærke med arbejde og godt helbred bære mere, så foreslog de at afskaffe efterlønnen, thi den er reserveret for folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som derfor er fuldt arbejdsduelige. Men afskaffelsen af denne usympatiske belønning for at gå på pension på andres regning ville koste stemmer og chancen for regeringsmagten, så det foreslår de ikke”.

Tilsyneladende er det kun Liberal Alliance og Radikale Venstre, der i det hele taget tør tage dette opgør desuagtet, at det skriger til himlen, at vi som samfund – hvis man ellers har evnen til arbejde – selvfølgelig ikke har råd til at sende folk på efterløn, hvis de som 62-årige stadigvæk kan arbejde og bidrage til samfundet.

Folk, der ellers har evnen til at arbejde og som ikke er nedslidte, må for min skyld gerne gå på pension som 62-årig, men det skal bare ikke være på samfundets regning. Så må man leve af den private pension og opsparing og ikke på samfundets regning.

Det er derfor på tide, at alle vi – der har evnen til at arbejde – en gang for alle tager ansvar for, at bidrage til den danske velfærdsmodel. Med en øget gennemsnitsalder og kraftigt stigende omkostninger til velfærd, har vi ganske enkelt ikke råd til at sende arbejdsduelige danskere på førtidspension som 62-årige.

Det er trist, at politikerne ikke tør gøre noget ved dette enorme problem. Jeg troede egentlig, at vi valgte politikerne ind i Folketinget for netop at tage de upopulære beslutninger som samfundet har brug for, og gennemføre nødvendige reformer, men det er åbenbart ikke tilfældet.

De åbenlyst populære beslutninger kan enhver idiot jo tage, og det lader desværre til at være mantraet for de fleste danske politikere nu om dage. Naivt håber jeg på, at vi snart ser en generation af politikere, der tør tage de upopulære beslutninger, og leve med, at det kan betyde at man måske kun får en “sæson” i Folketinget.

Den danske velfærdsmodel styrer støt og sikkert mod konkurs…

For nyligt læste jeg en kort kronik i Berlingske Tidende med Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen. Han mener, at vælgerangst i den grad lammer begge blokke i dansk politik, og at det forhindrer politikerne i at gennemføre de reformer og besparelser, der er nødvendige for at få nationalregnskabet op.

Anders Samuelsen tør efter min mening melde rent ud i forhold til upopulære reformer og tabuområder som fjernelse af efterlønnen, brugerbetaling og øget udlicitering. Det er jo ikke for sjov, når nationalbankdirektør Nils Bernstein fortæller, at der skal findes ikke mindre end 34 mia. kroner om året, for at få regnskabet til at balancere.

Samtidigt viser alle prognoser, at der bliver markant færre erhvervsaktive i forhold til antallet af borgere på overførselsindkomst. Og med en offentlig sektor, der er den største i verden målt i forhold til indbyggerantal, så har enhver person i den private sektor i forvejen en anden person på sine skuldre. I en ikke al for fjern fremtid skal den samme privatansatte bære to personer på sine skuldre.

Og løsningen er hverken at være berøringsangste overfor reformer eller ændringer i skattestoppet som den siddende regering er, eller at begynde at tale om at hæve skatterne igen og indføre tåbelige millionærmisundelsesskatter, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har tænkt sig at gøre, hvis de får regeringsmagten.

Nej, det er nødvendigt med endda meget markante reformer indenfor en forholdsvis kort tidshorisont, hvis den danske velfærdsmodel ikke skal ende med at gå konkurs. Med et trist flertal af politikere, der kun tør tænke i populisme, meningsmålinger og genvalg, er der en ret stor sandsynlighed for, at bunden går ud af vort velfærdssystem i løbet af de kommende år. Se blot debatten omkring efterlønnen, hvor et stort flertal af økonomer vil afskaffe tilbuddet om efterløn til alle, men meget få politikere tør gøre noget ved problemet – fordi at de ved at det ikke giver genvalg.

Imidlertid stemmer jeg ikke en politikere ind i Folketinget for at vedkommende skal have et job for livet. For mig skal politikerne på den ene side være med til at repræsentere befolkningen og demokratiet, men i høj grad også være med til træffe nødvendige og også til tider upopulære beslutninger. Desværre er dansk politik ved at udarte sig til en popularitetskonkurrence, hvor flertallet ikke tør tænke på landets ve og vel, men kun tænker på personlig genvalg og fastholde eller få regeringsmagten.

Det tager ikke mere end to minutter på at læse kronikken, som du finder her. Det er efter min mening kloge ord, der kommer fra Anders Samuelsen, men døm selv, og drop gerne en kommentar med din egen mening om emnet.

For et år siden…

For et år siden 30. marts 2009

For et år siden skrev jeg et blogindlæg om Ny Alliance og partiets “genfødsel” som Danmarks nye liberale parti.

Borgerligt Centrum: Svarer det ikke til…

Svarer det ikke til...

Så blev det gjort officielt: Simon Emil Ammitsbøl stifter et helt nyt politisk parti med navnet “Borgerligt Centrum”.

Umiddelbart virker det på mig som om, at Borgerligt Centrum er en slags klon af Liberal Alliance. Der er i hvert fald rigtig mange lighedspunkter.

Under alle omstændigheder kan jeg ikke lade være med at drage en parallel til erhvervslivet: I den aktuelle finanskrise, hvor boligmarkedet er kollapset, ville du så starte som ejendomsmægler? Næppe, for uanset om man måtte have en god forretningsidé, er timingen er ganske enkelt helt hen i vejret! Det samme mener jeg gælder Simon Emil Ammitsbøl.

Oven på Liberal Alliances nærmest farceagtige deroute i dansk politik, tror jeg, det bliver mere end svært at finde nok med vælgere, der tør sætte deres kryds ud for Borgerligt Centrum (hvis det da overhovedet kommer til at lykkes for Simon Emil Ammitsbøl, at skaffe de nødvendige 20.000 underskrifter).

Og jeg er åbenbart ikke den eneste, der ikke rigtig tror på det nye parti. For som Niels Krause-Kjær skriver på hans blogBerlingske.dk, så synes projektet stendødt på forhånd.

Men vi kan jo begge tage fejl.

Er det starten på endnu et partiflop?

Er det starten på endnu et partiflop?

Jeg har netop læst på Berlingske.dk, at det tidligere Radikale Venstre folketingsmedlem Simon Emil Ammitsbøl måske vil stifte et nyt parti. Det skulle åbenbart ske sammen med en anden politisk løsgænger i form af det tidligere konservative folketingsmedlem Pia Christmas-Møller.

Om det kommer til at ske eller ej, bliver vi klogere på efter i morgen kl. 13.00, hvor Simon Emil Ammitsbøl har indkaldt til pressemøde på Christiansborg.

Men hvis det nu rent faktisk bliver en realitet og endnu et nyt parti ser dagens lys, kunne jeg godt frygte, at det blot vil være starten på endnu et partiflop oven på de mange op- og nedture for Ny Alliance/Liberal Alliance.

Brændt barn lugter som bekendt, og endnu et lille parti kunne på forhånd godt lugte af stemmespild og spærregrænse.

Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Lad os nu få ryddet op i lovjunglen!

I dagens udgave af Børsen kan man læse om, at Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, gerne ser, at ny lovgivning fremover kun kan træde i kraft på to bestemte dage hvert år. Som det er i dag, er startdatoer for ny lovgivning spredt ud over hele året.

Idéen med, at ny lovgivning fremover kun skal kunne træde i kraft på to bestemte dage er, at det dermed bliver nemmere for virksomhederne at orientere sig i forhold til virkning og effekt samt, at man så mere målrettet og systematisk kan tilrette arbejdsgange, rapportering o.s.v. efter disse datoer. Samtidigt skulle det blive nemmere for myndigheder at informere samlet om ny love og forordninger.

Jeg synes, at det lyder som en rigtig god idé og jeg går bestemt ind for at forslaget bliver gennemført. Jeg kan dog ikke lade være med at tilføje, at jeg synes man i samme moment skal se at få saneret i den enorme lovjungle som den borgerlige regering har været med til at skabe. I folketingsåret 2006-2007 blev der introduceret næsten 1.900 nye love og bekendtgørelser, hvilket svarer til mere end fem nye regler hver dag.

Det virker helt forkert, at en borgerlig og normalvis rimelig liberalt orienteret regering indfører så mange nye love. Som et absolut minimum burde regeringen også have saneret og ryddet op i et tilsvarende antal gamle love, bekendtgørelser og forordninger. Men regeringen kan jo nå det endnu, hvis de starter ”oprydningen” efter sommerferien :o)

Om ikke andet, er det modigt gjort…

Så sker der lidt igen i forhold til Ny Alliances, som har fået et nyt og prominent medlem – i hvert fald i erhvervskredse. Den ene af Saxo Banks to direktører, Lars Seier Christensen, har nemlig meldt sig ind i det hårdt prøvede parti. Formålet med indmeldelsen er, at han ønsker at yde et aktivt bidrag og hjælpe med at skabe liberal troværdighed bag Ny Alliance.

Personligt tror jeg ikke, at det kommer til at gøre den store forskel. Dertil har der ganske enkelt været alt for meget rod og personfnidder omkring Ny Alliance og deres folketingskandidater og folketingsmedlemmer. Ganske vist er Lars Seier Christensen præget af en stor seriøsitet og gennemslagskraft i forhold til hans virke i Saxo Bank og erhvervslivet generelt set, men i forhold til Ny Alliance tror jeg, at han kommer til kort.

Jeg ved godt, at Lars Seier Christensen ikke stiller op for partiet, men jeg kan ikke lade være med at tænke på den tidligere Oticon-direktør Lars Kolind og hans mislykkede forsøg på at gå ind i dansk politik. En ting er, at være succesfuld og visionær i erhvervslivet, en anden er at navigere og skabe resultater i det hajfyldte farvand som moderne dansk politik er.

Men om ikke andet, er det modigt gjort af Lars Seier Christensen og jeg tager hatten af for, at han i det mindste gør et forsøg.

Klik her, hvis du vil læse mere om Lars Seier Christensens indmeldelse i Ny Alliance i Berlingske Tidendes artikel om emnet.