Lige mine ord: “Klynkernes korstog”

Jeg har netop læst søndagsudgaven af Berlingske Tidende, og faldt i den sammenhæng over avisens leder, som bærer titlen “Klynkernes korstog” (du kan læse lederen ved at klikke her).

Hovedbudskabet i lederen er, at fagbevægelsen sammen med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti giver et falsk billede af Danmark er tidens mest usympatiske fænomen.

Jeg tillader mig at tage et direkte citat fra lederen: “Hvis fagbevægelsen og S-SF virkelig ønskede at lade de stærke med arbejde og godt helbred bære mere, så foreslog de at afskaffe efterlønnen, thi den er reserveret for folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som derfor er fuldt arbejdsduelige. Men afskaffelsen af denne usympatiske belønning for at gå på pension på andres regning ville koste stemmer og chancen for regeringsmagten, så det foreslår de ikke”.

Tilsyneladende er det kun Liberal Alliance og Radikale Venstre, der i det hele taget tør tage dette opgør desuagtet, at det skriger til himlen, at vi som samfund – hvis man ellers har evnen til arbejde – selvfølgelig ikke har råd til at sende folk på efterløn, hvis de som 62-årige stadigvæk kan arbejde og bidrage til samfundet.

Folk, der ellers har evnen til at arbejde og som ikke er nedslidte, må for min skyld gerne gå på pension som 62-årig, men det skal bare ikke være på samfundets regning. Så må man leve af den private pension og opsparing og ikke på samfundets regning.

Det er derfor på tide, at alle vi – der har evnen til at arbejde – en gang for alle tager ansvar for, at bidrage til den danske velfærdsmodel. Med en øget gennemsnitsalder og kraftigt stigende omkostninger til velfærd, har vi ganske enkelt ikke råd til at sende arbejdsduelige danskere på førtidspension som 62-årige.

Det er trist, at politikerne ikke tør gøre noget ved dette enorme problem. Jeg troede egentlig, at vi valgte politikerne ind i Folketinget for netop at tage de upopulære beslutninger som samfundet har brug for, og gennemføre nødvendige reformer, men det er åbenbart ikke tilfældet.

De åbenlyst populære beslutninger kan enhver idiot jo tage, og det lader desværre til at være mantraet for de fleste danske politikere nu om dage. Naivt håber jeg på, at vi snart ser en generation af politikere, der tør tage de upopulære beslutninger, og leve med, at det kan betyde at man måske kun får en “sæson” i Folketinget.

Er det starten på endnu et partiflop?

Jeg har netop læst på Berlingske.dk, at det tidligere Radikale Venstre folketingsmedlem Simon Emil Ammitsbøl måske vil stifte et nyt parti. Det skulle åbenbart ske sammen med en anden politisk løsgænger i form af det tidligere konservative folketingsmedlem Pia Christmas-Møller.

Om det kommer til at ske eller ej, bliver vi klogere på efter i morgen kl. 13.00, hvor Simon Emil Ammitsbøl har indkaldt til pressemøde på Christiansborg.

Men hvis det nu rent faktisk bliver en realitet og endnu et nyt parti ser dagens lys, kunne jeg godt frygte, at det blot vil være starten på endnu et partiflop oven på de mange op- og nedture for Ny Alliance/Liberal Alliance.

Brændt barn lugter som bekendt, og endnu et lille parti kunne på forhånd godt lugte af stemmespild og spærregrænse.

Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Barselsorlov: Lad dog folk selv bestemme!

I dag har Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsat et forslag om, at tre måneder ud af forældrenes i alt 12 måneders barselsorlov skal øremærkes til faderen. Det “hellige” formål skulle være, at få flere fædre til at tage barsel i længere tid og dermed bidrage til mere ligestilling.

Jeg må indrømme jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor politikerne skal blande sig i forældrenes fordeling af barselsorloven. Hvorfor er det lige man vil tage et så drastisk skridt som til at lovgive på området? Hvorfor er det lige politikerne skal blande sig i noget som forældre sagtens selv kan finde ud af? Vi siger ofte, at det er en fri verden vi lever i, hvorfor jeg mener man skal lade forældrene suverænt selv bestemme, hvad det er de ønsker i forhold til fordelingen af barselsorlov.

I det hele taget synes jeg det er et stort problem, at politikerne oftere og oftere forsøger at lovgive sig ud af problemstillinger, som befolkningen godt selv kan finde ud af at regulere. Imidlertid føles det efterhånden som om liberalisme er blevet et fyord, men det er virkelig et samfundsmæssig begreb som vi sagtens kunne få meget mere fokus på. Men i takt med den stærkt øgede lovgivning på stort set et hvilket som helst område (i 2006 kom der ikke mindre end 1.854 nye love og regler), er individets frihedsrettigheder blevet mindre og mindre.

Er det virkelig, hvad vi ønsker i et moderne og frit demokrati?

Nul tolerance mod dødstrusler

Jeg har lige læst på Politikens website, at den Radikale Venstre politiker og integrationskonsulent, Manu Sareen, har sagt sin stilling op hos Københavns Kommune efter at være blevet udsat for dødstrusler. I starten af oktober måned blev han konfronteret på sin arbejdsplads af to velklædte mænd, der – som Manu Sareen fortæller det – “var venlige på en pervers måde”, da de fortalte ham, at hvis Sareen hjalp flere af deres kvinder, ville han blive slået ihjel.

Jeg har hørt flere interviews med Manu Sareen og han virker som en meget kompetent politiker og integrationskonsulent, som på en venlig og seriøs måde forstår at argumentere for hans holdninger. Det er derfor meget trist (om end meget forståeligt), når Manu Sareen nu vælger at sige sin stilling op. For dermed mister Københavns Kommune ikke alene en dygtig integrationskonsulent, men samtidigt opnår de personer, der fremsatte truslerne, netop hvad de ville.

Jeg synes, at det er usmageligt og helt uacceptabelt, når der bliver fremsat trusler mod offentlige ansatte og politikere. I den konkrete sag håber jeg, at politiet kan finde frem til disse to personer således, at de kan blive straffet for at fremsætte dødstrusler mod en offentlig ansat. Der bør udvises nul tolerance overfor enhver form for trusler og vold mod offentlige ansatte. De passer trods alt bare deres arbejde og skal derfor ikke trues på deres person på nogen som helst måde.

Naser Khader, tag dig nu sammen…

Som bekendt har Ny Alliances partiformand Naser Khader fået en massiv eksponering i pressen i den seneste tid, men det har desværre langt fra været positivt alt sammen. Ganske vist er pressen ikke altid rimelig i sin tilgang til ham og da Se & Hør’s chefredaktør Henrik Qvortrup tidligere på ugen fremsatte en udokumenteret påstand om, at Naser Khader skulle have brugt sort arbejde til en privat byggeopgave, mindede det mest af alt om personlig chikane.

Omvendt har Naser Khader selv dummet sig ved ikke at kunne fremstå som værende 100 procent troværdig i forhold til hvad der skulle have været udslagsgivende for hans beslutning om at forlade Radikale Venstre. Det samme gælder den manglende etablering af en støttefond, der blandt andet skal hjælpe fattige palæstinensiske børn.

Altså har Naser Khader fået en del ridser i lakken, hvad angår hans personlig troværdighed og image. Det er dog ikke værre end at Naser stadig kan nå at fremstå som en seriøs og troværdig politiker og partileder, hvis han tager sig sammen her og nu. Naser Khader bliver simpelthen nødt til at acceptere, at de moralske krav til en politiker er meget højere end til “almindelige” mennesker og at han derfor må oppe sig en del i den sammenhæng. Der skal ganske enkelt bare være orden i sagerne!

Hvad angår min personlige tillid til Naser Khader, så er den fortsat på et højt niveau, men den er dog ikke højere end, at han ikke skal vide sig stikker på min stemme endnu. Jeg føler mig ganske enkelt ikke sikker på, at Naser Khader vil pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister efter valget, når det kommer til stykket. Jeg synes rigtig godt om det meste af Ny Alliances politik, men omvendt vil jeg heller ikke spilde min stemme på et parti, der måske ender med at ville pege på Helle Thorning efter valget. Så vil jeg trods alt hellere give min borgerlige stemme til Venstre eller de Konservative.

Her er Danmarks nye regering!

Jeg har netop læst en interessant artikel på Nyhedsavisens website omkring muligheden for at skabe en flertalsregering bestående af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance efter folketingsvalget. Nyhedsavisen har talt med to valgforskere ved henholdsvis Aalborg Universitet og Syddansk Universitet og forskerne er enige om, at lige netop denne partikonstellation er en reel mulighed, hvis ellers valgets resultat kommer til at minde om de aktuelle meningsmålinger.

Nu er det selvfølgelig ikke kun op til, hvad to valgforskere mener der kan lade sig gøre og der er en hel del “issues”, der skal løses for at det kan lade sig gøre (blandt andet peger Radikale Venstre som bekendt på Helle Thorning-Schmidt lige nu som forhandlingsleder og statsminister). Men på trods af de udfordringer, der måtte være i denne sammenhæng, kan jeg ikke lade være med at være meget begejstret for idéen om en regering bestående af Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance – både fordi det lyder til at kunne blive en rigtig god borgerlig konstellation, men bestemt også fordi det vil sætte Dansk Folkeparti fuldstændig udenfor politisk indflydelse.

Kære Naser, hvis du vil have min stemme…

Generelt set er jeg meget positiv indstillet overfor Naser Khader og Ny Alliance og deres bud på et borgerligt politiske ståsted i det moderne Danmark. Jeg synes blandt andet, at Ny Alliancer er kommet med et rigtig godt bud på en fornuftig indvandrer- og flygtningepolitik, hvor der ganske vist bliver stillet krav, men hvor det menneskelige perspektiv er det bærende. Jeg synes også, at Ny Alliance har et rigtig godt bud på en fornuftig skattepolitik, som både understøtter finansieringen af vores velfærdsmodel og samtidigt motiverer folk til at arbejde og gøre en indsats. Så alt i alt er Ny Alliance et godt bud på et parti, der kan få min stemme ved folketingsvalget den 13. november 2007.

Imidlertid kan jeg ikke lade være med at føle mig usikker på, hvem Naser Khaders og Ny Alliance vil pege på som statsminister efter valget, når det kommer til stykket. Og jeg må indrømme, at jeg har det ikke godt med denne tvivl – for jeg ønsker på ingen måde at stemme på et parti, der pludselig skifter hest og peger på Helle Thorning-Schmidt som ny statsminister. Jeg vil nemlig ikke direkte hjælpe Helle Thorning-Schmidt til magten med min stemme og dermed være med til sikre højere skatter for højtlønnede og virksomheder (for det vil helt sikkert komme) for at kunne finansiere et overdrevent socialdemokratisk “velfærdsparadis”, samtidigt med, at allerede indgåede aftaler som eksempelvis trepartsaftalen bliver omstødt og skal skal genforhandles. Vi har engang før oplevet, hvilke katastrofale konsekvenser det havde for nationaløkonomien, da Anker Jørgensen gik amok i 70′erne og gældsatte Danmark til op over ørene i et misforstået forsøg på at skabe velfærd.

Kronik: At gå den ekstra mil

Af Martin Broberg, kommunikationschef hos Dansk Transport og Logistik.

Hvorfor er der ikke flere, der har ambitioner om at gøre det bedre i deres job hver eneste dag, hvad enten man er kok, journalist, buschauffør, minister, offentligt ansat eller cykelbud? Det handler om at yde service og kvalitet og tage sit job alvorligt hvad der er mere væsentligt end nogensinde i en globaliseret verden, hvor alle er i konkurrence med alle.

“I skal vide, at her er der diktatur.” Vi er på Kiin Kiin en gourmet thai-restaurant i København. Værten og kokken Henrik har sat sig på hug foran os og fortæller varmt og smilende om den ni-retters menu, der venter os. Den delikate menu har Henrik sammensat på forhånd til alle gæster “diktatorisk” kalder han det. Vi sidder og lytter i de lave stole og nyder de hjemmelavede thai-snacks, som han har disket op med. Vi føler, at vi er gæster, og at der gøres noget særligt ud af os. For vi ved også, at en af restaurantens tre regler for kokkene er, at de ved hver ret skal tænke, at det er deres mor, de laver mad til!

Klog beslutning af Marianne Jelved

I dag kom så nyheden om, at Marianne Jelved går af som partileder for Det Radikale Venstre. Efter en lang periode, hvor partiet nærmest har sat sig selv helt uden for indflydelse og de politiske budskaber har været meget “radikale” med blandt andet et ultimativt krav om statsministerposten efter næste valg, har Marianne Jelved været presset på både de interne og eksterne linier. Og da Naser Khader og Anders Samuelsens pludselig sagde farvel til partiet for at stifte Ny Alliance, gik tilslutningen til Det Radikale Venstres nærmest i frit fald i meningsmålingerne.

Selvom det dermed egentlig kun var et spørgsmål om tid, inden den interne uro under alle omstændigheder ville tvinge Marianne Jelved til at gå af, synes jeg nu alligevel at det er klogt af hende at trække sig nu. Personligt er jeg ikke tilhænger af de radikales politik og har egentlig haft fint med, at dette parti har været udenfor indflydelse med den politik, som de har haft. Omvendt er der næsten ikke noget værre end en politiker, der bare klæber til taburetten og krampeagtigt holder fast, frem for at erkende, hvornår det er tid for at give stafetten videre. Jeg tror derfor, at det er godt for Det Radikale Venstre, at der nu kommer friske kræfter til og man har da altid lov til at håbe, at også de radikale nu vil prøve at se mere åbent og liberalt på tingene – lige som Ny Alliance :o)

Forfriskende initiativ i dansk politik

Som du sikkert har hørt i pressen i dag, så har Naser Khader og Anders Samuelsen valgt at forlade Det Radikale Venstre for at stifte et helt nyt parti ved navn Ny Alliance. De to herrer får endvidere følgeskab af Gitte Seeberg, der forlader de Konservative til fordel for det nye parti. I følge oplysninger på partiets website, er Ny Alliance et midterparti, der vil søge indflydelse, uanset om det er til højre eller venstre side af Folketingssalen. Endvidere har de tre stiftere meldt klart ud, at de vil kæmpe for, at Dansk Folkeparti skal sættes uden for indflydelse i dansk politik.

Jeg synes etableringen af Ny Alliance er et forfriskende initiativ og det gør jeg primært af to årsager: Først og fremmest synes jeg, at det er godt, at der bliver skubbet lidt til de etablerede og ofte støvede partier – det trænger de til! Men mest af alt er jeg begejstret fordi, at Ny Alliance måske er det initiativ, som kan være med til at skabe et borgerligt flertal uden om Dansk Folkeparti, der efter min mening har fået alt for stor indflydelse ved at være populistiske og slå på fremmedfjendskhed. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at vi efter næste valg står med en borgerlig regering bestående af Venstre, De Konservative, Ny Alliance og måske også De Radikale, hvis de vil spille med. Det tror jeg vil skabe et godt og seriøst grundlag for en liberalt orienteret velfærdspolitik med et menneskeligt ansigt.