Historien om mayonnaisekrukken…

I forbindelse med mit foredrag i onsdags i Højbjerg, kom en ung fyr op til mig efter foredraget, fordi han gerne ville dele en sød lille historie om livsfilosofi med mig.

Jeg havde “trigget” ham i forbindelse med, at jeg under foredraget også havde været inde på, at jeg synes at mange mennesker burde gå efter et mere simpelt liv. I stedet for at have en superhektisk uge, hvor man skal nå en million ting og se alle mulige mennesker, burde man efter min mening få fokus på færre ting, og det som virkelig betyder noget her i livet.

Efter at jeg havde læst historien, tænkte jeg at, at den rammer præcist ind i mit eget budskab om at gå efter et mere simpelt liv. Og da den unge fyr var så venlig at dele historien med mig, tænkte jeg, det ville være en god idé at gøre som ham, og give historien videre til andre. Så her kommer historien om mayonnaisekrukken, som er god at have i baghovedet, når tingene i livet næsten bliver for meget og når 24 timer om dagen ikke er nok:

En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting.

Da timen begyndte, tog han – uden et ord – en meget stor og tom mayonnaisekrukke op og begyndte at fylde den med golfbolde. Så spurgte han studenterne, om krukken var fuld. Det var de enige om, at den var.

Professoren tog så en kasse småsten og hældte dem i krukken. Han rystede krukken let. Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene. Så spurgte han igen studenterne, om krukken var fuld. Det var de enige om.

Det næste professoren tog op, var en kasse sand, som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op. En gang til spurgte han, om krukken var fuld. Studenterne svarede med et enstemmigt ”ja”.

Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt fyldte de tomme rum mellem sandkornene. Studenterne lo. ”Nu,” sagde professoren, mens latteren døde ud, ”ønsker jeg, at I forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv.

Golfboldene er de vigtige ting – Gud, familien, børn, helbred, venner og foretrukne lidenskaber. Ting, som – hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage – stadig ville gøre dit liv fuldt. Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom dit job, hus og bil. Sandet er alt det andet – de små ting”.

”Hvis du først hælder sandet i krukken,” fortsatte han, ”er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis du bruger al din tid og energi på de små ting, vil der aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig.

Så vær opmærksom på de ting, der er alfa og omega for din lykke. Leg med dine børn. Tag dig tid til at få lavet helbredsundersøgelser. Tag din partner med ud til middag.

Der vil altid være tid til at gøre huset rent og fikse den dryppende hane. Tag dig af golfboldene først – de ting, der virkelig betyder noget. Lav dine prioriteringer. Resten er bare sand”.

En af studenterne rakte hånden op og spurgte, hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: ”Jeg er glad for, at du spurgte”. ”Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven”.

Fortsat spild af papir…

På denne tid af året bliver der som bekendt spildt adskillige regnskove på tonsvis af julekataloger. Og for at det ikke skal være løgn, bliver der såmænd fældet yderligere en skov eller to i form af, at De Gule Sider nu er i fuld gang med at uddele deres lokale fagbøger i hele landet, i mit eget tilfælde “Storkøbenhavn Fagbogen for 2011” – en lækker lille telefonbog på lidt over 600 sider!

Jeg har før givet udtryk for, at jeg synes det er spild af papir at fortsætte med at udgive fysiske telefonbøger på den måde som man fortsat gør. For et par år siden viste tal, at der blev trykt i omegnen af 10 millioner telefonbøger om året, hvilket svarer til ca. 6.500 tons papir og en udledning på ca. 13.000 tons CO2. Og da jeg har en formodning om, at det er et fåtal, der efterhånden bruger gammeldags telefonbøger, og størstedelen af disse millioner af telefonbøger ryger direkte i genbrugscontaineren, er der altså tale om miljøspild i stor skala.

Jovist, der findes helt sikkert en gruppe af borgere, der stadigvæk vælger at bruge en gammeldags telefonbog til at finde et telefonnummer i, og fint nok med det. Men derfor er der jo ingen grund til at trykke fysiske telefonbøger til samtlige husstande i landet. I stedet burde man lave en ordning, hvor man aktivt tilmelder sig og siger ja tak til at få tilsendt en fysisk telefonbog.

Imidlertid ville det ikke interessant for telefonbogsforlagene at indføre sådan en service. For i så fald ville deres oplag styrtdykke, og dermed ville grundlaget for at sælge annoncer stort set kollapse, eller i hvert fald blive stærkt reduceret.

Jeg forstår dog ikke, hvorfor at annoncører anno 2010 ikke har gennemskuet forlagenes “forretningsmodel”, som jo primært går ud på at fortælle interesserede annoncører om, hvor mange tusindevis eller millioner af husstande de kan ramme ved at komme med i telefonbøgerne. Hvis der nu fandtes officielle tal for, hvor mange der med det samme smed de gammeldags telefonbøger i genbrugscontaineren med det samme, var det næppe så interessant at annoncere på denne måde. I hvert fald ville det nok resultere i et krav om en stærkt reduceret pris på annoncerne, når det reelle antal “læsere” er markant mindre, end det fysiske oplagstal er et udtryk for.

Frisk på at deltage i en lille afstemning? Så klik på et af svarene i nedenstående stemmeboks og fortæl, hvad din hustand gør med de telefonbøger som du/I modtager. Og har du lyst til at kommentere indlægget, er du selvfølgelig mere end velkommen til at smide en kommentar.

Så skal vi desværre til det igen…

Så skal vi desværre til det igen… det der med at stille urene en time tilbage som følge af indførelsen af vintertid.

Umiddelbart giver det os selvfølgelig mulighed for at sove en time ekstra, men det ændrer bare ikke på, at jeg fortsat synes, at det er øv med vintertid, hvilket jeg efterhånden har givet udtryk for en del gange.

En ting er at vågne op, når det fortsat er mørkt om morgenen, men det er altså nærmest deprimerende, at det stort set bliver mørkt med det samme igen.

Suk, lige nu er der godt nok lang tid til forår…

Hvorfor spilde politikertid på den slags?

I et ellers ganske moderne samfund som det danske bliver der desværre ofte sat fokus på politiske enkeltsager. Det får beklageligvis politikerne til at udvise en usmagelig stor grad af populisme, hvilket resulterer i, at der bliver sat fokus på sager og problemstillinger, der efter min mening slet ikke har nogen reel samfundsmæssig og politisk relevans.

Aktuelt tænker jeg selvfølgelig på sagen om sms-afstemningen i X Factor. Der er åbenbart blevet sået tvivl omkring validiteten af afstemningen, og det er naturligvis ikke okay. Selvfølgelig skal der være styr på den slags afstemninger og man skal kunne stole på dem.

Men når det er sagt, er der efter min mening ingen grund til at politikerne bruger så meget som et sekund på sådan en sag. Nej, den har ikke samfundsmæssig eller politisk betydning eller relevans. Selvfølgelig skal der være styr på en afstemning på en Public Service kanal som DR, men der er trods alt ikke tale om et folketingsvalg eller lignende. X Factor er trods alt kun et underholdningsshow!

Ikke desto mindre har Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht alligevel valgt at kalde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i samråd i Folketinget om denne sag.

Hvad i alverden er det for noget at spilde politisk taletid og fokus på, og så endda i form af et samråd i Folketinget? Jeg troede ellers, at vi netop lige nu havde langt større og mere vigtige problemer i vores samfund, end en sms-afstemning i et talentshow.

Lakker det mod enden for De Gule Sider?

Jeg har før skrevet om det enorme spild af papir, og deraf følgende miljøbelastning, der hvert år opstår i forbindelse med udgivelsen af de gammeldags telefonbøger.

Tallene er ganske vist et par år gamle, men på det tidspunkt blev der trykt ikke mindre end 10 millioner telefonbøger om året, hvilket kræver ikke mindre end 6.500 tons papir og resulterede i en udledning på ca. 13.000 tons CO2.

Men måske er der håb forude. I hvert fald kan jeg konstatere, at dette års udgave af “De Gule Sider” virker betydelig mindre end den forrige udgave. Dermed er mængden af papir reduceret og således også miljøbelastningen.

Efter min mening er det stadigvæk helt unødvendigt med gammeldags telefonbøger, og jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg har brugt en sådan, og det gælder ikke kun mig. For et par år siden viste en undersøgelse af Danmarks Statistik, at to ud af tre danskere brugte nettet til at finde navne og numre, og mon ikke at det tal er markant højere nu. Det har i hvert fald aldrig været nemmere at søge og finde personer, telefonnumre og firmaer.

Med hensyn til den telefonbog som jeg modtog i dag, så er den i vanlig stil allerede “ekspederet” videre til genbrugscontaineren :-)

Hvad sker der med folk?

Her til aften har jeg set et videoklip på Jyllands-Postens website omhandlende tyveri af benzin.

Ifølge indslaget bliver der stjålet benzin hvert femte minut fra danske tankstationer, svarende til over 100.000 gange om året.

Ganske vist er benzinpriserne steget til et meget højt niveau over de seneste år, men hvad er det lige der sker der med folk, når de gør sig til tyve for en tankfuld benzin?

Kloge ord…

I forbindelse med et teambuildingarrangement i firmaet for et par måneder siden, stiftede jeg bekendtskab med følgende ordsprog:

“Du får aldrig mere end du giver, men du får næsten altid, hvad du fortjener”.

Jo mere jeg tænker over det, desto mere mening giver ordsproget, for det gælder jo nærmest i alle forhold her i livet.

På jobbet er det åbenlyst på mange måder i forhold til den personlige indsats, men ordsproget holder i høj grad også vand i private sammenhænge, i kærlighedslivet, i forhold til familie og venner, sundhed o.s.v.

Hmm…

Pudsigt…

Nu er jeg ikke den store IKEA-fan og det er derfor også forholdsvis sjældent, at jeg besøger de blå-gule butikker her i landet – måske også fordi, jeg heller ikke er Brøndby-fan :-)

Men jeg kan alligevel ikke lade være med at synes, at det er lidt pudsigt, at IKEA kan finde ud af at sælge en glasvase til sølle ni kroner eller en cafébord til 39 kroner, men at selv samme firma skal have ikke mindre end 995 kroner i fragtgebyr, hvis man bestiller eksempelvis en sofa via deres webshop og ønsker sofaen leveret i Birkerød.

Det er mellem 2-3 gange dyrere end, hvis man selv afleverer sofaen til 3×34 ved udgangen af IKEA og beder dem om at køre indkøbet hjem.

Og nu er det ikke fordi, at jeg ikke tror, at IKEA ikke kan finde ud af, at forhandle gode priser hos deres fragtleverandører. Det er høje fragtgebyr er nok i langt højere grad et udtryk for, at IKEA synes, at webhandel er noget besværligt noget og at de hellere vil have kunderne til at komme og besøge deres fysiske butikker.

Pudsigt – specielt i en verden, hvor internethandlen blomstrer mere end nogensinde før.

Hvilke 10 ting har du i din taske?

Jeg faldt et (engelsksproget) blogindlæg af David Pierce på “The 2.0 Life” websitet om, hvilke 10 ting han altid har i hans taske.

Min egen taske indeholder altid som minimum følgende 10 ting:

  1. Min computer (nogle gange endda to)
  2. Strømforsyning
  3. 3G modem
  4. Moleskine A4 notesblok
  5. 1 kuglepen
  6. Masser af visitkort
  7. USB/Memorystick
  8. 1 papirclips (til min iPhone, hvis jeg skal have SIM-kortet ud)
  9. Pung
  10. Pas

Hvad med dig? Hvis du ellers har en taske, hvilke 10 ting har du altid i den?

USA: Der er nu flere, der lever af at blogge, end der er brandmænd i landet…

USA: Der er flere, der lever af at blogge, end der er brandmænd

Jeg faldt i går over en artikel på The Wall Street Journal, der beretter om, at der nu er flere amerikanere, der lever af at blogge, end der er brandmænd i landet.

Ikke at sammenligningen nødvendigvis er relevant eller umiddelbart giver mening, men i følge artiklen er der nu over 20 millioner amerikanere, der blogger.

Heraf tjener ca. 1,7 millioner amerikanere penge på at blogge og næsten en halv million har faktisk “blogarbejdet” som deres primære indkomstkilde.

En procent af de amerikanske bloggerne laver endda over 200.000 dollars om året på at blogge, hvilket ikke kan siges at være en dårlig løn for at sidde foran skærmen og skrive blogindlæg.

Hvad tjener du selv på at blogge? Får du kolde kontanter ud af det eller bliver du “bare” rigere på modspil, meninger og nye fjender eller venner?