Her kan jeg (heldigvis) ikke følge med…

Her kan jeg (heldigvis) ikke følge med

Jeg må indrømme, at jeg i et vist omfang er et konkurrencemenneske, men efter min egen mening ud fra devisen “alt med måde”.

Men når det gælder eksempelvis parkeringsbøder, kan jeg heldigvis ikke følge med og da slet ikke, når det gælder ubetalte parkeringsbøder :-)

Grunden til, at jeg kommer ind på dette pudsige emne, skyldes at jeg faldt over en artikel på Berlingske.dk. Artiklen beretter om en Gentofte-borger, der skylder ikke mindre end 100.000 kroner til det offentlige for ubetalte parkeringsbøder. Det svarer jo til små 200 parkeringsbøder og siger næsten alt om den pågældende borgers manglende respekt for parkeringsregler og det at skylde penge til det offentlige.

Nå, men det er nok meget godt, at der er ting her i livet som man ikke er “bedst” til :-)

Det har jeg da vidst i flere år…

Det har jeg da vidst i flere år...

I følge en artikel på Business.dk bruger ikke mindre end 77 procent af alle adspurgte i en ny undersøgelse altid eller ofte pen, papir og udskrevet materiale, når man skal forberede sig til vigtige beslutninger.

Endvidere viser undersøgelsen, at specielt unge mennesker er rigtig glade for papir og papirdokumenter. Faktisk bruger 84 procent af unge 24 år altid eller ofte papir i modsætning til kun 59 procent for aldersgruppen 55-64 år.

Konklusionen i undersøgelsen, som for øvrigt er bestilt af printerproducenten HP, er derfor ikke overraskende, at papiret på ingen måde er på vej ud. Det papirløse samfund er mere end nogensinde en skrøne, men har vi vel alle vidst i adskillige år.

Jeg bliver i hvert fald bekræftet i det hver gang, jeg kommer forbi firmaets fællesprinter :-)

Jeg vil også have lov til at brokke mig…

Jeg vil også have lov til at brokke mig

Jeg ved godt, at der i forvejen er mange, som har brokket sig over den nye stil i “Go’morgen Danmark”, men jeg vil altså også have lov til at give udtryk for min utilfredshed :-)

Jeg synes selv, jeg er ganske åben overfor forandringer og fornyelser, men i forhold til den nye stil i Go’morgen Danmark, er jeg på ingen måde begejstret. Det nye “format” virker meget rodet med måden som de afvikler indslagene på. Og det med, at vi nærmest skal have vejret blandet ind i alting, holder heller ikke.

Og som prikken over i’et, så dur det altså ikke med Anders Breinholt som vært i Go’morgen Danmark. Han var fantastisk i De Sorte Spejdere, men som vært i et “feel good” program, dur Anders altså ikke.

Jeg ved godt, at nogle vil påstå, at jeg er gammel, konservativ og forstokket, men hvis TV 2 vil beholde mig som seer om morgenen, vil jeg altså have Ole Stephensen og det gamle Go’morgen Danmark format tilbage igen :-)

Nå, men ikke mere brok fra mig, i hvert fald ikke i dag :-)

Som at kaste perler for svin…

Som at kaste perler for svin

I går aftes havde jeg fornøjelsen, at blive inviteret til at overvære en fodboldkamp i forbindelse med, jeg er på forretningsrejse i London i disse dage. Det var imidlertid ikke bare en hvilken som helst fodboldkamp. Det var åbenbart en stærkt promoveret venskabskamp mellem Italien og Brasilien, som skulle spille på Arsenals hjemmebane, “The Emirates Stadium”, der har plads til ikke mindre end 60.000 tilskuere.

Denne fodboldkamp var åbenbart en slags “re-run” af finalematcherne mellem disse to lande i verdensmesterskaberne tilbage i 1970 og 1994. Denne viden er selvfølgelig noget jeg har googlet mig til, for hvis der er noget, jeg ikke ved særlig meget om og ej heller har den store interesse for – hvis nogen overhovedet – så er det fodbold :-)

Det leder mig over til en kommentar, jeg fik fra min gode og stærkt fodboldinteresserede ven, Michael. Da han erfarede, at lige netop jeg af alle skulle se denne kamp live og selvfølgelig fra nogle af de bedste pladser på hele stadiumet, var han så venlig at sige: “Det er jo som at kaste perler for svin“.

Det kan der selvfølgelig været noget om, men ikke desto mindre var det nu alligevel en fantastisk oplevelse – selv for en fodbold-analfabet som mig :-)

Den historie har vi vist hørt før…

Den historie har vi vist hørt før

Business.dk faldt jeg over historien om, at det snart er slut med mobiler til en krone.

Den historie har vi vist hørt en del gange gange før. Jeg mindes i hvert fald, at teleselskaberne stort set samstemmende melder noget lignende ud hvert andet eller tredje år.

Imidlertid ender prisen på de billigste kampagnemodel såmænd alligevel på en krone i løbet af forholdsvis kort tid igen.

Lur mig om jeg ikke har ret i denne påstand. Jeg er endda så sikker i min sag, at jeg villig til at vædde om det. Jeg sætter – naturligvis – en krone på højkant :-)

Jeg er helt enig…

Jeg er helt enig...

Som Teetime.dk skriver i en artikel, så virker det unægtelig pudsigt, at Danmarks næststørste idrætsgren i form af golfsporten, slet ikke blev nævnt i forbindelse med det stort opsatte “Sport 2008” show på DR 1. Jeg er i hvert fald enig i Teetime.dk’s betragtning.

Vi havde trods alt en dansk deltager i Ryder Cup 2008, som er en af verdens største sportsbegivenheder. Og så var det vel også værd at nævne, at Søren Kjeldsen faktisk vandt 2008-udgaven af Volvo Masters, der er Europa Tour’en flagskibsturnering.

Men trods over 150.000 aktive medlemmer i Dansk Golf Union, kunne landets næststørste idrætsgren altså ikke tilkæmpe sig lidt opmærksomhed fra DR’s side. Det er trist, for hvis der var sted, hvor det havde været fortjent at fejre flotte danske golfresultater sidste år, så var det da i forbindelse med “Sport 2008”.

PS: Fik jeg sagt, at jeg er vild med golf?

Hvor sulten er du?

Hvor sulten er du?

Hvis du er sulten, ikke har penge til mad og samtidig også er på Facebook, er der faktisk en måde at få adgang til gratis mad: Du skal såmænd bare droppe 10 af dine nuværende Facebook venner.

Hvis du gør det, forærer Burgerking dig nemlig en gratis burger.

I skrivende stund har indtil næsten 74.000 Facebook brugere valgt at droppe 10 venner til fordel for en Whopper.

Hvor sulten er du?

Den årlige opfordring: Don’t Waste Your Money!

Don't Waste Your Money

Jeg ved godt, at jeg sikkert er alt for sent ude med denne opfordring, men derfor vil jeg nu alligevel opfordre til, at man ikke spilder penge på fyrværkeri.

Herefter vil jeg høftligst henvise til mit indlæg fra sidste år om emnet (klik her for at se det).

Glædelig jul til alle

Glædelig jul til alle

Kære alle jer ude i blogland…

Jeg vil blot ønske jer en glædelig jul og håber, at I alle vil få lejlighed til at hygge og få slappet af i de kommende dage.

Jeg har i hvert fald selv brug for det, efter en hektisk og travl december :o)