Mobile 6.0 update klar til HTC S620

htc_s620.jpg

Så har HTC frigivet den officielle Microsoft Windows Mobile 6.0 opdatering til S620′eren. I første omgang er det dog kun i en såkaldte World Wide English udgave, men forhåbentlig følger den danske version meget snart.

Dermed er det nu muligt at få opdateret sin HTC S620 Smartphone med den nye version af Microsoft Windows Mobile, som helt klart giver nogle forbedringer i forhold til Windows Mobile 5.0. Blandt er dagsplan overblikket i kalenderen blevet forbedret således, at man i en slags “topbar” kan se, hvilke når man har ledige “timeslots” i løbet af dagen. I opgavefunktionen (Task) er det nu muligt at redigere kategorier og start- og slutdato, hvilket er en stor forbedring i forhold til Windows Mobile 5.0, hvor man overhovedet ikke kunne rette i start- og slutdatoer, når først en opgave var oprettet – det kunne man udelukkende gøre i Outlook på pc’en.

Opdateringen kan downloades via det officielle HTC website, hvis du registrerer dig i deres “e-Club”. Der findes uofficielle Windows 6.0 downloads rundt omkring på nettet, men jeg vil anbefale, at man kun anvender de officielle opdateringer – de fungerer ganske enkelt bedre!

Afløser for HTC TyTN på vej…

htc_tytn_ii.jpg

Så er der langt om længe en afløser på vej for den over et år gamle HTC TyTN, som var en af de første 3G smartphones på markedet. Meget originalt har HTC valgt at kalde afløseren for TyTN II og ladet den bygge videre på det succesfulde koncept, hvor smartphonen er udstyret med en stor 2.8″ touch-skærm og et udtrækkeligt QWERTY-tastatur, som nu endda kan vippes (se billedet ovenfor).

Endvidere har HTC udstyret TyTN II med Mobile 6.0, indbygget GPS, Turbo-3G og et 3 megapixel kamera m.m. Samtidigt er TyTN II blevet “slimmet” lidt i højde og tykkelse, dog uden at det har gjort den lettere – tværtimod er vægten steget fra 176 til 190 gram.

Alt i alt ser det lovende ud med de annoncerede forbedringer i forhold til den nuværende model. Jeg håber dog på, at HTC har fået optimeret mobiltelefon-delen på TyTN II. Den gamle model har generelt set fået en del kritik fra mange brugerne og der er en del beretninger om, at TyTN dels kunne finde på at miste forbindelsen til netværket nærmest efter forgodtbefindende, dels kunne man risikere, at man skulle ringe op mange gange for at komme igennem, fordi man i tide og utide blev kastet af netværket og endelig kunne der gå utrolig lang tid inden man kunne modtage sms’er – nogle gange skulle man endda huske at genstarte enheden for at kunne modtage sms’er.

Jeg håber, HTC får styr på disse problemer, for så vil de helt bestemt stå med en af markedets bedste smartphones!

Mobile 6.0 update klar til HTC TyTN

htctytn2.jpg

Langt om længe har HTC nu frigivet den officielle Microsoft Windows Mobile 6.0 opdatering til den populære HTC TyTN smartphone. Opdateringen er endda i fuld dansk version, hvilket selvfølgelig altid er en fordel :o)

Efter at der har floreret en del uofficielle Windows Mobile 6.0 opdateringer på nettet, er det positivt at opleve at HTC endelig frigiver den officielle opdatering, som indeholder en en række klare forbedringer i forhold til Mobile 5.0. Eksempelvis er kalenderfunktionen blevet forbedret med et mere overskueligt dagsplanoverblik, som nu indeholder en slags “timeslot topbar”, hvilket gør at man se, hvornår der er “huller” i løbet af dagen.

Microsoft Windows Mobile 6.0 opdateringen kan downloades via HTC’s officielle website og kræver blot, at du registrerer dig i deres “e-Club”.

Det kan de da ikke mene!

appleiphone12.jpgJeg har desværre netop læst, at Apple først kommer til at lancere iPhone i Danmark i løbet af 2008. Det kan de da ikke mene! Apple bliver ganske enkelt nødt til at fremskynde lanceringen af dette helt utroligt fede produkt i et af verdens mest fremmeste lande, når det gælder ny teknologi – om ikke andet, så i det mindste for min skyld :o)

Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt kan jeg såmænd sagtens forstå Apple, der kan sælge alt, hvad der overhovedet kan produceres til det amerikanske marked. Alene på den første dag, hvor Apple var i stand til at levere, blev der solgt hele 200.000 enheder og ikke mindre end 525.000 enheder efter blot tre dage! Nu er man jo tvunget til at købe iPhone med et mobilabonnement og dermed betale et månedligt beløb, men hvis vi et øjeblik bare leger, at enhedsprisen er kr. 4.000, svarer det til at, at Apple allerede har solgt iPhones for over to milliarder kroner! Det er simpelthen for vildt!

Anyway, det ændrer ikke på, det ikke er i orden, at Apple udskyder lanceringen i Danmark til 2008. For at citere Ulrich Thomsen næsten korrekt i “Blinkende Lygter“, så må jeg jo sige, at “den skal jeg da ha'” :o)

Fantastisk golf-gadget :o)

sureshotgps3.jpg

I går havde jeg taget fri for at kunne deltage i en pro-am turnering på Scanplan Tour, som blev spillet på Dragsholm Golf Club. Banen ligger i naturskønne omgivelser, ca. 20 km nordvest for Holbæk. Vi spillere havde dog mere travlt med at koncentrere os om, at prøve på at styre golfbolden i den utrolig stærke blæst, end at nyde den skønne natur. Det var selvfølgelig også den primære (hvis ikke den eneste) grund til, at jeg spillede så dårligt som jeg gjorde :o)

Jeg vil derfor hellere fortælle om en fantastisk lille golf-gadget, som jeg stiftede bekendtskab i forbindelse med turneringen. En af sponsorerne havde nemlig medbragt et par testeksemplarer af “SureShot GPS“, som er en ultrakompakt lille GPS-afstandsmåler, udviklet specielt til brug på golfbanen. Når du først har indlæst de ønskede golfbaner på den lille enhed (op til 10 forskellige af gangen), er det muligt at få en meget præcis afstand til den næste bunker, sø, å, dogleg knæk eller midten af green uanset, hvor du måtte stå på banen.

Dermed slipper du for at skulle studere baneguider, tælle skridt eller på anden måde gætte sig til afstanden, hvis man ikke lige er i nærheden af de normale afstandsmarkeringer på banen. Samtidigt kan SureShot GPS bruges til at forskellige former for statistik over sit golfspil.

Vores hold fik mulighed til at få en SureShot GPS med ud på banen og jeg må indrømme, at denne lille golf-gadget er utrolig effektiv og virkelig er et reelt hjælpemiddel ude på banen – specielt, hvis man ender andre steder end på fairway, hvad der af og til sker for mig :o) SureShot GPS er derfor et “must have” for enhver golfspiller, der aldrig vil gå ned på udstyret. Jeg vil dog anbefale, at du lige tjekker, om din hjemmeklub tillader brug af GPS-afstandsmålere, inden du brænder ca. 4.000 kroner af på denne gadget – den kan jo lige som kun bruges på en golfbane :o)

Et anderledes webcam :o)

bubbleheadcam.jpg

Personligt synes jeg, at sådan cirka 99,9 % af alle de webcams, der findes på markedet, ikke udmærker sig ved at have et specielt smart eller pænt udseende – snarere tværtimod! Det har en designer ved navn Eric Zhang heldigvis valgt at gøre noget ved i form af “The Bubble Head Webcam“, som bliver lanceret om en måneds tid.

Som du kan se af billedet ovenfor, kan man næppe kalde selve Eric Zhangs design for kedeligt og personligt synes jeg, at disse web cams er totalt smarte :o) “The Bubble Head Webcam” er udstyret med et fleksibelt kobberskelet og blød polyurethan “hud”, hvilket gør, at du kan rette lidt på armene, hvis du synes at “figuren” skal holde på en blyant eller lignende :o)

Webcam’et er også udstyret med et lille ur således, at du kan holde øje med, hvornår du skal ringe til din mor, hente mere kaffe eller holde en lille pause :o)

Ny putter til 170.000 kroner?

tw-putter2.jpg

Hvis du er på udkig efter en ny putter, skulle du måske kigge på en Scotty Cameron Tiger Woods Tour Putter. Der er dog ingen grund til at fortsætte overvejelserne om lige netop denne putter, med mindre du er indstillet på at betale ikke mindre end ca. 30.000 dollars svarende til ca. 170.000 kroner!

Tilbage i 2000 producerede Scotty Cameron åbenbart tre puttere til en vis Mr. Woods, som udvalgte én af disse håndlavede puttere. Den anden putter blev solgt til en person i Japan og den tredje og sidste putter er nu til salg på eBay til den højestbydende – i skrivende stund altså ca. 30.000 dollars.

PS: Hvis du synes, at ovennævnte putter er for dyr, skal du vide, at jeg er indstillet på at sælge min egen “Scotty Cameron Leif Carlsen Tour Putter” for en tiendedel af den anden putters pris og at prisen inkluderer levering over alt i Danmark :o)

So ein Ding muss Ich auch haben

appleiphone12.jpgUnder Macworld konferencen i USA, har Apple netop fremvist deres første bud på en mobiltelefon. Det sker i form af iPhone, der i vanlig Apple-stil er et fantastisk lækkert og flot produkt, som lanceres i USA i løbet af juni og i Europa i løbet af 4. kvartal.

iPhone er et højteknologisk Kinderæg, som kombinerer tre ting i én enhed: Mobiltelefon, MP3-afspiller og internet kommunikationsenhed.

Apple’s første bud på en smartphone, som dog kun er en 2G-mobiltelefon, er udstyret med en berøringsfølsom farveskærm og får en speciel mobil variant af Apple’s Mac OS X operativsystem. Alt dette er pakket ned i et utrolig smart design med en fysisk størrelse på 115 x 11,6 x 61 mm og en vægt på 135 gram.

Som den store gadgetfreak jeg er, kan jeg jo kun sige: “So ein Ding muss Ich auch haben”. Jeg ser derfor meget frem til, at iPhone kommer på markedet og kan næsten ikke vente.

Det kommer jeg dog desværre nok til og i allerværste fald i noget, der minder om næsten et helt år, hvis det holder vand med, at iPhone først kommer til Europa i slutningen af 4. kvartal :o(

S620: Den bedste smartphone på markedet

htc-s620-4.jpg

HTC (tidligere kendt under navnet Qtek) lancerede for små to måneder siden deres nye S620 Windows Mobile Smartphone. Jeg var heldig, at få fat i et af de første eksemplarer, som kom til landet og jeg kan nu præsentere en lille test af den nye smartphone efter at have brugt den intensivt i halvanden måneds tid.

HTC S620 kan bedst sammenlignes med Blackberry, Nokia E61 eller Samsung i320, som er kendetegnet ved at være Smartphones, der er udstyret med et fuldt QWERTY-tastatur på fronten af enheden. Dermed er det nemt at svare på mails, sende sms’er eller bruge Messenger medens, at man er på farten. Målgruppen er derfor primært erhvervsfolk og andre med et stort behov for “messaging”.

Da jeg tidligere har brugt HTC TyTN som mit daglige “Mobile Warrior” værktøj (klik her for at læse min test af denne model), har jeg valgt at sammenligne S620 med TyTN. Du vil i den sammenhæng hurtigt opleve – hvis du vel at mærke fortsætter med at læse min test :o) – at der er store forskelle mellem disse to modeller og rettelig skal det dog også siges, at der er tale om to forskellige produkter til forskellige målgrupper og så dog alligevel. Det vender jeg tilbage til i min konklusion til sidst i dette indlæg.

[Read more…]

Stadig den bedste smartphone

htctytn9.jpg

Nu er det ved at være cirka to måneder siden, at jeg tog den nye HTC TyTN i brug og jeg tænkte derfor, at det var ved at være tid for at evaluere, om jeg stadig synes, at denne model er markedets bedste smartphone.

Fundamentalt set, synes jeg stadigvæk, at denne smartphone er en rigtig god og funktionel enhed. De teknologiske forbedringer som TyTN har undergået i forhold til forgængeren, er fortsat særdeles prisværdige og brugbare i form af 3G understøttelse, hurtigere processor, bedre tastatur, et mere funktionel tastaturlayout, jogdial og to megapixel digital kamera.

Det udtrækkelige QWERTY tastatur er stadigvæk noget af det bedste ved HTC TyTN. Det er helt ideelt, hvis man har brug for at svare på mange e-mails eller sms’er. Man vænner sig hurtigt til det og man kan rent faktisk holde en ganske god skrivehastighed, hvilket gør denne smartphone til et godt arbejdsværktøj for en ægte “roadwarrior”. Med andre ord, er TyTN’s tastatur ganske enkelt genialt!

[Read more…]