Af skade bliver man klog…

Af skade bliver man som bekendt klog, og med gårsdagens lærdom i bagagen, drog jeg igen i dag afsted til Østerbro for at agere spinninginstruktør i et par timer.

Og det gik det heldigvis rigtig godt med begge spinningtimer, hvilket helt sikkert skyldtes min nyligt tillærte disponering af energi og fokus :-)

Moralen må derfor være, at det faktisk er ret nemt og hurtigt at lære af sine fejl – det skal bare gøre ondt nok :-)

Så kunne jeg lære det :-)

I går oprandt dagen, hvor jeg skulle have min officielle debut som spinninginstruktør. Jeg havde lovet en af fitness dk’s faste og meget dygtige spinninginstruktører, Anne Vagner, at vikariere for hende nogle gange, medens hun er i træningslejr i forbindelse med hendes store velgørenhedsprojekt “Racing The World“.

Ganske havde jeg jo lige nået at snuse til det med at være spinninginstruktør, da jeg forrige fredag pludseligt blev opfordret til at springe på instruktørcyklen i fitness dk i Birkerød, da den faste instruktørs vikar ikke dukkede op som ellers forventet. Men her var der trods alt begrænsede forventninger, og jeg havde jo hverken nået at sammensætte en træningsserie eller et musikprogram. Alligevel synes jeg nu, at det gik ganske godt, selv om det var lidt improviseret. Et eller andet sted bør næsten 1.000 spinningtimer over de sidste lidt over to år jo også give en vis ballast :-)

Bagefter bed jeg dog mærke i, at jeg var ekstra smadret, for ikke alene havde jeg presset mig selv lige så hårdt som jeg plejede, men jeg måtte erkende at det tog altså også en del kræfter at skulle instruere og presse andre samtidigt. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte være lidt bevist om det, når jeg kom til den officielle debut.

Da lørdagen så endelig oprandt, mødte jeg veludhvilet og forberedt op hos fitness dk på Østerbro. Jeg havde selvfølgelig nået at få lavet træningsserier til både øvet og basis timerne og sammensat musik til serierne. Jeg havde også rigelig af drikkevarer med og et par energibarer til at fylde depoterne op med undervejs. Så alt i alt følte jeg mig godt forberedt og sad klar i sadlen, da spinning øvet timen startede kl. 9.20 med et næsten fyldt lokale.

Jeg havde sammensat et intenst og hårdt program til den øvede time, ganske som jeg gerne selv vil have det. Og jeg synes i al beskedenhed, at jeg fik folk til virkelig at give den gas under de forskellige serier. Jeg tænkte også, at jeg hellere måtte gå foran med et godt eksempel, og pressede mig selv benhårdt, samtidigt med at jeg var meget bevidst om løbende instruere og presse folk til at holde tempo, tage mere belastning på, løsne i skuldre og arme o.s.v.

Imidlertid var jeg slet ikke opmærksom på, hvor meget jeg pressede mig i den første time. Jeg havde godt flere gange set på pulsuret, at min maks.puls hele tiden lå langt over 80 % og ofte var oppe over 90 % under afslutningerne af serierne. Og selv under den sidste serie på ni minutter, hvor jeg tænkte at nu måtte jeg hellere sætte farten lidt ned for mit eget vedkommende, blev jeg faktisk grebet af stemningen og pressede mig selv til det yderste sammen med resten af spinningholdt.

Så da timen var forbi og jeg lige havde fået vejret igen og spist en energibar, kunne jeg godt mærke, at jeg havde det småskidt. Og selv om jeg fik drukket yderligere væske, synes jeg ikke rigtig at det hjalp. Anyway, jeg tænkte jo, at jeg altså lige måtte tage mig sammen. Den næste spinningtime var jo om få minutter,  da det “kun” var en basistime, tænkte jeg, at jeg nok skulle kæmpe mig igennem den time. Samtidig fik humøret det lidt bedre, da jeg fik en masse dejlig positiv feedback fra flere af deltagerne, da de forlod lokalet.

Men det holdt kun kort. Efter kun et kvarters tid synes jeg faktisk, at det blev værre, og jeg kunne mærke, at jeg nu virkelig fik det skidt. Og efter vel omkring yderligere fem minutter tænkte jeg, at nu var det altså tid for at stige af cyklen og sige stop. Jeg fik spurgt ud i salen, om der ikke var en der kunne tage over for mig, da jeg ikke var på toppen (mildest talt), hvorefter at jeg skyndte mig ud på toilettet og bare satte mig ned. Efter at have fået drukket noget mere vand og lige taget en 5-10 minutters timeout, fik jeg det heldigvis bedre igen, og jeg returnede til spinninglokalet – ikke for at overtage instruktørcyklen igen, men bare lige for at vise, at jeg skam stadig var i live :-)

Jeg tjekkede også mit pulsur bagefter, og kunne også erfare, at min følelse af, at jeg aldrig havde givet mig selv så meget var korrekt: Jeg havde nemlig sat personlig rekord i forbrænding: På 59 minutter havde jeg nået at forbrænde ikke mindre end 1.254 kalorier og haft en gennemsnitspuls var på 89 % og en maks.puls på 96 %. Det var ikke så mærkeligt, at jeg var flad efter den første time og at jeg havde tømt alle mulige reserver.

Anyway, jeg blev således en erfaring klogere i går med, hvor meget jeg trods alt kan presse mig selv, og at jeg skal huske, at det også kræver kræfter at instruere. Jeg ser derfor min debut som spinninginstruktør som både succesfuldt (den første time var bare en supergod spinningtime trods alt) og meget  lærerig, for jeg nu kender mine egne grænser endnu bedre.

Og heldigvis får jeg faktisk allerede lejlighed i dag til at bruge disse erfaringer. da jeg igen skal vikariere for Anne. Det hjælper jo nok også lidt, at spinning basis timen i dag ligger før øvet timen ;-)

Så fik jeg også prøvet det :-)

Egentlig var det først lørdag, den 12. juni kl. 9.20 og 10.30, at jeg skulle have min officielle “dåb” som spinninginstruktør. Jeg havde nemlig halvt i sjov og halvt i alvor sagt til en af fitness dk’s bedste spinninginstruktører, Anne Vagner, at jeg da gerne ville vikariere for hende, hvis der opstod en mulighed for det. Heldigvis blev jeg taget på ordet, da Anne forleden spurgte mig, om jeg er frisk på at stille op næste lørdag og måske også nogle andre datoer. Og selvfølgelig er jeg da frisk på det :-) Jeg synes jo også, at jeg har noget at ha’ det i, da jeg efterhånden har spinnet næsten 1.000 timer over de sidste lidt over to år, og har fået masser af inspiration og viden fra mange forskellige spinninginstruktører.

Imidlertid skulle det vise sig, at jeg allerede fik min ilddåb i dag, hvilket skete ret spontant. Jeg var tilmeldt fredags eftermiddags 90 minutters spinninglektion hos fitness dk i Birkerød. Her er det normalt en af Danmarks hårdeste og bedste spinninginstruktører, Henrik Parbst, der har denne lektion, men i dag havde han vikar på. Ja, det vil sige, at det havde han så alligevel ikke, for hun dukkede slet ikke op, hvilket vi fandt ud af fem minutter inde i timen.

Men i stedet for at forfalde til den nemme løsning, og bare kvitte lektionen og gå ud og nyde det solskinsvejret, blev jeg heldigvis opfordret til at smutte op på instruktørcyklen. Næsten i vanlig stil tog jeg selvfølgelig mod opfordringen eller udfordringen, alt afhængig af med hvilke øjne man ser på det :-)

Og det var faktisk en rigtig fed oplevelse, om end det var superhårdt, når man både skal give instruktion og selv levere varen fuldt ud! Selvfølgelig skulle jeg lige finde “formen”, men som nævnt har jeg heldigvis masser af god inspiration fra de mange dygtige spinninginstruktører, som fitness dk har ansat.

Efter at vi havde fået overstået de ca. 90 minutters spinning og lige havde fået vejret igen, fik jeg heldigvis god og positiv feedback fra deltagerne. Jeg fik ganske vist at vide, at jeg ikke var overdreven generøs med pauser mellem de forskellige serier, men det tager jeg nu som et positivt tegn på, at jeg har presset folk ud af deres komfortzone, hvilket jo netop er en af mine vigtigste opgaver som instruktør.

Så alt i alt var det en supergod oplevelse, og jeg lærte en masse omkring teknik, instruktion og musik, som jeg helt sikkert kan bruge næste lørdag, når det for alvor går løs på Nygaardsvej på Østerbro :-)

Øv…

Mit forsøg på at fejre årsdagen for mit 100 km løb slog desværre forholdsvis hurtigt fejl.

Allerede kort efter Lyngby begyndte mit fordæk at vise tegn på at have mistet pusten, og selv om jeg prøvede at pumpe dækket op over flere omgange, måtte jeg erkende, at hverken slange eller dæk ville kunne klare turen – ikke engang ind til de indledende to timers spinning hos fitness dk på Østerbro.

Anyway, ud over at jeg lige skal have en snak med min cykelmand, som netop havde haft min cykel til et grundigt eftersyn, er det selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke kan komme til at gennemføre det planlagte program lige netop i dag.

Men så gør jeg det da bare en af de kommende søndage :-)

Dagen i dag er samtidigt blevet konverteret til næsten til ren afslapning med kun to timers spinning senere i eftermiddag :-)

100 km igen plus en sjat…

I dag er det et år siden, at jeg gennemførte mit 100 km løb.

Det var en helt unik og speciel oplevelse, om end også en meget smertefuld en af slagsen, i hvert fald når jeg tænker på anden halvdel af løbet, og i aller højeste grad de sidste 20-25 km. Ikke desto mindre ønsker jeg ikke have været foruden denne oplevelse, for den har betydet utrolig meget for mig på så mange måder, både det personlige og professionelle plan.

Og for at fejre årsdagen for mit 100 km løb, har jeg faktisk besluttet mig for at tage turen en gang til. Dog vil jeg være lidt mere nådig ved min krop denne gang, og tage de 100 km på cykel. Dermed håber jeg, at kunne nyde turen lidt mere denne gang :-)

Helt konkret står dagens program på cykling fra Birkerød til fitness dk på Nygaardsvej på Østerbro, som jo var udgangspunktet for mit 100 km løb. Der står den så på to timers spinning som opvarmning. Herefter er der afgang nord på mod Helsingør og Hornbæk via Strandvejen, hvor jeg cykler den oprindelige 100 km rute. Derefter går turen retur til Nygaardsvej igen, hvor jeg – afhængig af hvor meget energi jeg har på det tidspunkt – har tænkt mig at tage 1-2 timers restitutionsspinning, for så at slutte dagen af med at cykle hjem til Birkerød.

Det bliver selvfølgelig til en yderst solid træningsdag med 100 km plus en sjat, men jeg glæder mig rigtig meget til at genopleve ruten igen.

Gamle cirkusheste og duften af savsmuld

Jeg må indrømme, at der er altså noget om det gamle ordsprog med, at gamle cirkusheste skraber uroligt i støvet ved duften af frisk savsmuld.

I går aftes kiggede jeg forbi Copenhagen Ultramarathon, der igen i år blev afviklet i et område mellem Albertslund og Vallensbæk.

Her kunne jeg følge nogle af de sidste løbere gennemføre deres 100 km løb. Nogle løbere så ud til at være meget godt med, både i krop og sind, hvor andre tydeligvis var mærket af de mange timers løb.

For mit eget vedkommende var det lidt pudsigt at opleve, at på trods af mange timers nærmest ulidelig smerte i forbindelse med mit eget 100 km løb, så kunne stemningen alligevel ikke undgå at trække i mig. Det at se løberne nå en delrunde eller nå helt i mål, fik mig virkelig til at tænke, at jeg skulle da have været med i løbet :-)

Anyway, det blev nu bare ved tanken, men der er som sagt noget om det med gamle cirkusheste og duften af savsmuld :-)

Det gik da meget godt…

Så er jeg kommet hjem efter at have deltaget i en 12 timers cykel marathon i Slangerup, hvor jeg som bekendt givet mig selv en lille udfordring, der gik på at spinne i minimum 10 ud af 12 mulige timer i forbindelse med arrangementet.

Det endte med, at jeg fik spinnet i hele 11 timer og 20 minutter og fik fyret ikke mindre end 11.300 kalorier af, hvilket svarer til energien i næsten otte pizzaer og næsten på komma var det samme som jeg fik forbrændt under mit 100 km løb. Jeg er således ganske tilfreds med min indsats – selvfølgelig sagt med jysk ydmyghed :-)

Grunden til, at det ikke fik spinnet i alle 12 timer, skyldes at jeg sådan cirka midtvejs i arrangementet blev nødt til at få en omgang massage af mine ben, der meget tydeligt truede med at give mig muskelkramper. Massagen gjorde dog heldigvis, at jeg meget hurtigt spinne videre og holde helt frem til målet.

Jeg kan dog allerede mærke nu, at søndagen kommer til at stå på restitution og afslapning for mit vedkommende, men det er vel et eller andet sted også velfortjent :-)

Tid for en ny udfordring…

fter at være kommet mig nogenlunde oven på strabadserne efter mit 100 km løb, synes jeg det ved at være tid for at udfordre mig selv lidt igen.

Jeg er nemlig af den opfattelse, at hvis man ikke udfordrer sig selv på løbende basis, går det alt for nemt den forkerte vej i så mange sammenhænge her i livet. Samtidig synes jeg, at det er spændende, at udfordre sig selv og rykke lidt grænser fra tid til anden.

Det behøver selvfølgelig ikke altid at dreje sig som fysiske udfordringer, men i dette tilfælde drejer det sig om, at jeg igen vil presse mig selv fysisk. Jeg går nemlig efter at spinne i ikke mindre end 10 ud af 12 mulige timer i morgen.

Vi er nogle stykker i firmaet, der har har meldt os til en 12 timers cykel marathon, der afholdes i Slangerup i morgen. Idéen med arrangementet er, at man skal holde gang i spinningcyklen i 12 timer med et hold bestående af alt fra én til seks deltagere.

Det bliver utvivlsomt hårdt for specielt ben og fødder, men omvendt har jeg det også på den måde, at det nok skal gå. Jeg forventer i hvert fald ikke, at det på nogen måde bliver lige så hårdt som mit 100 km løb. Samtidig føler jeg, at jeg stadig er i rigtig god form på såvel det fysiske som mentale plan.

Så mon ikke det nok skal “gå” :-)

Gensyn med 100 km med blod, sved og tårer…

Så er det i aften, at DR viser optagelserne fra mit 100 km løb, som jeg gennemførte tilbage i midten af maj måned.

Jeg er desværre på forretningsrejse i Finland i dag og i morgen, og jeg kan derfor ikke selv se programmet direkte. Jeg må således nøjes med at se det på nettet i aften.

Jeg var selvfølgelig “med” hele vejen under den 101,96 km lange løbetur, men alligevel var der lange perioder af turen, hvor jeg var i så stor smerte og bare havde fokus på at gennemføre, at jeg ikke rigtig kunne fornemme, hvad der sket omkring mig og jeg kan heller ikke huske, hvad jeg sagde til kameraet, da jeg var aller mest presset.

Det bliver sikkert lidt følelsesladet at gense, hvordan jeg gennemførte mit livs ubetinget største udfordring. Ikke desto mindre er jeg rigtig spændt på at se optagelserne og blandt andet høre Chris’ kommentarer undervejs.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan mit 100 km løb gik i detaljer og hvad jeg rent faktisk gik igennem, kan jeg anbefale at læse dette indlæg.

Hvor og hvornår: DR 1 i aften kl. 19.30 (genudsendes 17. september kl. 8.30).

Kroppen er en fantastisk maskine…

Jeg har igennem længere tid ville berette om, hvad der skete med min vægt i forbindelse med 100 km løbet eller måske rettere ikke skete.

Umiddelbart efter jeg vågnede lørdag morgen, cirka to timer før starten på løbet, var jeg på vægten og displayet viste 82,9 kg.

Jeg spiste derefter en forholdsvis let omgang morgenmad, da jeg ikke ønskede at være for mæt, inden jeg skulle ud og løbe. Jeg havde også i baghovedet, at jeg skulle begynde at indtage mad og drikke stort set med det samme, at jeg begav mig ud på ruten således, at jeg kunne have en god balance i forhold til, hvad jeg indtog af energi og hvad kroppen ville forbrænde under løbet.

Jeg havde konsulteret grundigt med både Chris, Jimmi og Mette i forhold til, hvad jeg skulle have af kulhydrater, proteiner, elektrolytter, salte og væske i det hele taget under hele løbet. Hver eneste time skulle jeg indtage energi svarende til cirka 55 gram kulhydrat, 15 gram protein, 250 ml isotonisk væske og 1-1,2 liter vand samt et supplement af lidt mandler, valnødder, rosiner, lidt frugt og masser af druesukker.

Dette energi-indtag skulle gerne passe nogenlunde med, at jeg ville forbrænde mellem 11.000 og 13.000 kalorier under løbeturen. Dette estimat skulle vise sig at holde ganske godt, idet mit pulsur viste, at jeg havde forbrændt ca. 11.500 kalorier i løbet af de 100 km. Faktisk svarer det til energien i næsten otte almindelige pizzaer eller hvad der svarer til mit normale daglige energi-indtag i løbet af lidt mere end fire dage!

Anyway, da jeg stod op søndag morgen, gik jeg på vægten med det samme. Displayet på vægten viste det nøjagtig samme tal som næsten præcis 24 timer tidligere, nemlig 82,9 kg.

Altså vejede jeg nøjagtig det samme som dagen forinden, desuagtet jeg havde løbet hele 100 km, forbrændt 11.500 kalorier under løbeturen og indtaget store mængder energi- og proteinbarer samt masser af frugt, mandler, nødder og druesukker.

Min egen konklusion er, at kroppen er en fantastisk maskine, som i den grad kan styres meget præcis i forhold til energi-indtag, forbrænding og vægt – hvis man altså vil :-)

Imponerende, ikke?