Søgeresultater for: socialdemokraterne

Klart nej til kvindekvoter

helle_thorning8.jpg

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har netop fremsat et forslag om, at der skal indføres kvoter for, hvor mange kvinder der som minimum skal være i selskabernes bestyrelser. Helt konkret forlanger Socialdemokraterne, at danske børsnoterede virksomheder skal have minimum 40 procent kvinder i deres bestyrelser om senest fire år. Endvidere har Helle Thorning-Schmidt fremsat krav om, at selskaber, der til den tid ikke overholder disse krav, ganske enkelt skal tvangsopløses.

Jeg vil undlade at kommentere konkret på det useriøse krav om tvangsopløsning af børsnoterede selskaber (forslaget taler vist for sig selv), men derimod holde mig til forslaget om kvindekvoter i bestyrelser. Jeg synes bestemt også, at vi skal have flere kvinder ind på ledelses- og bestyrelsesposter i de danske virksomheder. Men jeg hører til dem, der synes det skal ske af frivillighedens vej og på ingen måde via lovgivning om kvoter og lignende.

Først og fremmest tilsiger mit liberale hjerte mig, at det er forkert at lovgive på et område, hvor det er unødvendigt. Dernæst hylder jeg til enhver tid princippet om, at man skal besætte ethvert job med den mest kvalificerede kandidat, uanset køn. Desuden mener jeg, at danske virksomheder i det hele taget har brug for at kunne sammensætte det bedst kvalificerede hold på både direktion- og bestyrelsesniveau, for at kunne klare sig i konkurrencen i en globaliseret verden. Det dur derfor ganske enkelt ikke med kvoter – hverken i forhold til køn, alder eller lignende.

Jeg siger derfor klart nej til kvindekvoter og lovgivning på dette område. Jeg siger til gengæld også klart ja til flere kvinder i ledelserne og bestyrelser, men det må ske ved at kvinderne kæmper sig frem på lige vilkår med mændene. Endelig er jeg af den overbevisning, at vi under alle omstændigheder kommer til at se mange flere kvinder på topposter og i bestyrelser i tiden fremover – ganske enkelt fordi der allerede er mange dygtige kvinder på vej op af karrierestigen. Ergo behøver politikerne slet ikke at blande sig, da kvinderne nok selv skal gøre sig fortjente til topposterne i erhvervslivet.

SF: En moderne udgave af S?

villy_soevndal3.jpg

En frisk meningsmåling viser, at der kun er ca. fire procent mellem Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i vælgertilslutningen, hvis der var folketingsvalg nu. Det skyldes, at Socialdemokraternes tilbagegang fortsætter samtidigt med SF bliver ved med at tiltrække socialdemokratiske vælgere. Endvidere fortæller meningsmålingen, at to ud af tre socialdemokratiske vælgere mener, at Villy Søvndal er den oppositionsleder, der klarer sig bedst.

Personligt tror jeg, at det er lykkedes for SF at skabe en moderne socialistisk profil, hvilket ikke mindst skyldes, at Villy Søvndal er meget dygtig til at kommunikere partiets politiske budskaber og værdier. SF har således gennemgået en større modernisering og fremtræder i dag som et tidssvarende socialistisk parti med en større politisk spændvidde og rummelighed end nogensinde før. I den sammenhæng tror jeg også, at SF mere EU-venlige attitude har været med til at gøre partiet mere acceptabelt for tidligere socialdemokratiske vælgere.

Samtidigt er Socialdemokratiet hårdt ramt af den identitetskrise som partiet er ramt af som følge af Anders Fogh Rasmussen har overtaget mange tidligere socialdemokratiske mærkesager og således har trukket Venstre mod midten i det politiske landskab.

Dermed står Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne med det store dilemma, at de kæmper med Venstre om den store klump af midtersøgende vælgere. Denne kamp tvinger Socialdemokratiet mere ind mod midten og udvander dermed også partiets socialistiske profil. Og når SF nu fremstår som en slags moderne udgave af Socialdemokratiet, er det mere end forståeligt, at de mere venstreorienterede socialdemokratiske vælgere fremover vil sætte deres kryds ud for SF på stemmesedlen.

Spørgsmålet er, om Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet reelt set kan gøre noget for at vende denne udvikling? Har partiet overhovedet en chance for at holde på socialistiske kernevælgere, når man samtidigt gerne vil have andel i den store klump af vælgere på midten? Eller har den borgerlige fløj allerede har vundet kampen om denne vælgergruppe?

Barselsorlov: Lad dog folk selv bestemme!

gravidmave.jpg

I dag har Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fremsat et forslag om, at tre måneder ud af forældrenes i alt 12 måneders barselsorlov skal øremærkes til faderen. Det “hellige” formål skulle være, at få flere fædre til at tage barsel i længere tid og dermed bidrage til mere ligestilling.

Jeg må indrømme jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor politikerne skal blande sig i forældrenes fordeling af barselsorloven. Hvorfor er det lige man vil tage et så drastisk skridt som til at lovgive på området? Hvorfor er det lige politikerne skal blande sig i noget som forældre sagtens selv kan finde ud af? Vi siger ofte, at det er en fri verden vi lever i, hvorfor jeg mener man skal lade forældrene suverænt selv bestemme, hvad det er de ønsker i forhold til fordelingen af barselsorlov.

I det hele taget synes jeg det er et stort problem, at politikerne oftere og oftere forsøger at lovgive sig ud af problemstillinger, som befolkningen godt selv kan finde ud af at regulere. Imidlertid føles det efterhånden som om liberalisme er blevet et fyord, men det er virkelig et samfundsmæssig begreb som vi sagtens kunne få meget mere fokus på. Men i takt med den stærkt øgede lovgivning på stort set et hvilket som helst område (i 2006 kom der ikke mindre end 1.854 nye love og regler), er individets frihedsrettigheder blevet mindre og mindre.

Er det virkelig, hvad vi ønsker i et moderne og frit demokrati?

Så fik Ny Alliance bekendt kulør, men…

ny_alliance7.jpg

Så fik Ny Alliance langt om længe bekendt kulør rent politisk og ønsker nu at fremstå som et klart borgerligt parti. Det sker efter partiets folketingsmedlemmer og kredsformænd har holdt et to dages strategimøde, hvor man erkendte, at det skal være slut med en uklare politiske budskaber og flirteri med Socialdemokraterne. Dermed vil Ny Alliance fremover pege på en borgerlig statsministerkandidat og således være ved sit borgerlige tilhørsforhold.

Personligt synes jeg det er positivt, at Ny Alliance nu melder ud, at det er et borgerligt parti. Jeg ville bare have ønsket de havde gjort det allerede under valgkampen i november sidste år. Oprindeligt ville jeg nemlig gerne have stemt på Ny Alliance, hvis de havde bekendt borgerlig kulør som de gør nu. Men dengang turde jeg ikke satse min borgerlige stemme på et parti, som måske kunne ende med at pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Men på det tidspunkt troede Ny Alliance desværre, at træerne voksede ind i himlen og at partiet ville få så mange mandater, at de enerådigt kunne afgøre, hvem der skulle være statsminister efter valget. Selverkendelsen i Ny Alliance gør nu heldigvis, at partiet melder klart ud om sit borgerlige tilhørsforhold og samtidigt indtager en noget mere ydmyg position i forhold til måden at søge politisk indflydelse på.

Spørgsmålet er bare, om Ny Alliances udmelding ikke kommer for sent. For den kluntede og næsten amatøragtige måde, som partiet håndterede valgkampen, politiske dueller og diverse personsager på, udstillede desværre en stor grad af inkompetence og umodenhed. Så fra at virke som det tiltrængte friske pust i dansk politik, endte Ny Alliance med at blive opfattet som partiet uden en klar profil og som samlingsstedet for “storbytosser” som det ofte blev sagt i pressen under valgkampen.

Så hvis jeg var Naser Khader, ville jeg virkelig satse på, at der kommer til at gå mindst tre år inden næste folketingsvalg. For det vil måske give ham og resten af Ny Alliance tid nok til at opbygge en seriøs borgerlig profil og vise både nuværende og potentielle vælgere, at partiet har en reel berettigelse i det politiske landskab i Danmark.

Forventet fyring af Jens Rohde

jensrohde4.jpg

Her til aften kom nyheden om, at TV 2 Radio’s direktør Jens Rohde er blevet fyret som følge af hans kommentering af Ekstra Bladets historie i sidste uge om, at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen skulle have været spion for Venstre under folketingsvalget i 2005.

Som jeg skrev om forleden, var det er dumt og uklogt af Jens Rohde at udtale sig i den konkrete sag. Hans eneste kommentar burde have været “Ingen kommentar”, men i nærmest vanlig stil kunne Jens Rohde ikke hold mund.

Det er derfor helt forståeligt, at TV 2’s ledelse har besluttet sig for at fyre Jens Rohde. Det ville kun have været et spørgsmål om tid, før Jens Rohde igen ville kommentere politiske forhold, hvilket selvfølgelig ikke ville være foreneligt med jobbet som direktør for TV 2 Radio.

Han får nok ikke min stemme alligevel…

naser_khader5.jpg

Under søndagens partilederdebat meldte Naser Khader meget hurtigt ud, at Ny Alliance vil pege på Anders Fogh Rasmussen som deres statsministerkandidat efter valget. Alligevel synes jeg, at det fortsat står uklart, hvad Naser Khader og Ny Alliance rent faktisk vil efter valget. For på trods af den klare melding om, hvem partiet vil pege på som statsministerkandidat efter valget, holder Naser Khader fast i kravet om en dronningsrunde efter valget. Dermed forlanger han stadigvæk, at regeringen skal træde tilbage, selv om der måtte være et borgerligt flertal efter valget.

Her et døgn før valget tror jeg desværre, at løbet er ved at være kørt for Ny Alliance og partiet får næppe den massive vælgertilslutning som det ellers lagde ud med ved sin stiftelse – snarere tværtimod! For mit eget vedkommende vil jeg stadigvæk ikke gamble med min borgerlige stemme ved at sætte kryds ved på et parti, der stadigvæk flakker meget rundt i sin politik og er for ultimativ på en række punkter. Ganske vist vil jeg gerne være med til at begrænse Dansk Folkepartis indflydelse, men det skal ikke ske ved at vi får en socialdemokratisk regering, der kun vil være en garant for højere skatter og et offentligt overforbrug. Så med mindre Naser Khader ryster en kanin ud af ærmet i aften, tror jeg at min stemme kommer til at gå til De Konservative.

Det var du længe om, Anders Fogh…

venstre_annonce.jpg

Langt om længe er statsminister Anders Fogh Rasmussen og Venstre begyndt at fortælle, om de rigtig mange gode resultater som VK-regeringen har været med til at skabe siden 2001, hvor den tiltrådte. Det sker konkret i form af en helsides annonce, der er blevet indrykket i flere af landets aviser i dag.

På det personlige plan synes jeg, at Socialdemokraterne i alt for høj grad har fået lov til at prædike overbudspolitik og velfærd under valgkampen og det er vel at mærke uden at Venstre eller de Konservative har gjort meget for at fortælle befolkningen, at der faktisk er tilført ikke mindre end 37 milliarder kroner mere til offentlig velfærd, at arbejdsløsheden er den laveste i 30 år og at det samtidigt har været muligt at sænke skatten på arbejde.

Her “før lukketid” vil jeg gerne komme med et råd til regeringen: Få nu kommunikeret dette budskab massivt i den resterende del af valgkampen således, at alle danskere kan blive gjort bekendt med, at den borgerlige regering rent faktisk har gennemført en masse gode tiltag, der har været med til at skabe en bedre hverdag for langt de fleste danskere. Denne positive udvikling kan en ny borgerlig regering selvfølgelig være med til at videreføre. Derimod tror jeg ikke på, at en socialdemokratisk regering vil gøre andet end at sætte skatterne op for at kunne finansiere deres useriøse overbudspolitik.

Ikke flere chancer til Jens Rohde

jensrohde3.jpg

For næsten et år siden udtalte Jens Rohde, den dengang nyudnævnte direktør for TV 2 Radio, at Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt var kommet lettere til magten, fordi at hun er kvinde. Ikke overraskende og helt berettiget fik Jens Rohde en advarsel af sin daværende chef, Per Mikael Jensen, der udtalte, at “han får én chance til. Men kun én”.

Nu har Jens Rohde igen trådt i spinaten i forbindelse med Ekstra Bladets kontroversielle historie om, at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen skulle have været stikker i sit eget parti under folketingsvalget i 2005. Formålet skulle havde været, at undergrave den daværende partiformand Mogens Lykketofts position således, at han ville tabe valget og at Henrik Sass Larsen og andre personer dermed kunne komme til magten i Socialdemokraterne. I forbindelse med Ekstra Bladets artikel om emnet, udtalte Jens Rohde følgende: “Jeg vil ikke blande mig i politik mere. Men jeg vil heller ikke bestride sandheden, når Ekstra Bladet har fundet frem til den,”.

Jeg må indrømme, at jeg synes at det er både dumt og meget uklogt af Jens Rohde, at han udtaler sig i den aktuelle sag. Han burde have lært af episoden fra sidste år og have erkendt, at det ikke er foreneligt med hans rolle som direktør for TV 2 Radio, at han udtaler sig om politiske emner. Jens Rohde burde bare have sagt, at han ikke havde nogen kommentarer til sagen – hverken som direktør for TV 2 Radio, som tidligere politisk ordfører for Venstre eller som privatperson. Men desværre har Jens Rohde ikke taget advarslen fra sidste år til efterretning, men valgte derimod alligevel at kommentere sagen indirekte. Personligt mener jeg, at Jens Rohde nu må tage konsekvensen og træde tilbage, da han åbenbart ikke kan lade være med at blande sig i politik alligevel.

Sådan virker vort skattesystem

dt.jpgJeg har ganske vist bragt denne historie en gang før, da Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, udtalte følgende i slutningen af august måned: “Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede danskere, mens folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken”. Udover, at Henrik Sass Larsens udtalelse ikke holder vand i virkeligheden, synes jeg, at der har været snakket for lidt skat i denne valgkamp. Jeg har derfor valgt at bringe historien igen i håbet om vælgerne har den i baghovedet, når de sætter deres kryds i stemmeboksen på tirsdag.

“Dette er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat: “Eftersom I er så gode kunder, giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage” siger han. En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.

Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Ergo får alle seks personer en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.

Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, da de står uden for restauranten og snakker. “Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner”, begynder den sjette person og peger på den tiende. “Men du tjente 70″. “Præcis”, siger den femte person. “Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!”. “Det er sandt”, råber den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!”. “Hør et øjeblik”, forsøger de fire første. “Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige”.

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.

Der mangler 520 kroner…”.

Thorning er garant for skattestigninger

helle_thorning7.jpg

Som jeg skrev om for en uges tid siden, var Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt allerede ude på førstedagen af valgkampen med en melding om, at hvis Socialdemokraterne kom til magten, vil de annullere den skattelettelse, som regeringen vedtog i slutningen af oktober måned. Dermed brød Helle Thorning allerede løftet om, at Socialdemokraterne ville overholde skattestoppet.

Det sker nu igen og denne gang går det ud over erhvervslivet, der skal til at betale mere i skat, hvis Helle Thorning bliver statsminister efter valget. Under en valgdiskussion på TV 2 i torsdags svarede hun ellers “nej” til, at erhvervslivets skatter skal sættes op, men igen skifter Helle Thorning mening og bryder dermed skattestoppet: Nu vil hun nemlig ophæve den sænkelse af selskabsskatten, der blev gennemført i januar måned i år og dermed hæve denne skat fra 25 procent til 28 procent.

Efter min mening bliver Helle Thorning-Schmidt mere og mere utroværdig, når hun gang på gang vælger at bryde allerede indgåede aftaler eller tilbageføre de nuværende skattelove til tidligere tiders niveau. Altså kommer hun med al tydelighed ikke til at overholde skattestoppet, hvis hun bliver statsminister efter valget. Tværtimod er der indtil flere beviser på, at både almindelige borgere og virksomheder kommer til at betale mere i skat, hvis vi får en socialdemokratisk statsminister.

Jeg krydser fingre for, at de, der overvejer at stemme på Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne, snart begynder at gennemskue hende. Den vækst vi har haft i velfærden og den rekordlave arbejdsløshed vi har haft i de sidste seks år under VK-regeringen, skal vi ikke sætte over styr, bare fordi Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne begynder at blive desperate og useriøse.