Søgeresultater for: skat

Ikke så lidt af et paradoks…

arbejdsloeshed5.jpg

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt af et paradoks, hvordan der stadig kan være over 120.000 ledige samtidig med, at arbejdsmarkedet i den grad efterspørger og mangler medarbejdere (og her tænker jeg altså ikke kun på de mange ubesatte stillinger som avis- og postbude).

Jeg er af den overbevisning, at arbejdsløsheden nu er ved at være så langt nede, at de tilbageværende ledige skal motiveres langt mere til at tage et job. Og i visse sammenhænge skal vi måske også kigge på, om der skal lægges mere pres på, for at man skal tage beskæftigelse, selv om at det måske ikke er det fedeste job man kan få. Men så kan man i det mindste komme fra passiv overførselsindkomst, til at tjene sine egne penge.

Takket være understøttelsessystemet og et højt skattetryk på arbejde, bliver man som bekendt ikke økonomisk motiveret til at tage et job, som aflønnes efter mindstelønsniveau.

Det ændrer dog ikke på, at det efter min mening til enhver tid er bedre at forsørge sig selv, end det at er at være ledig og på passiv overførselsindkomst. Dels må være bedre at holde sig i gang i et job (hvilket også gør det nemmere at søge videre, hvis det er det, som man har lyst til) og dels har man som borger her i Danmark en forpligtelse til at prøve på at forsørge sig selv, hvis det overhovedet er muligt.

Om de tilbageværende ca. 122.000 ledige skal motiveres og hjælpes med efteruddannelse, jobstøtteordninger eller om der skal bruges mere pisk eller gulerod (eller en kombination af virkemidler) for at få dem i arbejde, må være op til Beskæftigelsesministeren, Arbejdsformidlingen og A-kasserne.

Faktum er i hvert fald, at der skal gøre en større aktiv indsats, hvis antallet af ledige skal reduceres yderligere.

Kronik: De økonomiske krav kan aldrig forliges

martinpaldam.jpg

Af Martin Paldam, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Der har ikke været nedskæringer i den offentlige sektor, selv om de, der protesterer og demonstrerer, føler det sådan. Men grundlæggende er der tale om, at vælgerne kræver, at politikerne skal gøre noget, der er umuligt.

For tiden går en bølge af proteststrejker over landet. Der protesteres imod de stadige nedskæringer og forringelser i den offentlige sektor. Skal man tro dem, der protesterer og demonstrerer, er der ingen tvivl om, at den offentlige sektor bliver mindre og mindre.

Hertil svarer så regeringen, at det gør den ikke, og at vi har en af de to største offentlige sektorer i verden. Ser man på tallene, er det klart, at regeringen har ret. Der har ikke været nedskæringer. På den anden side er der er ingen tvivl om, at mange fornemmer det sådan. Så der er et åbenbart paradoks.

[Read more…]

Socialdemokratisk benzin på bålet

paedagogstrejke1.jpg

I dagens aviser kan man læse om, at nu vil også gymnasieeleverne strejke for at protestere over, hvad de kalder for velfærdsforringelser. Dermed vil gymnasieeleverne hælde mere benzin på det bål, som en række pædagoger og forældre allerede har tændt over de seneste uger, hvor mange børnehaver har været udsat for blokader.

Et eller andet sted kan jeg ikke forstå, at befolkningen ikke kan gennemskue, at en meget stor del af det, som der sker i denne sammenhæng, er drevet af Socialdemokraternes jagt på regeringsmagten. Det lader til, at Helle Thorning-Schmidt og hendes partisoldater lige nu arbejder lidt for hårdt efter ordsproget om, at “målet helliger målet”.

[Read more…]

Opportunisten Helle Thorning

hellethorning2.jpg

Efter at have oplevet medvind i meningsmålingerne på det sidste, er Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, på jagt efter at få et hurtigt valg. Hun mener, at vi her og nu skal have det afgjort om, hvorvidt befolkningen ønsker skattelettelser eller velfærd.

Jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålet om, hvorfor at det skal dreje sig om et valg mellem enten skattelettelser eller velfærd? Hvorfor kigger politikerne ikke på begge dele, når det nu engang går så godt med den danske økonomi?

Som samfund har vi både behov for at kigge på skattelettelser således, at det kan betale sig at have et arbejde samtidigt med, at vi har behov for at kigge på velfærden for de svageste i samfundet. Snakken om skattelettelser og velfærd behøver på ingen måde, at være et enten-eller valg, som Helle Thorning-Schmidt forsøger at gøre det til. Det kan sagtens være en både-og mulighed, hvis bare parterne ville gå i dialog herom, frem for at lege pattebørn, som jeg synes at politikerne spilder meget tid på.

Jeg kan således kun opfatte Helle Thorning-Schmidts ønske om at få et lynvalg som værende useriøs opportunisme fra hendes side. Man fornemmer tydelig, at det mere drejer sig som at hun nu skal til at retfærdiggøre sin formandsrolle hos Socialdemokraterne, efter at det bliver mere og mere åbenlyst, at de ganske enkelt ikke har særlig meget at byde på i forhold til den nuværende regering.

Personligt synes jeg, at Helle Thorning-Schmidt og de øvrige folketingspolitikere burde bruge flere kræfter på at samarbejde, frem for at spilde tid, kræfter og ikke mindst penge på at efterspørge valg i utide. Politikerne burde bruge mange flere kræfterne på, at arbejde sammen om, hvad der samlet set er bedst for det danske samfund, i stedet for at fokusere for meget på det personlige magtspil på Christiansborg – specielt, når de nu har en historisk god mulighed herfor, medens at det går ekstra godt for det danske samfund.

Loven gælder også Peter Skaarup…

peterskaarup2.jpg

Formanden for Retsudvalget, Dansk Folkepartis Peter Skaarup, er blevet særdeles upopulær hos en række af sine kolleger på Christiansborg. De mener, at Peter Skaarup misbruger sin formandsstilling til at lægge politisk pres på dommerne i.f.m. igangværende retssager.

Personligt har jeg det på den måde, at Peter Skaarup selvfølgelig må have de meninger, som han vil – han bliver blot nødt til at være ekstra opmærksom på det store ansvar som han har som folkevalgt politiker. Politikere behøver efter min mening ikke at være som nyfalden sne i forhold moral og etik og altid være perfekte og fejlfrie (de er trods alt også bare mennesker). Men man må kunne forvente at de folkevalgte overholder Grundloven til punkt og prikke, herunder også paragraf 3, som omhandler magtens tredeling.

Som formand for Retsudvalget, burde Peter Skaarup derfor have den største forståelse for, at Grundloven også gælder ham. Peter Skaarup må som sagt gerne have sine meninger, men dem må han vente med at fortælle offentligheden om, indtil at de forskellige, igangværende retssager er afsluttet og Højesteret – som landets øverste dømmende myndighed – har talt. Herefter står det Peter Skaarup og alle andre politikere frit både at kommentere sagerne og foreslå ændringer og opstramninger i lovgivningen, hvis man føler at det er nødvendigt.

[Read more…]

Derfor regner DR forkert…

abacus.jpg

Jeg har fundet årsagen til, hvorfor at Danmarks Radio atter har fejlbudgetteret det store nybyggeri i Ørestaden (hvor der nu mangler yderligere 600 millioner kroner mere således, at den samlede overskridelse nu er på en milliard kroner). Det viser sig nemlig, at den nu fratrådte økonomidirektør anvendte et gammeldags abacus regnebræt (se billedet ovenfor) til at beregne budgetterne med. Hvis man bruger den slags forhistoriske regneværktøjer, kan det selvsagt være svært at styre økonomien bag et projekt til ca. fire milliarder kroner.

Nej, spøg til side og over til alvoren bag mit indlæg. Jeg synes, at det er chokerende, at vi alt for ofte oplever store budgetoverskridelser på offentlige byggerier. Det kan ikke passe, at bare fordi, at det er et offentligt byggeri, at man så ikke i større grad tilsikrer, at budgetterne bag et givent byggeri bliver kontrolleret og søges overholdt bedst muligt. I det konkrete tilfælde, tror jeg ganske enkelt ikke, at DR’s bestyrelse har en tilpas professionel tilgang til denne vigtige kontrolopgave. Og det skylder man altså alle os skatteborgere og licensbetalere – for det er vores bidrag, der er med til at betale for DR’s store nybyggeri.

Kom nu igang, kære Folketing!

htsi2.jpg

Ifølge en prognose fra erhvervsorganisationen HTSi, har opsvinget toppet og frem til 2008 vil væksten i bruttonationalproduktet være faldende. De væsentligste årsager bag deres pessimistiske vækstskøn skyldes stigende renter og vedvarende høje energipriser samt den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, som nu for alvor mærkes i virksomhederne.

Specielt servicevirksomhederne er hårdt af manglen på arbejdskraft, hvilket betyder at denne branche alene vil få en ca. 3,8 milliarder kroner mindre omsætning i år. HTSi har beregnet, at der er ca. 12.000 ubesatte jobs i servicevirksomhederne, som ganske enkelt betyder at de må sige nej til nye ordrer. Samtidigt er de nuværende medarbejdere tvunget til at løbe endnu stærkere med større stress og arbejdspres som følge.

Dette er selvsagt utilfredsstillende for alle parter uanset, om det drejer sig om medarbejdere, virksomheder, kunder og ikke mindst samfundet som helhed. Her tænker jeg specielt på de mange arbejdsledige grupper med svage kvalifikationer, der dels stadig er låst fast i vores dagpengesystem og dels er svære at opkvalificere under de nuværende rammer på arbejdsmarkedet.

Som jeg allerede har kommenteret i mine indlæg om, at se muligheder i bedre integration, tror jeg virkelig at der er en god chance for at få mange flere fra denne gruppe i arbejde, hvis ellers at regering og Folketing turde begynde at kigge på reelle reformer på beskæftigelsesområdet. Jeg tror netop, at mange i gruppen af arbejdsløse med svage kvalifikationer reelt set kan trænes op til de mange ledige job i servicebranchen til gavn for hele samfundet, men reformer er altså nu engang påkrævet.

Jeg håber derfor virkelig på, at Folketing og regering meget snart får taget sig sammen og begynder at samarbejde på tværs af partierne, om at få gennemført disse reformer på både både beskæftigelsesområdet og skatteområdet og ikke bare nøjes med velfærdsreformen.

Hvad venter regering og Folketing på?

Den uafhængige tænketank, CEPOS (Center for Politiske Studier), har netop udsendt et notat om den beskæftigelsesmæssige effekt af en lettelse i topskatten kontra en forøgelse af beskæftigelsesfradraget.

Ifølge CEPOS vil en lettelse af topskattesatsen med fem milliarder kroner, øge den samlede beskæftigelse med ca. 8.000 personer i forhold til i dag. Hvis man i stedet hæver beskæftigelsesfradraget med et tilsvarende beløb, vil denne ændring “kun” forbedre beskæftigelsen med 5.000 personer. Altså vil en lettelse eller fjernelse af topskattesatsen være langt mere effektiv end, hvis hæver beskæftigelsesfradraget.

Nu har jeg ikke de rette forudsætninger for at kommentere samfundsøkonomi på højt og detaljeret plan, men jeg kan som arbejdsgiver i hvert fald se den negative effekt af den nuværende topskat. Det generelle høje lønniveau i Danmark og drejningen mod et videnssamfund gør nu engang, at flere og flere mennesker betaler topskat – også almindelige funktionærer, hvis man kan bruge det udtryk.

Og uanset om vi vil være ved det eller ej, så bliver man altså brandbeskattet af den sidst tjente krone. Jeg tror at de fleste, som betaler topskat, har oplevet skuffelsen ved at blive præsenteret for den traditionelle lønforhøjelse. Det kræver nemlig ikke den store hovedregning for at regne sig frem til, at der ikke er særlig mange hundredekronesedler tilbage, når topskatten har spist sin andel af lønforhøjelsen.

Kritikere af en fjernelse af topskatten argumentere ofte med, at det jo kun kommer de højtlønnede tilgode og at denne gruppe fokuserer mere på indholdet af jobbet samlet set og derfor alligevel ikke kommer til at arbejde flere timer, selvom topskatten bliver reduceret eller fjernet. Det er jeg uenig i. For det drejer sig ikke kun om man lægger ekstra timer på arbejdet, udover den normale arbejdstid og om man reelt set får noget ud af en eventuel overtidsbetaling. Det drejer sig i bund og grund om, hvad man i det hele taget får noget ud af den sidst tjente krone uanset, hvordan den er tjent.

Utrolig mange medarbejdere har med en lønpakke, som dels indeholder en fast løn og dels en variabel, resultatorienteret løn. Dermed bliver man økonomisk belønnet for at skabe de bedst mulige resultater for virksomheden. Hvor stor denne del af lønnen ender med at blive, er ikke nødvendigvis forbundet med at man så skal lægge ekstra timer på jobbet. Den har ofte lige så meget at gøre med generel fokus og indsats i jobbet, indenfor den normale arbejdstid. Problemet er bare, at topskatten også slår igennem her, for den variable del af lønnen er helt automatisk også den sidst tjente krone. Selvom at virksomheden betaler forholdsmæssigt mere for at skabe ekstra gode resultater, så bliver medarbejderen stadig brandbeskattet af den sidste tjente krone. Hvorfor gøre en ekstraordinær indsats for at tjene et par ekstra tusinde, når man alligevel kun står tilbage med hundredekronesedler?

Jeg mener derfor, at alle vil drage fordel af, at topskatten bliver fjernet. Dels vil beskatningen af en ekstra indsats og indtægt blive mere rimelig end den er i dag og dels ville virksomhederne øge deres konkurrencekraft og produktivitet. Dermed kommer de også til at tjene flere penge, hvilket vil afstedkomme større betaling af selskabsskatter og resulterer i flere investeringer. Sidst, men ikke mindst vil det skabe flere nye jobs til gavn for samfundet som helhed. I de kommende år har vi for alvor brug for at gøre det så interessant som muligt, for så mange som muligt, at være og blive på arbejdsmarkedet og dermed bidrage aktivt til at opretholde det høje niveau af velfærd, som vi har i Danmark.

Så kære regering og Folketing: Må jeg spørge, hvad I venter på? Udover at I kan øge den økonomiske motivation for at gøre en ekstra indsats, så findes der helt sikkert mindst 8.000 arbejdsløse, som gerne vil i arbejde. Og der vil rent faktisk også være nye jobs til dem, hvis I bare turde gennemføre de nødvendige reformer på skatte- og beskæftigelsesområdet.

Hvornår starter I?

“Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at sætte det på?”

henry_david_thoreau1.jpg

Citat af Henry David Thoreau (1817-1862), amerikansk forfatter, skattenægter, filosof og bruger af civil ulydighed.

Klik her for at se flere citater.