Øv…

Mit forsøg på at fejre årsdagen for mit 100 km løb slog desværre forholdsvis hurtigt fejl.

Allerede kort efter Lyngby begyndte mit fordæk at vise tegn på at have mistet pusten, og selv om jeg prøvede at pumpe dækket op over flere omgange, måtte jeg erkende, at hverken slange eller dæk ville kunne klare turen – ikke engang ind til de indledende to timers spinning hos fitness dk på Østerbro.

Anyway, ud over at jeg lige skal have en snak med min cykelmand, som netop havde haft min cykel til et grundigt eftersyn, er det selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke kan komme til at gennemføre det planlagte program lige netop i dag.

Men så gør jeg det da bare en af de kommende søndage :-)

Dagen i dag er samtidigt blevet konverteret til næsten til ren afslapning med kun to timers spinning senere i eftermiddag :-)

Mere øv…

Oven på, Europa tabte Ryder Cup i går, hjælper det altså ikke på humøret, at det bare har stået ned i stænger hele eftermiddagen og åbenbart også gør i aften :o(

Men man har jo altid lov til at håbe på bedre vejr i morgen.

Status uge 17: En blandet landhandel…

Denne uge har mest af alt været kendetegnet ved at have været en blandet landhandel med et irriterende maveonde, en positiv oplevelse med min aller første deltagelse i DHL Stafetten og travlhed på jobbet – heldigvis af den gode og positive slags :o)

Desværre har maveondet gjort mig ukampdygtig i forhold til træning og jeg måtte desværre også aflyse min deltagelse i søndagens fællestræning. Det er også ensbetydende med, at jeg ikke kunne blive kontrolvejet i dag, hvorfor at I må have en status på min vægt til gode til næste søndag. Der er nu heller ikke rigtig noget at berette for der er ikke rigtig sket noget jævnfør mine egen vejning, men det er nu heller ikke så underligt, når jeg trods alt ikke har kunne passe min træning i denne uge. Jeg håber dog, at diverse medikamenter og masser af vand og grøn te vil få mig på højkant igen i løbet af en dag eller to.

Som jeg skrev i indlægget om maveonde i går, så har jeg heldigvis forliget mig, at man fra tid til anden bliver ramt af den slags mindre sygdomme. Jeg tror faktisk, at denne afklaring er med til at gøre, at jeg kommer mig hurtigere, for jeg stresser ikke mig selv yderligere ved at slå mig mentalt i hovedet over fraværet fra træning m.m.

Jeg er lige pludselig “back on track” og glæder mig vildt meget til at kunne spinne, power walke, løbe og styrketræne igen med mine holdkammerater :o)

Øv, øv og atter øv…

Jeg har nu kæmpet med et irriterende maveonde i hele fem dage i træk og det er rigtig øv :o( Først og fremmest er det møgirriterende med ubehaget ved selve maveondet og så gør det også, at jeg ikke kan passe min træning som jeg ellers gerne vil. Faktisk har jeg ikke fået trænet siden tirsdag, hvor jeg prøvede at deltage i den sædvanlige fællestræning, men desværre måtte jeg give op før tid.

Om det så var en særlig god idé at deltage i DHL Stafetten i torsdags, når jeg også den dag var ramt af maveondet, er der sikkert delte meninger om. Ikke desto mindre er jeg nu alligevel glad for, at jeg deltog og gennemførte løbet.

Nu drejer det sig bare om at få bugt med maveondet således, at jeg kan komme tilbage til min normale dagsrytme igen. Samtidigt har jeg forliget mig med, at sådan noget bare sker engang imellem og at der ikke er nogen grund til at jeg bliver sur på mig selv over, at jeg så ikke kan passe min træning. Forhåbentlig er jeg oppe på dupperne igen i løbet af en dag eller to, hvorefter jeg kan give den gas igen med både træning og mine andre gøremål :o)