For et år siden…

For et år siden 27. marts 2009

For et år siden skrev jeg et indlæg om, at Nationalbanken havde taget beslutning om, at sende 25-øren på pension efter 133 års tjeneste.

Ganske som jeg forudså for et år siden, er jeg ikke kommet til at savne den lille irriterende småmønt :-)

Farvel, du vil ikke blive savnet…

I går aftes læste jeg på tekst-tv, at 25-øren bliver sendt på pension pr. 1. oktober 2008 efter 133 års tjeneste. Herefter vil det ikke længere være muligt at bruge mønten i butikker, banker, parkometre, automater og lignende (man kan dog få vekslet mønterne hos Nationalbanken, hvis man ikke lige når i banken med sparegrisen inden 1. oktober).

Jeg må indrømme, at jeg slet ikke kommer til at savne 25-øren, som efter min mening har været en irriterende småmønt i mange år. Vi skal helt tilbage til min barndom for 30-35 år siden, for at jeg sidst kan huske, at 25-øren havde en reel betydning for mig. Der kunne man trods alt kunne få adskillige stykker slik for den lille mønt :o)

De tider er desværre forlængst forbi og alting er så utrolig dyrt nu om dage, suk… Og hold da fast, hvor lyder jeg gammel nu :-)