Et anderledes foredragspublikum…

I mandags var jeg atter ude og holde foredrag om min livsstilsforandring og 100 km løb, men denne gang var det et noget anderledes publikum jeg stod foran.

Jeg har holdt foredrag for virksomheder, ledergrupper, idrætsforeninger og lignende, og som regel er det et bred gruppe af voksne mennesker i alle mulige aldersgrupper og “størrelser”. Et andet kendetegn for mit foredragspublikum var indtil i mandags, at mange har selv oplevet problemer med overvægt, og/eller føler sig begrænset i forhold til at springe ud af sin komfortzone og prøve nye spændende ting her i livet.

Imidlertid var det et helt andet og for mig nyt foredragspublikum som jeg havde fornøjelsen at møde i mandags. Jeg var nemlig blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at holde foredrag for en syvende klasse på Århus Friskole, og selvfølgelig havde jeg det :-)

Jeg havde godt tænkt over, at jeg måtte ændre lidt i mit foredrag, dels af pædagogiske hensyn i forhold til målgruppen og dels fordi at 13-14 årige forståeligt nok har et helt anden udgangspunkt i forhold til livet og verdenen i det hele taget. De unge mennesker slæber jo ikke rundt med min livserfaring (på godt og ondt), og der var derfor en masse “baggrundsviden” som jeg ikke bare kunne tage for givet i forhold til mit foredrag.

Ikke desto mindre blev det alligevel til en super god og interessant oplevelse for mig, fordi det var super fedt at få lov til at give videre på en anden måde, end jeg normalt gør i forhold til et voksent publikum. Dels udfordrede det jo mig i forhold til min rolle som formidler, og dels blev jeg mødt med en masse både sjove og interessante spørgsmål fra de unge.

Hvad angår børnenes oplevelse af foredraget, så virkede det som om at de fik noget ud af det – i hvert fald at dømme ud fra deres reaktioner og spørgsmål. Og et par dage senere fik jeg endvidere en sød mail fra Hanna, som er forældrevikar på skolen, og som havde booket mig til foredraget. Hanna skrev følgende til mig (bare for god ordens skyld så har jeg fået hendes accept for at bringe udtalelsen på min blog):

“Kære Leif, jeg blev meget inspireret af din foredrag og din kamp. Er selv en kriger, så for mig er det let at komme frem med bekæmpelsen af afmagt. Men mine øjne blev mere åbent efter din foredrag, og jeg begynder at fokusere mere på fælleskabet. Jeg forstår, at det giver støtte og det gør vores beslutninger stærkere. Og at det med støtten, det gør mig til en mega stor kriger nu. Man kan meget alene, men man kan alt, hvis man har en eller flere, som man kan støtte sig i. Med hensyn til 7. klassen, så holdt du dem i fokus, og selvom der til tider var uro på gangen, var det ro og fokus hos dem. Du kan nogle ting, du tryller stemningen frem. Jeg har hørt dem diskutere, så har de vist reflekteret på problematikken omkring usund mad. Plus at jeg aldrig før har hørt min søn Max sige: “Jeg vil gerne koncentrere mig på min uddannelse, jeg går meget op i dansk nu”. Og han selv har lavet lektier i går. Mirakel!!”

Jeg blev selvfølgelig rigtig glad og rørt over Hannas mail. Jeg synes altid at det er fantastisk at få lov til at “skubbe” til folk gennem mine foredrag og personlige historie, men når man også kan ramme unge mennesker med sine budskaber og værdier, ja, så går det hele altså op i en højere enhed :-)