Steve Jobs: Genial, gal eller en blanding?

Ja ja, jeg ved godt at det allerede er lidt over et år siden at Walter Isaacsons biografi af Steve Jobs blevet udgivet, men det er altså først nu at jeg har haft tid til at læse den. Ja, faktisk vil det sige at det er først nu at jeg har haft tid til at høre biografien som lydbog :-)

Det er selvfølgelig ikke fordi at jeg ikke kan læse, at jeg ikke har fået biografien læst :-)  Jeg har bare svært ved at få læst (lange) bøger – specielt hvis de er på hele 688 sider som Steve Jobs biografien er! Læsningen i sig selv giver mig ikke energi – det gør indholdet til gengæld, hvis det er godt skrevet. Jeg har derfor fundet frem til, at det optimale for mig er lydbøger, som jeg kan lytte til medens jeg eksempelvis står på løbebåndet eller crosstraineren i fitnesscentret eller når jeg er på vej i bilen til et møde.

Anyway, nok om hvordan jeg “læser” bøger og over til det egentlige formål med dette blogindlæg: At kommentere Walter Isaacsons biografi af Steve Jobs, Apples medstifter og ypperstepræst par excellence.

Før jeg “læste” biografien, havde jeg et forholdsvist overfladisk billede af Steve Jobs. Jo, jeg havde hørt at han var en meget krævende og ofte kontroversiel lederskikkelse, men jeg havde ikke forestillet mig at han havde den ekstreme personlighed som biografen beretter om.

Steve Jobs bliver på den eneste side fremstillet i bogen som en meget visionær og fremsynet person. På den anden side er han også kendetegnet ved at være en ekstremt udfordrende person at arbejde sammen med. Pudsigt nok på trods af det drejede sig om “busine$$”, viste Jobs en overdreven grad af følsomhed og sensitivitet, som ofte endte med at han brød ud i tårer i forlængelse af store og betydende diskussioner.

Dette kombineret med en (vildt) overdreven udøvelse af kontrol og en ledelsesstil som stort set kun havde to poler i form af enten “det er noget lort” eller “det er fantastisk” krævede enorme ofre fra hans medarbejdere og omgivelser. Nogle ville måske se det som et tegn på stor passion – med omvendt fortegn ville andre mennesker se hans opførsel som dybt manipulerende og grænsende til perfid.

Biografien er efter min mening er utrolig velskrevet og har et super godt “flow”, og ender med at give et billede af Steve Jobs som en kompromisløs og flegmatisk entreprenør og virksomhedsleder. En mand som hellere ville fyre en medarbejder som kun udførte sit job med 99,9 procents engagement, end at risikere at sætte virksomhedens ubetingede værdier over styr.

Kompromis er et stort set ikke eksisterende ord i Jobs’ verden. Til gengæld er begrebet kompromisløs ubetinget linket sammen med lige netop Steve Jobs og hans evige jagt på det perfekte produkt – like it or not… Mange mennesker har utvivlsomt betalt en høj pris for at arbejde sammen med en meget speciel mand, som skabte en virksomhed og fantastiske produkter som mange udviser et nærmest religiøst forhold til.

Hvad er så min egen konklusion i forhold til Steven Paul Jobs? Var han genial? Var han gal? Var han en blanding? Som altid er det individets øjne og ører der afgør dette. I mine øjne var han utvivlsom et kompromisløs geni som jeg vil respektere for jagten på det perfekte produkt. Omvendt tager jeg afstand fra hans menneskesyn. Steve Jobs kunne i løbet af et splitsekund bedømme om et produkt havde potentiale til bare at være helt unikt og smukt eller bare okay. Omvendt havde han trods 56 års livserfaring og flere års kamp mod livstruende kræft kun en begrænset tolerance og sympati for andre mennesker og deres værdier.

Hos Steve Jobs gjaldt kun to verdener: “Lort” eller “fantastisk”. Et eller andet sted er det jo faktisk en dejlig simpel verden at leve i: Enten er du en idiot eller også er du en helt. Mange ville have betegnet det som en lotteriseddel at arbejde sammen med Jobs på godt og ondt, men ikke desto mindre må det have været fantastisk at arbejde sammen med et menneske som i den grad har forandret verdenen indenfor computerindustrien, musikindustrien, filmindustrien og mobiltelefonindustrien.

“One more thing”: Er bogen så værd at læse eller høre som lydbog? Absolut ubetinget ja!

Hvad tænker du selv om Steve Jobs? Genial, gal eller noget helt tredje?

For et år siden…

For et år siden skrev jeg om:

• Vejen frem for musikbranchens overlevelse
• Ja til benhård kurs mod ulovlige våben

Det triste i forhold til begge indlæg er desværre, at forudsigelserne eller forhåbningerne ikke er blevet til noget.

Dels er det ikke blevet til noget med ubegrænset download af musik på iTunes og dels virker det ikke ligefrem som om, at mængden af ulovlige våben er faldet i den seneste tid :-(

Men derfor kan man selvfølgelig godt have lov til at håbe på, at begge “ønsker” går i opfyldelse lige pludselig og hellere før end siden.

Denne gang beholder jeg min iPhone

For cirka seks uger siden lykkedes det mig, at få fat i et eksemplar af den nye Apple iPhone 3G smartphone (klik her for at læse om min umiddelbare oplevelse af iPhone 3G).

Jeg har to gange tidligere droppet iPhone i skuffelse over manglende understøttelse af push mail og 3G-netværk. Men denne gang har jeg dog besluttet mig for at beholde min iPhone.

Ganske vist var batterilevetiden ikke noget at råbe hurra for i starten, men efter at Apple lancerede en softwareopdatering af iPhone, er batterilevetiden blevet markant bedre. Samtidigt kan man nu ændre i kalenderaftaler, der er oprettet i Outlook. Man kan dog stadigvæk ikke invitere andre til at deltage i en kalenderaftale, men mon ikke Apple får rettet den mangel i en fremtidig softwareopdatering.

Faktisk har jeg langt mere glæde og gavn af min iPhone 3G, end af nogen af mine tidligere smartphones. Jeg bruger selvfølgelig telefon, sms, mail og kalender utrolig meget i forbindelse med mit job, men jeg har også stor gavn af nogle af de små applikationer, som man kan downloade fra Apples App Store. Jeg er blandt andet blevet ganske glad for WordPress applikationen, som gør det muligt at skrive og rette i indlæg, når jeg ikke lige er i nærheden af min computer. Det samme gælder Facebook applikationen, der gør det nemt at opdatere status, chatte og svare på beskeder.

Så alt i alt er jeg blevet rigtig glad for min iPhone 3G. Ordsproget om “alle gode gange tre” kom således til at holde vand denne gang :o)

Den nye iPhone 3G virker lovende…

Selv om jeg to gange tidligere havde droppet Apple iPhone på grund af frustrationer over den manglende understøttelse af 3G-netværk og push mail, har jeg alligevel valgt at prøve kræfter med den nye iPhone 3G. Den nye model er nemlig opdateret med lige netop 3G og push mail samt en række nye features i forhold til den oprindelige iPhone.

Og indtil videre virker iPhone 3G meget lovende. Datahastigheden er ikke overraskende blevet markant bedre som følge af 3G-netværket (til orientering bruger jeg SONOFON som mobiloperatør), hvilket smitter positivt af på brugeroplevelsen, når man surfer, tjekker mails eller bruger andre applikationer, som trækker på netværksforbindelsen. Men den mest positive forbedring efter min mening er push mail understøttelsen. Nu bliver mail, kalender og kontaktpersoner helt automatisk opdateret “over the air” :o)

Lidt malurt i bægeret er dog, at 3G-understøttelsen og push mail virkelig koster batteritid. Jeg kan i hvert fald ikke få min iPhone til at holde strøm en hel dag og der skal lades i løbet af dagen. Samtidigt kan man ikke indstille særlige mange synkroniseringsparametre, herunder eksempelvis om mails skal downloades med eller uden vedhæftede filer. Samtidigt er der fortsat visse begrænsninger i kalenderdelen i forhold til at kunne rette i aftaler, men det er dog til at leve med. Og sidst, men ikke mindst, er det uforståeligt, at Apple stadigvæk undlader at udstyre iPhone med en Task/To Do applikation. Men man har jo lov til at håbe på, at det kommer i næste større softwareopdatering af iPhone.

Alt i alt ser iPhone 3G som nævnt lovende ud og måske kommer det gamle ordsprog om “alle gode gange tre” til at holde vand i mit tilfælde :o)

Vejen frem for musikbranchens overlevelse

Jeg har netop læst, at Apple forhandler med musikbranchen om muligheden for ubegrænset download af musik via Apple’s iTunes musikportal. Idéen er, at man som bruger betaler et fast månedligt eller årligt abonnement til Apple. Til gengæld får man adgang til al den musik, der findes på iTunes musikportalen (p.t. er der over seks millioner sange på den amerikanske udgave af iTunes).

I mine ører lyder det som en rigtig god idé, faktisk så god, at jeg i hvert fald gerne tilmelde mig denne ordning på forhånd :o) Jeg tror virkelig, at abonnementsmodellen er vejen frem for musikbranchen i kampen mod piratkopieret musik, hvis ellers at prisen bliver attraktiv nok. Hvis man kan få adgang til hundredtusindvis eller millioner af sangen for eksempelvis 40-75 kroner om måneden, tror jeg virkelig det bliver helt uinteressant for de fleste at downloade piratkopieret musik (det er næppe muligt helt at undgå piratkopiering af musik og film).

Så held og lykke fra mig til Apple i forhandlingerne med musikbranchen. Jeg krydser fingre for det lykkes og at vi også her i Danmark kan få ubegrænset download af musik via iTunes :o)

No surprise at iPhone ikke sælger i Europa

Jeg læste forleden, at salget af Apples meget hypede iPhone skuffer fælt i Storbritannien. Ikke engang julehandlen kunne sætte gang i salget af iPhone, der er prissat til 269 pund plus minimum 35 pund om måneden i 18 måneder i abonnement og forbrug (altså vil en iPhone koste minimum ca. 9.000 kroner i Storbritannien). Hvor der er blevet solgt op imod fire millioner iPhones i USA og der fortsat er stor efterspørgsel efter produktet, har Apple oplevet noget der minder om det modsatte i de få europæiske lande, hvor iPhone er blevet lanceret.

Egentlig er jeg ikke så overrasket over iPhone ikke er en succes i Europa. Det virker nemlig som om Apple ikke forstår de afsætningsmæssige forudsætninger, der ligger til grund for det store europæiske mobilmarked. Her sælges en stor del af mobiltelefonerne med tilskud fra mange forskellige operatører og forhandlere i modsætning til Apples afsætningsmodel, hvor man kun vælger ét mobiltelefonselskab per land. Desuden hjælper det heller ikke på den “naturlige” prissætning af iPhone, at Apple kræver at få andel i mobiltelefonselskabernes indtægter på taletid og datatrafik. Tværtimod gør det iPhone forholdsmæssig dyrere end tilsvarende smartphones fra andre producenter. Sidst, men ikke mindst, er det selvsagt også et problem, at Apple har valgt at lancere en 2G-mobiltelefon i et forholdsvis teknologimodent marked som det europæiske.

Jeg tror derfor Apple skal overveje at ændre afsætningsmodellen i Europa og erkende, at “one size fits all” ikke dur i et europæiske marked, der er kendetegnet ved at have mange forskellige operatører, et utal billige og forbrugervenlige abonnementsformer samt en massiv konkurrence på mobiltelefoner med tilskud. Vælger Apple til gengæld at tilpasse sig til de generelle vilkår i det europæiske marked for mobiltelefoner, tror jeg til gengæld godt de kan få succes med iPhone, om end jeg ikke tror på samme vilde salgstal som vi har set i USA.

Er pladebranchen på vej til at uddø?

I dagens udgave af Berlingske Tidende er der en interessant artikel om de enorme forandringer som musikindustrien gennemgår i disse år. Det sker blandt andet som følge de muligheder og ikke mindst trusler, der er opstået i forlængelse af digitaliseringen af musik og film. Efter at MP3-afspillere og hurtige internetforbindelser er blevet hvermandseje og man nu kan downloade et helt album i løbet af et minut eller to, er den gamle distributionsmodel med salg af CD’er og DVD’er fra butikker sat under et voldsomt pres – måske endda så meget, at pladebranchen som vi kender den, er på vej til at uddø.

I hvert fald er det et faktum, at pladesalget alene i Danmark er blevet halveret på syv år. I 2006 blev der solgt ca. 10 millioner CD’er mod ca. 20 millioner eksemplarer i 2000. Problemet – for musikindustrien – er, at salget af downloadet musik slet ikke har kunne kompensere for faldet i salget af fysiske medier (det bør nu ikke være den store overraskelse for branchen, efter som prisen for et downloadet album er lavere end når man køber en CD). Samtidigt har piratkopiering også en indflydelse på nedgangen. Og endelig – for at gøre ondt værre – er der også opbrud blandt en del kunstnere, der er blevet trætte af de gamle pladeselskabers måde at gøre tingene på.

Ergo ser det ret dystert ud for musikindustrien og specielt de detailbutikker, der sælger CD’er og DVD’er. Men selv om det lyder hårdt, mener jeg branchen ligger som den selv har redt. Musikindustrien burde allerede for 2-3 år siden have erkendt, at den gamle model med salg af CD’er via butikker til 130 kroner stykket, ikke ville holde i længden. Se blot, hvor stor succes Apple har haft med salget af downloadet musik via deres iTunes musikportal, som har solgt over tre milliarder sange på bare fire år!

For mit eget vedkommende kan jeg såmænd ikke engang huske, hvornår jeg sidst købte en CD i en butik. Hvorfor overhovedet spilde tid på at bevæge mig hen til en Fona eller lignende og stå i kø, når jeg nemt og bekvemt kan købes musikken via iTunes eller en af de mange andre online musikportaler? Og så sparer jeg endda både penge og tid!

Hvor vi ender henne i forhold til distributionen af musik og film i fremtiden, skal jeg ikke gøre mig klog på. En ting er dog sikker: Hvis den “gammeldags” musikindustri ikke omstiller sig til de nye tider og teknologier og ikke mindst kravene fra kunderne om billig og ubesværet adgang til musik og film, vil branchen lide en sikker og smertefuld død. Og der står masser af potentielle afløsere klar i kulissen til at overtage markedet, for der vil altid være efterspørgsel efter underholdning, film og musik.

Det kræver vist et stort pengeskab :o)

Jeg har lige læst på nettet, at Apple nu har en beholdning af kolde kontanter på op imod 90 milliarder kroner! Et så stort tal ser nu engang endnu mere cool ud, hvis vi tager alle nullerne med, så vi tager det lige en gang til på denne måde: 90.000.000.000! Dermed overgår Apple både Google, HP, IBM og Intel med hensyn til størrelsen på kontantformuen.

Ud over at 90 milliarder kroner i kontanter må kræve ikke så lidt af en pengeskab, er det ikke mindre end dybt imponerende, hvordan Apple har formået at blive så likvid som den er. I princippet kunne Apple faktisk gå ud og købe tre Storebæltsbroer og stadigvæk have lidt byttepenge tilbage. Omvendt er alle vi Apple-fans nok bedst tjent med, at Apple bare bliver ved med at lave det som de er så gode til, nemlig superfede IT-produkter :o)

Farvel til iPhone – i hvert fald for nu…

For små 14 dage siden fik jeg som bekendt fingre i en Apple iPhone (klik her for at læse mere om mit førstegangindtryk), men som jeg allerede tilkendegav dengang, så var jeg ikke overbevist om, at en iPhone var noget for mig i forhold til mine krav til en smartphone.

Efter at have kæmpet lidt med at få mailklienten i iPhone til at spille sammen med firmaets Exchange server, fik jeg langt om længe mailsynkroniseringen til at fungere. Det fungerer dog ikke optimalt, idet IMAP mailsynkroniseringen er meget langsom, hvis man bruger mobiltelefonens GRPS- eller EDGE-dataforbindelse. Med en Wi-Fi forbindelse foregår mailsynkronisering med en fornuftig hastighed, men man har jo altså ikke altid adgang til et hotspot, når man er på farten. Samtidigt findes der fortsat ikke løsning på, hvordan man kan få synkroniseret kalenderaftaler og kontaktpersoner, uden at man absolut skal tilslutte iPhone til iTunes via sin computer.

Det bliver derfor kun til et kort bekendtskab med Apple iPhone for mit vedkommende, når der nu ikke findes en tilfredsstillende push mail løsning til “on-the-fly” synkronisering af mail, kalender, opgaver og kontaktpersoner. Jeg kunne have leve med iPhonens skærmtastatur, som jeg er blevet mere fortrolig med, men uden en så væsentlig businessfunktionalitet som push mail, må jeg indrømme at iPhone ikke er noget for mig – i hvert fald ikke lige nu. Kan Apple eller en anden producent til gengæld komme med en push mail løsning á la Microsoft ActiveSync push mail, vil jeg bestemt genoverveje om jeg ikke alligevel skal have en iPhone :o)

Jubii, jeg har fået min iPhone, men…

En af mine medarbejdere var i USA i sidste uge og i den sammenhæng var han så venlig at tage en Apple iPhone med hjem til mig. Der skal lyde en stor tak til Kenneth for det, for dermed behøvede jeg ikke at vente til starten af 2008 (hvor Apple forventes at lancere iPhone i Danmark) med at få fingrene i denne fede gadget.

Jeg må indrømme, at mine forventninger var skyhøje som følge af den massive “hype” der har været i pressen siden januar, hvor Apple fortalte første gang om iPhone. Jeg var derfor nok også forholdsvis nem at skuffe, når det kommer til stykket – i hvert fald på nogle for mig helt væsentlige punkter i forhold til den daglige brug af en smartphone.

Mit allerførste indtryk af Apple iPhone var (og er stadig), at det er et utrolig flot produkt – både hvad angår den fysiske forarbejdning og finish, men selvfølgelig mest af alt i forhold til det helt utrolig flotte og hurtige brugerinterface. iPhone er selvfølgelig 100 procent tro mod Apples “normale” måde at gøre tingene på, d.v.s. at det er superlet at navigere rundt i de mange funktioner og den grafiske brugeroplevelse er som sædvanlig helt i top. Specielt er det imponerende at opleve Safari webbrowseren og iPod-funktionen samt den indbyggede telefonbog, som man let og ubesværet kan bladre igennem ved at stryge en finger let henover skærmen. Samtidigt er lyden i mobiltelefondelen rigtig god.