Det haster mere end nogensinde…

Jeg har netop læst en artikel på Berlingske.dk om et Socialdemokratisk forslag til et nyt dagpengesystem. I hovedtræk går forslaget ud på, at man dels skal tilbyde en højere arbejdsløshedsunderstøttelse end i dag, men til gengæld over en kortere periode end i dag. Samtidigt er partiet åbent over en mere fleksibel model, hvor nogle grupper på arbejdsmarkedet kan vælge andre dækningsformer. I dag gælder de samme regler for alle lønmodtagergrupper, hvilket har gjort det mindre interessant for især højtlønnede at være medlem af en A-kasse.

Der er efter min mening behov for indtil flere store reformer, eksempelvis i forhold til skattemodel, dagpengesystem, folkepension, sundhedssystem m.m. Og Socialdemokraternes forslag er bestemt et udmærket bud i debatten om en reform af dagpengesystemet. Jeg håber blot, at politikerne ikke begrænser sig til at kigge på beløbsstørrelserne og måske indføre lidt fleksibilitet, men at de denne gang får gjort noget ved selve dagpengeperioden. I dag kan man få dagpenge i ikke mindre end fire år, inden man overgår til kontanthjælp. Det er simpelthen alt for lang en periode, hvilket adskillige eksperter gang på gang også påpeger.

Jeg håber derfor, at vi i de kommende år får reformeret nogle af de væsentligste elementer i den danske velfærdsmodel. Vi lever ikke længere i et standardiseret industrisamfund, hvor man kunne putte befolkningen ind i nogle forholdsvis få og meget firkantede kasser i forhold til velfærdsydelser m.m. Tiden er en helt anden og har allerede været det i mindst et årti. Det haster derfor mere end nogensinde med at få gennemført reformer.

Jobkarteller: Sig nej ved nyt job

haandjern.jpg

Igennem de sidste 8-9 måneder har der været skrevet en del i pressen om de såkaldte jobkarteller, som normalt indebærer, at to eller flere samarbejdende virksomheder indgår (typisk hemmelige) aftaler om, at man ikke ansætter hinandens medarbejdere. Og for at tilsikre, at aftalen bliver overholdt, forpligter de involverede virksomheder sig til at betale store økonomiske “bøder”, hvis man alligevel skulle finde på at ansætte hinandens medarbejdere.

Efter min mening er sådanne aftaler ødelæggende for det frie arbejdsmarked, fordi de begrænser den ansattes muligheder for frit at søge arbejde, hvor vedkommende måtte ønske og reelt set er det jo det samme som at udstyre medarbejderne med håndjern i jobmæssig sammenhæng. Jeg synes, at især de hemmelige aftaler er et skråplan at komme ud på, men både hemmelige og offentliggjorte aftaler er uacceptable. Som det liberale menneske jeg er, ønsker jeg imidlertid ikke, at der skal laves lovgivning på området, men at arbejdsmarkedets partnere og specielt arbejdsgiverne derimod må sørge for at udvise respekt for individets ret til at ville søge arbejde, hvor vedkommende måtte ønske.

[Read more…]