Skal vi købe en bilfabrik?

astonmartin3.jpg

Den kriseramte Ford-koncern har valgt at sætte det underskudsgivende datterselskab Aston Martin til salg. Aston Martin, der oprindeligt var en engelsk virksomhed, producerer som bekendt luksus-sportsvogne i millionklassen og er nok mest kendt for, at have leveret biler til James Bond i indtil flere omgange.

Da jeg læste denne nyhed, kunne jeg ikke lade være med at få den tanke, om det ikke var på tide, at en dansk virksomhed blev ejer af en bilfabrik. Ganske vist går rygterne på, at Aston Martin måske allerede er blevet solgt. Skulle det imidlertid vise sig, at det alligevel ikke er tilfældet, skal man være indstillet på at betale minimum 4,5 milliarder kroner, hvis man vil være med i opløbet.

Så hvis der er nogen, som er friske på nogle folkeaktier, vil jeg gerne tegne mig for 100 aktier á 1 krone stykket – så mangler vi kun at få afsat yderligere 4.499.999.900 aktier for at kunne købe Aston Martin :o)