En guldvask til taxibranchen?

I dagens udgave af Børsen kan man læse om, at det står skidt til for den danske taxibranche, og at specielt de storkøbenhavnske taxier lider.

Ifølge artiklen er mere end hver fjerde taxitur forsvundet over de sidste 10 år, og der kører nu 400 færre taxier rundt i Storkøbenhavns gader. Men desuagtet at der er færre taxier i byen (ca. 2.100 biler i alt nu) er branchen fortsat i dyb krise og det er langt fra nemt at drive en profitabel forretning ved at være taxivognmand.

Der er mange gode bud på årsagerne til, at taxibranchen har været igennem en årelang nedtur. Udover at de seneste års krise har gjort, at både virksomheder og privatpersoner kigger ekstra på omkostninger og forbrug, får også den københavnske metro noget af skylden for nedgangen og endelig nævnes også dårlig service som en årsag til at flere fravælger at bruge taxien som transportmiddel.

Personligt synes jeg, at den høje pris er en af de væsentligste årsager til, at jeg ikke kører mere i taxi end jeg gør. I min verden er det generelt set for dyrt at køre i taxi i Danmark. Det er så dyrt, at det er kun noget jeg gør, når det er absolut nødvendigt.

Hvis jeg eksempelvis skal køre fra Birkerød til lufthavnen, skal jeg regne med en taxibon på ca. 600 kroner – hver vej! Hvis man forudbooker sin parkering i lufthavnen, kan jeg faktisk parkerer i 12 dage for de samme penge. Hvis der nu var en fast pris på eksempelvis 400 kroner hver vej, ville jeg helt klart overveje det mere, hvis jeg skal afsted på forretningsrejse eller en ferie.

De små ture er også en dyr fornøjelse efter min mening. Hvis jeg har haft min bil til service, har jeg nogle gange taget en taxa fra Birkerød til kontoret i Allerød og her bliver dankortet suget for ca. 160-180 kroner hver vej – for at køre 2 x ca. 10-11 km. Jeg kan forestille mig, at denne problemstilling gør, at man også fravælger taxien inde i Storkøbehavn som transportmiddel til små ture rundt i byen.

I en moderne og konkurrencedreven verden kan det for øvrigt undre mig, hvorfor at taxibranchen stadig får lov til fra central sted (det såkaldte Taxinævn) til at fastsætte prisniveauet. Prisen er jo for øvrigt den samme uanset om jeg som kunde bliver fragtet fra punkt A til B i en stor og dyr Mercedes eller om det sker i en noget mindre og billigere Toyota Prius. I andre brancher kalder man det for karteldannelse og ulovlig prisdannelse, men i taxibranchen er det okay.

Jeg tænker, at reel og sund konkurrence er lige præcis, hvad taxibranchen har brug for, hvis den skal udvikle sig og overleve på sigt. I stedet for hele tiden at tænke i samme prisniveau for startgebyrer og pr. kørt kilometer, burde branchen tænke i helt nye produkter og koncepter, og med differentiering på prisen i forhold til, hvilken bil man bliver kørt i, graden af service o.s.v. Nogle er til en helt skrabet pris (discount) og andre vil gerne betale for høj service og komfort (premium). Der er masser af muligheder, hvis man tænker ud af helt ud af boksen og tør tage chancen og afprøve nye ting!

Branchen – som jeg for at være helt ærlig opfatter som gammeldags og uforandringsvillig – vil desværre næppe tage så markante skridt. Tværtimod vil de ledende vognmænd og kræfter i taxinævnet sandsynligvis hellere kører endnu flere biler i garagen, afmelde nummerpladerne og tilbagelevere taxibevillingen, end at foretage en nødvendig reformering af hele branchen.

I det hele taget tror jeg, at taxibranchen trænger til at blive støvet godt og grundigt af. Så i stedet for bare at lade taxierne kører igennem vaskehallen hver uge, skulle hele branchen og ikke mindre Taxinævnet give sig selv en guldvask med hele svineriet, og få et nyt syn på en verden, som i den grad er forandret.

Man ser nu engang klarere gennem nypudsede briller :-)

Idé: Den positive avis

I denne tid er det nærmest umuligt at finde en positiv historie i aviserne. Tværtimod er medierne stopfyldt med negative historier om vold, skyderier, nedskæringer, fyringer, faldende huspriser og et ultralavt bilsalg, for blot at nævne nogle eksempler.

Faktisk synes jeg, det er lige før, at man bliver helt deprimeret af at læse avis og nyheder for tiden. Af samme grund har jeg seriøst overvejet at afmelde mit abonnement på Børsen, indtil finanskrisen er ovre. Når man står midt i stormen, har man efter min mening mere brug for positive historier og det er der helt ærligt ikke meget af i Børsen for tiden.

Jeg kunne derfor ikke lade være med at få den tanke, at der må være et marked for en positiv orienteret avis – i hvert fald så længe finanskrisen kradser. Denne avis skulle så udelukkende indeholde positive historier og være med til at sprede glæde og inspiration

Ganske vist er pressens primære rolle, at være kritisk i forhold til magthavere og samfundet generelt set. Samtidigt er der næppe tvivl om, at det er meget svært at tjene penge på avisdrift. Som bekendt brændte islændingene over 700 millioner kroner af på Nyhedsavisen, inden den gik konkurs i september måned sidste år.

Men disse “modsætningsforhold” skal ikke forhindre mig i, at give idéen om den positive avis videre. Og det skal såmænd ikke koste nogen noget, at udnytte denne idé kommercielt set. Tværtimod er der frit slag og jeg kan endda garanterer, at jeg vil være den første til at tegne abonnement på den positive avis, hvis den skulle gå hen og blive en realitet :-)

Pas nu på, Berlingske

Som du måske har erfaret, udkommer Berlingske Tidende nu i tabloidformat, i lighed med Børsen, Ekstra Bladet, BT m.fl. Personligt synes jeg godt om selve papirformatet, som gør avisen lidt nemmere at “håndtere” rent fysisk. Samtidigt virker det som om, at der er blevet strammet lidt op på indholdet i avisen, hvilket sandsynligvis er en nødvendig følge af, at der ganske enkelt er mindre plads pr. side.

Jeg kan dog godt være bekymret for den journalistiske kvalitet af Berlingske Tidende, som følge af, at der nu ikke er så meget plads at gøre godt med pr. side. Jeg frygter nemlig, at denne ellers kvalitetsorienterede og dybdeborende betalingsavis kommer til at minde for meget om gratisaviserne, Ekstra Bladet og BT, som jo alle er kendetegnet med at bringe forholdsvis korte historier.

Personligt har jeg det nemlig på den måde, at de korte og mindre historier skal jeg såmænd nok få læst på diverse nyhedssider på nettet, hvorimod at jeg synes, at de trykte medier netop har deres styrke i de større og mere dybdeborende artikler. Med en (kvalitetsorienteret) trykt avis kan man – i fred og ro og uden diverse blinkende bannerreklamer – fordybe sig i god informativ og kritisk journalistik.

Jeg håber derfor, at Berlingske Tidende passer på, at de ikke sælger ud af deres ellers høje journalistiske kvalitet og de indtil før formatskiftet gode og store artikler om dette og hint i vores verden. Avisens redaktører og journalister skal således passe på, at de ikke lader god journalistik lide på bekostning af et mindre avisformat.

Prioriteringen af de mange artikler er helt sikkert blevet endnu mere vigtig som følge af den mindre plads pr. side. Det må imidlertid ikke være afgørende for, hvad der er plads til af gode og mere dybdeborende artikler. Så må Berlingske Tidende ganske enkelt lade de store og dybdeborende artikler fylde flere sider og ikke bare en eller to tabloidsider.

Om Berllngske Tidende så vælger at skære ned i antallet af små historier for at sikre, at der er plads til de dybdeborende artikler, skal selvfølgelig være op til avisens redaktører. Men de skal bestemt ikke tage de små historier med for min skyld, for det er ikke derfor, at jeg køber og læser Berlingske Tidende. Efter min mening er internettet og gratisaviserne og lignende bedre til netop de små historier.

Og som bekendt skal man gøre det som man er bedst til. Det håber jeg også, at Berlingske Tidende bliver ved med.