Interessant kronik om Peter, Oda og Ole

Meget apropos mit indlæg om danske politikere og de tre vise aber, så fik jeg via Facebook sendt et link til en kronik i Berlingske Tidende.

Kronikken, som er skrevet af økonom Andreas Junge, handler om, at vores velfærdssamfund består af tre slags mennesker, nemlig privat ansatte Peter, offentligt ansatte Oda og offentligt forsørgede Ole. Demokratiet sørger for, at et flertal bestående af Oda og Ole stemmer for at vi skal have det højeste skattetryk i verden, hvilket gør at Oda og Ole kan dele frugten af  Peters arbejde mellem sig i form af henholdsvis offentlige lønninger og sociale ydelser.

Jeg synes at det er en meget interessant kronik, som i den grad udstiller kernen i de store problemer og udfordringer vi som land står overfor. Af samme grund vil jeg opfordre alle til at læse kronikken i håbet om, at vi får spredt budskabet (du finder kronikken her).

Andreas Junge sætter ganske vist tingene lidt på spidsen rent ordmæssigt, men det er jo efterhånden, hvad der skal til for at råbe befolkningen op. I mit eget blogindlæg skrev jeg, at det virker som om at landet nærmest skal gå konkurs, inden politikerne på tværs af blokkene tør gå sammen i nogle store brede forlig, og gennemføre de reformer som det danske samfund har brug for. Desværre er Andreas Junge endnu mere pessimistisk med hans afsluttende kommentar: “Sammenbruddet er uundgåeligt, men som min bedstefar, der levede i en tid, hvor hårdt arbejde var lige så givet som nat efter dag, sagde: Det skal nogle gange gøre rigtig ondt, før det kan blive godt”.

Optimisten i mig håber, at det ikke går helt så slemt, men der er også en stor realist i mig, og den del af mig siger, at Andreas Junge desværre godt kan gå hen og få ret :-(

Lige mine ord: “Klynkernes korstog”

Jeg har netop læst søndagsudgaven af Berlingske Tidende, og faldt i den sammenhæng over avisens leder, som bærer titlen “Klynkernes korstog” (du kan læse lederen ved at klikke her).

Hovedbudskabet i lederen er, at fagbevægelsen sammen med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti giver et falsk billede af Danmark er tidens mest usympatiske fænomen.

Jeg tillader mig at tage et direkte citat fra lederen: “Hvis fagbevægelsen og S-SF virkelig ønskede at lade de stærke med arbejde og godt helbred bære mere, så foreslog de at afskaffe efterlønnen, thi den er reserveret for folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som derfor er fuldt arbejdsduelige. Men afskaffelsen af denne usympatiske belønning for at gå på pension på andres regning ville koste stemmer og chancen for regeringsmagten, så det foreslår de ikke”.

Tilsyneladende er det kun Liberal Alliance og Radikale Venstre, der i det hele taget tør tage dette opgør desuagtet, at det skriger til himlen, at vi som samfund – hvis man ellers har evnen til arbejde – selvfølgelig ikke har råd til at sende folk på efterløn, hvis de som 62-årige stadigvæk kan arbejde og bidrage til samfundet.

Folk, der ellers har evnen til at arbejde og som ikke er nedslidte, må for min skyld gerne gå på pension som 62-årig, men det skal bare ikke være på samfundets regning. Så må man leve af den private pension og opsparing og ikke på samfundets regning.

Det er derfor på tide, at alle vi – der har evnen til at arbejde – en gang for alle tager ansvar for, at bidrage til den danske velfærdsmodel. Med en øget gennemsnitsalder og kraftigt stigende omkostninger til velfærd, har vi ganske enkelt ikke råd til at sende arbejdsduelige danskere på førtidspension som 62-årige.

Det er trist, at politikerne ikke tør gøre noget ved dette enorme problem. Jeg troede egentlig, at vi valgte politikerne ind i Folketinget for netop at tage de upopulære beslutninger som samfundet har brug for, og gennemføre nødvendige reformer, men det er åbenbart ikke tilfældet.

De åbenlyst populære beslutninger kan enhver idiot jo tage, og det lader desværre til at være mantraet for de fleste danske politikere nu om dage. Naivt håber jeg på, at vi snart ser en generation af politikere, der tør tage de upopulære beslutninger, og leve med, at det kan betyde at man måske kun får en “sæson” i Folketinget.

Den danske velfærdsmodel styrer støt og sikkert mod konkurs…

For nyligt læste jeg en kort kronik i Berlingske Tidende med Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen. Han mener, at vælgerangst i den grad lammer begge blokke i dansk politik, og at det forhindrer politikerne i at gennemføre de reformer og besparelser, der er nødvendige for at få nationalregnskabet op.

Anders Samuelsen tør efter min mening melde rent ud i forhold til upopulære reformer og tabuområder som fjernelse af efterlønnen, brugerbetaling og øget udlicitering. Det er jo ikke for sjov, når nationalbankdirektør Nils Bernstein fortæller, at der skal findes ikke mindre end 34 mia. kroner om året, for at få regnskabet til at balancere.

Samtidigt viser alle prognoser, at der bliver markant færre erhvervsaktive i forhold til antallet af borgere på overførselsindkomst. Og med en offentlig sektor, der er den største i verden målt i forhold til indbyggerantal, så har enhver person i den private sektor i forvejen en anden person på sine skuldre. I en ikke al for fjern fremtid skal den samme privatansatte bære to personer på sine skuldre.

Og løsningen er hverken at være berøringsangste overfor reformer eller ændringer i skattestoppet som den siddende regering er, eller at begynde at tale om at hæve skatterne igen og indføre tåbelige millionærmisundelsesskatter, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har tænkt sig at gøre, hvis de får regeringsmagten.

Nej, det er nødvendigt med endda meget markante reformer indenfor en forholdsvis kort tidshorisont, hvis den danske velfærdsmodel ikke skal ende med at gå konkurs. Med et trist flertal af politikere, der kun tør tænke i populisme, meningsmålinger og genvalg, er der en ret stor sandsynlighed for, at bunden går ud af vort velfærdssystem i løbet af de kommende år. Se blot debatten omkring efterlønnen, hvor et stort flertal af økonomer vil afskaffe tilbuddet om efterløn til alle, men meget få politikere tør gøre noget ved problemet – fordi at de ved at det ikke giver genvalg.

Imidlertid stemmer jeg ikke en politikere ind i Folketinget for at vedkommende skal have et job for livet. For mig skal politikerne på den ene side være med til at repræsentere befolkningen og demokratiet, men i høj grad også være med til træffe nødvendige og også til tider upopulære beslutninger. Desværre er dansk politik ved at udarte sig til en popularitetskonkurrence, hvor flertallet ikke tør tænke på landets ve og vel, men kun tænker på personlig genvalg og fastholde eller få regeringsmagten.

Det tager ikke mere end to minutter på at læse kronikken, som du finder her. Det er efter min mening kloge ord, der kommer fra Anders Samuelsen, men døm selv, og drop gerne en kommentar med din egen mening om emnet.

Velkommen til vores nye statsminister

Desuagtet, hvad oppositionen måtte mene i forhold til Anders Foghs Rasmussens udnævnelse af Lars Løkke Rasmussen som Danmarks nye statsminister, vil jeg i hvert fald gerne ønske Lars tillykke med de nye udfordringer.

To journalister fra Berlingske Tidende skrev forleden en artikel med overskriften “10 gode grunde til at Løkke bliver en god statsminister” og jeg må indrømme, at jeg er meget enig artiklens konklusioner. Faktisk tror jeg endda, at Lars Løkke Rasmussen går hen og bliver en rigtig god statsminister.

Han er folkelig, er en fantastisk kommunikator, har en enorm faglig styrke som politiker og så er manden utrolig arbejdsom. Og jeg tror, at lige netop disse kvaliteter vil være med til at gøre en forskel, specielt i disse krisetider.

Om så manden er til et glas velskænket øl engang imellem, kan på ingen måde ændre på min tro på, at vi har fået ny og yderst dygtig og kompetent statsminister i dag.

Skal man kunne kommentere anonymt?

Jævnfør et indlæg på Dorte Tofts blog på Business.dk, har Berlingske Tidende besluttet sig for at indføre nye regler, for at man fremover skal kunne kommentere på deres respektive blogs efter 1. januar 2009.

I praksis betyder det, at man fra årsskiftet skal registrere sig med navn og adresse for at kunne kommentere på de forskellige Berlingske Tidendes blogs.

Personligt har jeg ikke noget problem ved at registrere mig med navn og adresse for at kunne kommentere indlæg eller andres kommentarer, men hvordan har du det selv med det?

Det undrer mig egentlig ikke…

Som bekendt er landets betalingsaviserne generelt set er i krise og har svært ved at drive en rentabel forretning. De gamle mediehuse er presset af gratisaviser, et vigende annoncemarked samt ikke mindst masser af gratis nyheder på nettet.

Men når nu en betalingsavis som Berlingske Tidende ikke engang kan finde ud af, at levere den vare som jeg har abonnement på, undrer det mig egentlig ikke at de mister læsere og kunder. Nu har jeg igennem de sidste 2-3 måneder forgæves forsøgt at få adgang til mit Berlingskes e-avis abonnement. Trods gentagne henvendelser til Berlingskes kundeservice, har jeg stadigvæk ikke fået adgang til avisen.

En ting er, at tabe en kunde til en konkurrerende betalingsavis på grund af eksempelvis pris – det er sådan set fair nok! Men hvis man ikke engang kan holde på sine kunder som følge af interne fejl og der ikke bliver udvist den store lyst til at ville hjælpe en kunde med at få den avis, som han/hun har betalt for, ja så ser det ganske sort ud for en virksomhed i et stærkt konkurrencepræget marked.

Anyway, i hvert fald har jeg mistet tålmodigheden med Berlingske Tidende og opsagt mit abonnement nu. Der findes sikkert en anden avis, der kan gerne vil have en ny kunde og efterfølgende vil gøre en indsats for at holde fast i mig.

Hvis du er ved er at drukne i spam…

Hvis du synes, du får alt for mange spammails, kan problemet måske minimeres ved at lave en forholdsvis lille ændring i din e-mail adresse. I hvert fald er det påstanden fra en engelsk sikkerhedsekspert jævnfør en artikel på Berlingske.dk.

Ifølge sikkerhedseksperten Richard Clayton fra Cambridge University gætter spammere på alle mulige tilfældige navne i e-mail adresser i håbet om, at de rammer en korrekt e-mail adresse. Denne “gættekonkurrence” starter åbenbart på basis af bogstavernes rækkefølge i alfabetet. Det skulle betyde, at personer, som har en e-mail adresse, der begynder med a, åbenbart får flere spammails end hvis man har en e-mail adresse, der starter med et af de sidste bogstaver i alfabetet. I hvert fald påstår rapporten, at spammerne skærer ned for aktiviteten, når de nærmer sig z.

Nu har jeg heldigvis et forholdsvis effektivt spamfilter, men måske skulle jeg alligevel overveje at skifte e-mail adresse til zzz@carlsen.biz.

Klik her, hvis du vil læse artiklen på Berlingske.dk.

Det er ikke nemt at leve sundt…

Apropos min egen aktuelle (og forhåbentlig blivende) fokus på sundhed og motion, så faldt jeg over en interessant artikel på forsiden af Berlingske Tidende. I følge en ny undersøgelse fra Region Hovedstaden, lever kun hver sjette dansker op til samtlige anbefalinger om ikke at ryge, begrænse alkoholindtaget og dyrke motion.

Personligt ved jeg om nogen, hvor svært det kan være at overholde alle anbefalinger (altså lige bortset fra rygning, som aldrig har sagt mig noget). Det kræver ganske enkelt en solid indsats i hverdagen, hvis man ønsker at spise sundt og varieret, begrænse indtagelsen af alkohol og motionere regelmæssigt. Dermed ikke være sagt, at man bare skal lade stå til i forhold til disse anbefalinger. Jeg har jo selv vist igennem de seneste tre måneder, at man kan opnå en markant forbedring i livskvalitet, hvis man netop fokuserer på kost og træning.

Men når det er sagt, så forstår jeg godt de mange danskere, der ikke lever op til anbefalingerne om at leve sundt, begrænse alkoholindtaget og motionere jævnligt. Det er ikke nemt at leve et sundt liv, når man hele tiden bliver fristet og udsat for budskaber om tilbud på tre gange halvanden liter cola, chips og to flasker god hverdagsrødvin til frikadellerne. Og hvorfor bruge en halv time i køkkenet derhjemme, når man kan få en varm pizza på bare fem minutter fra stort set hver eneste gadehjørne i Danmark? Prøv blot at se at på antallet af butikker og restauranter, der sælger henholdsvis sunde og usunde madvarer i din egen by. Man bliver fristet konstant og hvis man ikke har besluttet sig for at tage et personligt ansvar for at leve et sundt liv med de fordele som det giver, er det desværre meget nemt at gøre det modsatte og bare lade stå til.

Så der er ingen tvivl om, at det ikke er let at leve sundt i den moderne forbrugerverden. Personligt tror jeg, at vi skal blive meget bedre til at informere om de fordele, som et sundere liv kan give det enkelte menneske i form af mere energi, overskud og livskvalitet i hverdagen. Samtidigt burde vi engang for alle få indført en væsentlige lavere moms på sunde madvarer og dermed gøre det billigere for alle at vælge sunde og ernæringsrigtige madvarer. Det giver måske staten et her og nu provenuetab på moms, men på lang sigt tror jeg at det vil blive opvejet af reducerede omkostninger til behandling af livsstilssygdomme.

Hvis du har lyst til læse artiklen fra Berlingske Tidende, så klik her.

Interessant artikel i Berlingske Tidende

Søndagsudgaven af Berlingske Tidende indeholder en meget interessant artikel om det amerikanske retssystem, der ofte omtales som “Jackpot Justice” eller “Lawsuit Lottery” i forhold til de mange civile søgsmål om erstatninger i millionklassen (klik her for at læse artiklen på nettet). Ifølge artiklen anlægger amerikanerne over 20 millioner civile søgsmål om året, hvilket selvsagt giver en voldsom belastning af retssystemet. Kritikere mener, at op imod halvdelen af disse søgsmål er unødvendige og blot er et forsøg på at jage den store gevinst.

Som jeg allerede gav udtryk for tilbage i maj og juni sidste år, hvor et ægtepar blev sagsøgt for ikke mindre end 365 millioner kroner, fordi et par bukser forsvandt fra deres renseri, er proportionerne i det amerikanske retssystem helt ude af synk med virkeligheden. Men desværre lader det ikke til de amerikanske politikere har tænkt sig at gøre noget ved et retssystem, hvor de eneste rigtige vindere er de advokater, der fører sagerne. Tværtimod betyder de mange ekstra udgifter som amerikanske virksomheder har til forsikringer og advokatomkostninger, at en amerikansk gennemsnitsfamilie betaler omkring 10.000 dollars mere om året for deres varer.

Så det er godt, at vi bor her i lille Danmark. Her behøver man jo ikke at frygte alle mulige uberettigede civile søgsmål om millioner af kroner. Vi kan nøjes med at frygte topskatten, 25 procent moms og døden :o)

Lad nu være med at provokere…

I dag bringer Berlingske Tidende, Politiken og en række andre aviser en af de meget omtalte Muhammed-tegninger igen (det er dog første gang Berlingske Tidendes viser Muhammed-tegninger). Det sker i forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Politiets Efterretningstjeneste har forpurret et mordforsøg på en af de 12 Muhammed-tegnere efter længere tids overvågning.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvorfor at den danske presse begynder at genoptrykke en eller flere af Muhammed-tegningerne. Jeg er meget stor tilhænger af ytringsfriheden og jeg synes rent faktisk, at vi under Muhammed-krisen sidste år fik bevist med al tydelig, at ytringsfriheden heldigvis lever og er en tydelig del af det danske samfund.

Men fordi vi har ytringsfrihed som en grundlovssikret ret, er det ikke det samme som at vi har ytringspligt. Jeg synes ikke der er nogen grund til igen at hælde benzin på et næsten slukket bål i forhold til diskussionen om Muhammed-tegningerne og dermed risikere en ny Muhammed-krise. Så min opfordring til de danske medier er: Lad nu være med at provokere ved at genoptrykke flere Muhammed-tegninger, men hold jer derimod til selve historien om mordforsøget.