I dag havde jeg ikke verdens bedste job…

Under normale omstændigheder er jeg stolt over at kunne fortælle omverdenen, at jeg føler, jeg har verdens bedste job.

Men lige netop i dag havde jeg bestemt ikke verdens bedste job, snarere tværtimod. Vi var nemlig nødsaget til at tage afsked med en håndfuld medarbejdere. Årsagen til det skyldes en blanding af generelle besparelser, centralisering af visse administrative funktioner på koncernniveau og som følge af vi nedlægger et forretningsområde, der ikke længere er en del af vores overordnede strategi.

Det er altid hårdt at skulle opsige medarbejdere, og når personerne endda har passet deres job ordentligt og loyalt, gør det ekstra ondt at skulle sige farvel til dem. Men det er nu engang en del af jobbet, og heldigvis er det ikke noget man skal gøre særlig ofte.

Vi gjorde meget ud af at gennemføre opsigelserne på en professionel måde og med respekt og omtanke for den enkelte medarbejder samtidig med, at vi gør en indsats for at hjælpe folk videre og distribuere deres CV i netværket m.m.

Jeg trøster mig med, at vi kun gør det fordi, at det er absolut nødvendigt, og fordi at vi tager et aktivt ansvar for at ruste virksomheden til både tidens aktuelle udfordringer og fremtidige forretningsmuligheder.

Er besparelserne reelle, Thor Pedersen?

Finansminister Thor Pedersen har igennem længere tid får megen kritik fra erhvervslivet for hans valg af ene-leverandøraftaler med staten i forbindelse med det offentliges jagt på besparelser. På den ene side kan jeg sagtens forstå hans målsætning om at få mest muligt ud af skatteydernes penge samtidigt med, at han gerne vil hente massive besparelser, som kan anvendes til eksempelvis forbedringer af social- og sundhedssektoren. På den anden siden kan jeg ikke forstå Thor Pedersens til tider lettere arrogante holdning til, at det åbenbart bare drejer sig om at få den laveste pris ved at placere alt indkøb på et givent område hos én leverandør.

Generelt set har det altid været god latin, at virksomheder – private som offentlige – arbejder efter en to-leverandørstrategi, hvorved man tilsikrer en løbende konkurrence på det givne indkøbsområde. Ved at vælge ene-leverandøraftaler for to eller tre år, sætter Thor Pedersen efter min mening både den løbende konkurrence og udvikling ud af kraft. For de leverandører, der bliver fravalgt i denne periode, kan derfor lige så “spare krudtet” på det offentlige marked i denne periode og bruge kræfterne på det private marked – måske endda for aldrig at vende tilbage til det offentlige marked. Det kan umuligt være sundt for det offentlige marked, at man dermed lader én leverandør styre udviklingen på det pågældende indkøbsområde.

[Read more…]