Kom igen, Thomas

Desværre klarede Thomas Bjørn ikke cuttet ved European Tour’s flagskibsturnering, BMW Championship på den flotte Wenthworth bane i England. Dermed gik han beklageligvis ikke videre til weekendens finalerunder.

Thomas’ spil fra tee til green var ellers generelt set fornuftigt (med undtagelse af 17. hul, hvor han sendte 2. slaget out-of-bounds). Men desværre fungerede hans putting ikke godt nok og det kom i den sidste ende til at koste Thomas den videre deltagelse i den meget prestigefyldte turnering.

Det er selvfølgelig drønærgerligt, at Thomas dermed ikke får mulighed for at vinde BMW Championship eller i det mindste få en top-10 placering. Omvendt har Thomas vist at han har alt, hvad der skal til at for vinde store turneringer og sidste uges fantastiske sejr i Irland er et dejligt eksempel herpå.

Jeg er derfor sikker på, at “bjørnen” meget snart er tilbage igen med endnu flere topplaceringer og sejre.

Så kære Thomas, kom igen!