Det blev til en ekstra spændende og indholdsrig dag på jobbet i dag i forbindelse med vi afholdte “PC-WARE Softwaredag 2007″ på Radisson SAS Scandinavia på Amager. Idéen med dette tilbagevendende arrangement er, at give vore kunder mulighed for at blive inspireret og udfordret i forhold til brugen af software i virksomhedens drift. Dagen bød også på et par ikke-faglige indlæg i form af den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen og superiværksætteren Martin Thorborg.
B.S. Christiansen holdt et spændende foredrag om det, at man hele livet igennem skal sørge for at have sin personlige platform på plads samt, at man skal turde tage chancer her i livet, hvis man vil leve det fuldt ud. Det blev til et yderst energifyldt foredrag, som jeg tror at alle tilhører inklusive undertegnede fik rigtig meget ud af.
I hvert fald gav det stof til eftertanke. Martin Thorborg fortalte meget indlevende og direkte om det at være iværksætter for livet og prøve på at gøre en forskel som virksomhed. Han kom også en rigtig god pointe om, at nogle danskerne desværre alt for ofte bruger janteloven som undskyldning for ikke at lykkes.
Alt i alt var det endnu en spændende dag på jobbet :o)
Seneste kommentarer