The Open: Garcia ligner en vinder

sergio_garcia4.jpgMed nul bogeys men derimod tre birdies på scorekortet og dermed en samlet runde i 68 slag, begynder Sergio Garcia at ligne en vinder af dette års udgave af The Open. Der er dog ingen tvivl om, at Garcia kommer på hårdt arbejde under finalerunden i morgen, ligesom forfølgerne helt sikkert vil angribe og lægge pres på ham. Samtidigt har vi jo før set Garcia være med helt fremme i de store turneringer (som eksempelvis sidste års The Open), men at han ofte ikke har formået at holde hovedet koldt og putteren varm, når det virkelig gælder. Men til forskel fra tidligere, har Sergio Garcia trods alt ført 2007-udgaven af The Open fra allerførste dag og virkelig holdt fast – også selvom han måtte kæmpe en hel del mere i går for at fastholde førstepladsen. Dagens bogeyfri runde viste, at Garcia har rigtig godt styr på spillet og hvis han holder fast, tror jeg faktisk ikke, at han bliver til at hente – Garcia er trods alt tre slag foran nummer to i form af amerikanske Steve Stricker.

Hvis Sergio Garcia går hen og vinder The Open i morgen, vil det også være ikke så lidt af et comeback, når man tænker på, at han tilbage i 1999, da The Open sidst blev spillet på Carnoustie, nærmest blev ydmyget af banen, da han gik første runde i 89 slag og en anden runde i 83 slag svarende til 30 slag over par! Nuvel, alle kan have en dårlig dag eller to og Sergio havde trods alt kun været professionel i få måneder dengang, men ikke desto mindre ville det stadigvæk være fantastisk, hvis han kunne vinde og dermed sige “tak for sidst” til Carnoustie :o)

[Read more…]

En værdig vinder

tigerwoods5.jpg

Tiger Woods har netop vundet den 135. udgave af The British Open med en samlet vinderscore på 270 slag eller 18 under par efter fire runder. Dermed har han vundet sin 11. majortitel og Tiger mangler således “kun” syv titler mere for at tangere Jack Nicklaus‘ rekord på 18 majortitler i hans karriere.

I modsætning til i går, hvor Tiger måtte kæmpe hårdt for at holde fast i føringen, udeblev den forventede spænding omkring udfaldet af The Open. I starten var der et par gange, hvor Tiger måtte dele føringen med henholdsvis Ernie Els og Chris DiMarco, men ret hurtigt blev det klart, at Tiger ganske enkelt lavede færre fejl end de andre spillere, der var med i førerfeltet.

[Read more…]

%d bloggers like this: