Alder ingen hindring…

Jeg har tidligere undervist i spinning hos fitness dk i Gentofte, og i den sammenhæng havde jeg den store fornøjelse at møde et helt specielt menneske i form af en norsk kvinde, som hedder Agnes.

Udover at hun altid er sød, smilende og livsglad, er det specielle ved Agnes, at hun desuagtet en alder på 75 år alligevel giver den max gas på alle de øvet og elite timer som jeg har været instruktør på. Hun presser sig selv helt op i det røde felt under hele timen, og når man som instruktør går rundt blandt deltagerne for at presse dem lidt mere under intervaller og finaler, formår Agnes at fyre den endnu mere af – faktisk så meget at hun nærmest “kører fra” fra flertallet af de øvrige deltagere, som er en hel del yngre end Agnes.

Nu underviser jeg ikke længere fast i Gentofte, da jeg har nok i mine faste spinning- og cirkeltræningshold hos fitness dk i Birkerød. Det afholder dog ikke Agnes fra at kigge forbi Birkerød engang imellem. Faktisk havde jeg igen i går glæden ved at have besøg af Agnes, som for øvrigt havde valgt at bruge sin cykel som transportmiddel for at komme fra Gentofte til Birkerød. Det er jo alligevel en frisk cykeltur på 14 km hver vej, men det afholder ikke Agnes for at komme til Birkerød for at gennemføre en times benhård spinning :-)

Jeg har den dybeste respekt for Agnes, hendes indsats og altid store livsglæde og dejlige humør, som smitter på fantastisk vis. Hvis jeg ender med at have bare halvdelen af den energi som Agnes har nu, når jeg bliver 75 år, vil jeg stille mig tilfreds og være ovenud lykkelig :-)

Man siger jo, at alder ikke behøver at være en hindring, og jeg tænker at Agnes er noget nær det absolutte bevis på, at det er sandt som det er sagt!

Suunto pulstræning rocks!

Her til aften afholdte jeg min første officielle Suunto pulstræning hos fitness dk i Helsingør, hvor jeg har fast hold hver onsdag kl. 16.45 og 17.45 i november, december og januar.

Kort fortalt så går pulstræning ud på, at man i højere grad end normalt styrer intensitet og indsats ud fra deltagernes individuelle pulsniveau. Så i stedet for at instruktøren på løbende basis beder deltagerne sætte mere eller mindre belastning på under træningen, angiver han eller hun et pulsniveau som deltagerne skal ligge på i løbet af et givent tidsinterval. Og da pulsen generelt set er et par minutter om at stabilisere sig, når man ændrer på belastningen, er det vigtigt at arbejde med længere træningspas, hvor man giver deltagerne mulighed for at ramme det ønskede pulsniveau. Det er også med til at “dræne batteriet” på en anden måde end traditionelle spinninglektioner. Man opnår således man en meget effektiv træning, som både øger udholdenhed og samtidig er en effektiv måde at forbrænde fedt på.

Det hele sker via et avanceret og alligevel let tilgængeligt system fra finske Suunto, som producerer pulsure og specialure indenfor dykning, trekking og lignende. Deltagerne udstyres med et specielt pulsbælte, som man kan låne ganske gratis i receptionen hos de fitness dk afdelinger, der anvender systemet. Man kan selvfølgelig også købe sit eget bælte og få dette indstillet med sine helt individuelle indstillinger og data. I selve spinningsalen er der opsat en trådløs modtager, et lærred og en projektor, som i realtid viser alle deltagernes konkrete puls og pulsen i procent i forhold til makspulsen. Dermed kan alle deltagere følge med i både deres egen og de øvrige deltageres pulsniveau. Instruktøren bruger selvfølgelig disse oplysninger til at at “dirigere slagets gang”, primært i forhold til om en given deltager presser sig selv for lidt eller hårdt. Som udgangspunkt er disse tal anonyme forstået på den måde, at der blot står anført et tilfældigt pulsbælte-ID på lærredet. Dette pulsbælte-ID kender den enkelte deltager imidlertid selv bekendt, hvorimod at andre som udgangspunkt ikke kender det. Hvis man køber sit eget bælte, kan man til gengæld få kodet det med sit eget unikke kaldenavn.

Når timen så er slut, får deltagerne et overbliksbillede med gennemsnitlig pulsniveau og et estimat over, hvor meget de har forbrændt i løbet af lektionen. Endvidere giver systemet mulighed for, at man enten kan få udskrevet eller tilsendt en e-mail med detaljerede træningsoplysninger, heriblandt en graf over pulsudviklingen. Har man sit eget pulsbælte husker systemet endvidere de seneste træningspas således, at man kan se udviklingen i sin pulstræning.

Ud fra de mange postive tilbagemeldinger som jeg fik efter timen, er der ingen tvivl om, at Suunto pulstræningssystemet er et fantastisk system, der virkelig kan hjælpe den seriøse spinning-/cyklingdeltager til at målrette træningen, og lære at arbejde mere intelligent med pulszoner og intensitet.

Så min egen konklusion er helt klar: Suunto pulstræning rocks!

Jeg vil derfor helt klart opfordre alle interesserede til at kigge forbi fitness dk i Helsingør og prøve systemet. Jeg står i hvert fald klar med systemet hver onsdag kl. 17.45 i november, december og januar måned :-)

100 km igen plus en sjat…

I dag er det et år siden, at jeg gennemførte mit 100 km løb.

Det var en helt unik og speciel oplevelse, om end også en meget smertefuld en af slagsen, i hvert fald når jeg tænker på anden halvdel af løbet, og i aller højeste grad de sidste 20-25 km. Ikke desto mindre ønsker jeg ikke have været foruden denne oplevelse, for den har betydet utrolig meget for mig på så mange måder, både det personlige og professionelle plan.

Og for at fejre årsdagen for mit 100 km løb, har jeg faktisk besluttet mig for at tage turen en gang til. Dog vil jeg være lidt mere nådig ved min krop denne gang, og tage de 100 km på cykel. Dermed håber jeg, at kunne nyde turen lidt mere denne gang :-)

Helt konkret står dagens program på cykling fra Birkerød til fitness dk på Nygaardsvej på Østerbro, som jo var udgangspunktet for mit 100 km løb. Der står den så på to timers spinning som opvarmning. Herefter er der afgang nord på mod Helsingør og Hornbæk via Strandvejen, hvor jeg cykler den oprindelige 100 km rute. Derefter går turen retur til Nygaardsvej igen, hvor jeg – afhængig af hvor meget energi jeg har på det tidspunkt – har tænkt mig at tage 1-2 timers restitutionsspinning, for så at slutte dagen af med at cykle hjem til Birkerød.

Det bliver selvfølgelig til en yderst solid træningsdag med 100 km plus en sjat, men jeg glæder mig rigtig meget til at genopleve ruten igen.

Som at være en del af Par Nummer 7

Som bekendt fik Par Nummer 7 alias Alex Rasmussen og Michael Mørkøv kørt sejren hjem i det københavnske seksdagesløb i går aftes. Det var ganske vist lige før det var ved at gå galt, men en super solid indsats udgjorde forskellen på vindere og tabere, og Par Nummer 7 endte således øverst på sejrspodiet.

Anyway, det var nu slet ikke fordi jeg ville skrive en masse om seksdagesløb, men mere fordi jeg i et stykke tid har ville tage mig sammen til at få skrevet om min egen erfaring med at prøve banecykling.

I starten af december var jeg så heldig at blive inviteret til at køre på Ballerup Super Arena. Det var ikke fordi, jeg har haft banecykling stående på en ønskeliste over ting som jeg gerne vil prøve, faktisk slet ikke endda. Men da jeg blev spurgt af en bekendt, om jeg kunne tænke mig at prøve det, overvejede jeg det nu ikke i mange sekunder før jeg sagde ja, da jeg tænkte at det kunne da være meget sjovt at prøve.

Jeg troppede derfor op i Ballerup en kold decembermorgen, og havde udover træningstøj også medbragt et åbent sind og et par portioner adrenalin – det var trods alt lidt spændende at skulle prøve noget helt nyt.

Efter en generel introduktion til banecykling og ikke mindst “what to do and not to do”, var det tid for at komme ud på selve banen og komme op på en cykel, der for øvrigt til min store overraskelse ikke har nogen former for gear. For en fyr, der nærmest kun har kørt på cykler med ufattelig mange gear, var det lidt af en overraskelse, og jeg tænkte med det samme, at så skal man godt nok holde gang i benene for at komme op i fart. Anyway, det går jo nok alligevel, tænkte jeg.

Da jeg stod ved indercirklen af banen og kigger op på hældningen i specielt de to sving, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at jeg skulle i hvert fald ikke prøve på at komme helt derop, for jeg var sikker på, at jeg ville blive opslugt af tyngdekraften og falde til jorden med et brag. Det skulle dog heldigvis vise sig, at det kom ikke til at holde stik :-)

Det er nok ikke så overraskende, når jeg fortæller, at det er lettest at køre i den inderste del af banen, hvor hældningen er ganske begrænset. I starten af runderne holdt jeg mig da derfor også til denne del af banen, alt imedens jeg fik opbygget lidt selvtillid og mod. Og stille og roligt begyndte jeg at få fornemmelsen for hvad banecykling går ud på, og jeg kunne således også begynde at prøve at komme lidt højere op på banen.

Man skal generelt set holde en god hastighed, og det siger næsten også sig selv, at jo højere man vil op på banen (hvor man jo nærmest ligger ned), desto mere fart skal der være på cyklen for at undgå at blive trukket ned mod jorden. Samtidigt skulle jeg også være opmærksom på, at jeg ikke fik rykket for vildt rundt på styret under kørslen. Der skal faktisk meget lidt til for at cyklen drejer til en den eller anden side, så det gjaldt jo om at slappe af og ikke lave alt for mange vilde bevægelser – altså lige bortset fra i benene :-)

Lidt efter lidt begyndte det hele at gå op i en højere enhed. Min selvtillid steg, samtidigt med at jeg for alvor begyndte at få en fornemmelse for, hvad der skete, når man gjorde det ene eller det andet. Så jeg fik mod på at komme længere og længere op på banen, og pludselig var jeg faktisk helt op på øverste del af svinget og “hænge”. Det var stadig lidt grænseoverskridende, fordi at jeg ikke følte at jeg var helt i kontrol, men efter nogle nogle runder begyndte det faktisk at ligne noget. Ja, faktisk var det lige før, at jeg følte som at jeg var en del af Par Nummer 7 :-)

Vi fik også lejlighed til at prøve at cykle lidt holdkørsel, og hold da fast, hvor skal man altså holde tempo for at kunne følge med, blandt andet som følge af, du som nævnt tidligere kun kan regulere hastigheden ved at dreje hurtigere rundt på pedalerne. Gennem denne oplevelse på egen krop, fik jeg pludselig en stor respekt for de professionelle banecykelryttere, og den meget høje hastighed og intensitet som de kan køre rundt med i time efter time.

Så alt i alt en ganske sjov og underholdende oplevelse, og så var det jo også ganske god konditionstræning som følge af det pænt høje tempo man hele tiden skal holde. Når det er sagt er banecykling dog ikke en sportsgren som jeg kunne falde for. Det bliver efter min mening meget hurtigt bliver kedeligt og monotont bare at køre i ring på en aflang bane, også selvom man kan lave variation med hold- og tidskørsel m.m. Ikke desto mindre banecykling nu allivel sagtens anbefales at prøve, for det var sjovt og lidt grænseoverskridende at skulle prøve at “hænge” i svingene :-)

Doping-lovgivning er ikke nødvendigt…

I forlængelse af de mange dopingskandaler i den seneste tid, er det kommet frem, at regeringen med kulturminister Brian Mikkelsen i spidsen vil undersøge, om det via lovgivning er muligt at straffe sportsfolk, som anvender doping. Dermed ønsker regeringen at man skal kunne idømme sportsfolk bøde eller fængselsstraf, hvis de bliver afsløret i at anvende ulovlige præstationsforbedrende midler.

Ganske vist er jeg helt på det rene med, at doping er ødelæggende for enhver sportsgren og at de relevante organisationer skal slå hårdt ned på de sportsudøvere, der bliver testet positiv for doping med flerårige udelukkelser fra fremtidige konkurrencer. Men når det er sagt , synes jeg ikke at vi skal til at have en masse lovgivning på området. Jeg er et liberalt tænkende menneske, som tror på, at de meget stærke markedskræfter, der er indenfor professionel cykelsport, i sig selv er nok skal få ryddet op i snyderiet. Der er således mere end rigelig med straf og konsekvens indenfor denne sportsgren – man risikerer trods alt at være ude af branchen i to år!

Man kan selvfølgelig synes, at det eksempelvis går for langsomt indenfor professionel cykling og jeg ville da også ønske, at der blev arbejdet mere med den foregbyggende indsats, men der er næppe nogen tvivl om, at der er ved at ske noget. Sponsorerne vil ganske enkelt ikke være med længere, hvis cykelsporten ikke igen kan blive en ren og respektabel sportsgren. Desuden er det allerede muligt i dag at straffe folk, der findes skyldige i distribution, fremstilling eller handel med præparater, som står på den officielle dopingliste og det er efter min mening rigeligt med den form for lovgivning. Markedet skal nok rydde op i de brodne kar af sig selv uden, at der skal mere lovgivning til. Vi har i forvejen mere end rigelig med love og regler, der skal tolkes, administreres og overholdes.