Er den stationære pc virkelig død?

I disse dage har den danske pc-producent, Zepto, travlt med at indrykke “dødsannoncer” over den stationære pc. Zepto mener nemlig, at stationære pc’er er klar til at blive lagt i graven og erstattet af bærbare pc’er. Det skal i parentes nævnes, at Zepto aldrig selv har produceret og solgt stationære pc’er, hvilket jo unægtelig gør det nemmere for dem, at erklære den stationære pc for død.

Ganske vist har jeg ikke selv har en stationær pc i over syv år. Jeg er derimod en vaskeægte “Mobile Warrior”, der sværger til bærbare pc’er og smartphones. Men når det er sagt, tror jeg nu ikke at man kan afskrive den stationære pc endnu (hvis nogensinde endda). Performancemæssigt begynder bærbare pc’er ganske vist at følge godt med og for gennemsnitsbrugeren er der nok ikke den store forskel at mærke mellem den stationære og bærbare pc. Men generelt set er stationære pc’er nu engang både billigere i anskaffelse og vedligeholdelse – det er ganske enkelt meget dyrere at servicere en bærbar pc!

Omvendt er der nok ikke nogen tvivl om Zepto på sigt vil få ret i sin dødsdom over den stationære pc i traditionel form. Men jeg tror nu, at der går en del år endnu inden, at den stationære pc helt uddør og man kun kan købe bærbare pc’er. Jeg vil derfor tillade mig, at ændre lidt på et velkendt citat og sige, at “rygterne om den stationære pc’s død er stærkt overdrevne” :o)

Dødsdom ændrer næppe noget

saddam-hussein.jpg

I dag blev Saddam Hussein til døden ved hængning for at have beordret 148 shiamuslimer henrettet i 1980’erne. En appeldomstol skal inden for de næste 30 dage afgøre, om den er enig i dødsdommen. Hvis appeldomstolen er det, vil dødsdommen over ex-diktatoren blive udført umiddelbart herefter.

Med de ufattelige forbrydelser, som Saddam Hussein har påført sine egne landsmænd samt blandt andre det kuwaitiske folk under den første golfkrig, kan jeg et eller andet sted godt forstå det store behov for hævn. Jeg forstår også godt, at særdomstolen ikke bare kunne idømme Saddam Hussein eksempelvis 25 års fængsel.

Men udover, at jeg personligt ikke går ind for dødsstraf, tror jeg ikke, at dødsdommen over Saddam Hussein vil løse eller endsige bare minimere de massive problemer, der er i Irak, herunder at stoppe de mange myrderier af uskyldige mennesker.

[Read more…]