Civil ulydighed betaler sig åbenbart

paedagogstrejke.jpg

En række kommuner har nu valgt at betale penge tilbage til de mange familier, som ikke kunne få passet deres børn som følge af de mange blokerede daginstitutioner, tilbage i slutningen af september og starten af oktober måned.

Problemet er bare, at kommunerne også har valgt at betale penge tilbage til de forældre, som rent faktisk stod bag de ulovlige aktioner. Det synes jeg er helt uacceptabelt. Udover, at man dermed risikerer at sætte en praksis for, at den slags civil ulydighed ligefrem kan betale sig, synes jeg at det er at gøre grin med vort lands love og moralbegreber.

Gør man noget ulovligt her i landet, synes jeg ikke, at man ligefrem skal belønnes for det og det er præcis, hvad der sker, når man også tilbagebetaler penge til de ansvarlige bag blokaderne.