Det er da mig, der har det bedste job!

Det er da mig, der har verdens bedste job

Berlingske Tidende bringer i søndagsudgaven af avisen et efter min mening interessant interview med DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen. Artiklen kommer vidt og bredt omkring DSB’s udvikling og udfordringer og selvfølgelig også Søren Eriksens daglige rolle som øverste chef for en af Danmarks største transport- og servicevirksomheder.

Interviewet slutter med, at Søren fortæller, at han har Danmarks bedste job, men det kan jo ikke passe – for det er jo mig, der har Danmarks bedste job :o)

Nej, spøg til side. Jeg synes kun det er dejligt at kunne læse om, at der er andre end mig, som føler at man har så godt et job, at man lige frem vil kalde det for Danmarks bedste.

Under alle omstændigheder er det okay, at Søren Eriksen kalder sit job for Danmarks bedste. Jeg har jo alligevel både sagt og skrevet i over tre år, at jeg endda har verdens bedste job :o)