Velkommen til kunde nr. 1.000.000

I følge en artikel i DI’s medlemsavis “DI Business”, vil der inden årets udgang være over en million danskere, som betaler topskat.

Jeg synes stadigvæk, det er trist, at politikerne ikke gøre noget ved dette samfundsproblem. Brandbeskatningen på 63 procent af den sidst tjente krone er med til at demotiverende de, der gerne vil gøre en ekstra en ekstra indsats og virker dediceret afskrækkende for tiltrækningen af højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Samtidigt virker topskatten stærkt befordrende på den sorte økonomi.

Som jeg har skrevet om før, så kan topskatten sagtens fjernes, hvis man vil. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje, hvilket i hvert fald den Socialdemokratiets skatteordfører positiv var indstillet overfor tilbage i april måned i år. Samtidigt kommer der flere og flere rapporter, som dokumenterer, at der er god samfundsøkonomi i at sænke eller fjerne topskatten.

Men i vanlig stil er topskatten desværre et “NATO” emne for politikerne. Til orientering står “NATO” i denne sammenhæng for “No Action, Talk Only” :o(

Rigtig godt forslag fra Dansk Industri

Forleden fremsatte Dansk Industri et forslag om, at 64-66-årige, der fortsætter med at arbejde, skal have en skatterabat på 100.000 kroner om året. Formålet med forslaget er, at få op imod 30-40.000 seniorer til enten at blive på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Skatterabatten skal derfor være en økonomisk gulerod til de ældre, der ønsker at udsætte eller midlertidigt stoppe førtidspensioneringen.

Arbejdsmarkedet skriger som bekendt fortsat på kvalificerede medarbejdere samtidigt med, at man allerede om få år forventer stor mangel på erhvervsaktive borgere, der kan bidrage med skatter til finansiering af velfærdssamfundet. Jeg synes derfor, at vores politikere omgående skal få kigget på det rigtig gode forslag fra Dansk Industri.

Store lønstigninger = færre jobs

Dansk Industri og Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark er netop gået i gang med årets første overenskomstforhandlinger og det bliver spændende at se, hvad parterne bliver enige om. I vanlig stil har både arbejdsgiver og fagforening trukket linierne lidt skarpt op i forbindelse med opstarten af forhandlinger, men man må selvfølgelig håbe, at de alligevel kan blive enige om en fornuftig overenskomst.

Arbejdsløsheden har som bekendt ikke været lavere i de sidste 30 år og der begynder nu, at være mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for adskillige fagområder. Økonomer og vismænd frygter, at det økonomiske opsving, som vi oplever lige nu, risikerer at blive sat over styr i de kommende år, hvis arbejdsmarkedet bliver pålagt for høje lønstigninger.

Inden for det sidste års tid har den generelle lønstigning været på ca. tre procent, men i år forventer mange arbejdere og fagforeninger, at få lønstigninger på næsten det dobbelt, det vil sige mellem fem og seks procent mere.