Så lad os komme af med den lukkelov…

Så lader det til, at der for første gang nogensinde er et politisk flertal for en fjernelse af lukkeloven. I hvert fald har de Konservative nu ændret officiel politik på området jævnfør en artikel på epn.dk. Denne ændring medfører nemlig, at der kan dannes et flertal sammen med Venstre og Dansk Folkeparti for en afskaffelse af loven.

Som jeg før har givet udtryk før, synes jeg, Folketinget skal få afskaffet lukkeloven. Det gør jeg først og fremmest fordi, jeg ikke tror på, at en begrænsning i åbningstiderne gør at den lille købmand eller specialbutikken overlever. Specialbutikkerne skal efter min mening konkurrere på udvalg, kvalitet, viden og et højt serviceniveau. Specialbutikkerne behøver til gengæld ikke holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 på hverdage og til kl. 17.00 i weekenden.

Basalt set er jeg af den holdning, at hvis danske forbrugere ønsker et varieret gadebillede med masser af spændende specialbutikker, så bliver forbrugerne ganske enkelt nødt til at tage et personligt ansvar for at handle i landets specialbutikker på løbende basis. Lukkeloven kan ikke redde de små butikker, men det kan du ved at placere en del af dit indkøb der uanset, om der er tale om kød, grøntsager, brød, tøj, elektronikprodukter, bøger eller lignende.

Et helt andet problem i forhold til de mindre handlende er for øvrigt vores lovgivning på erhvervslejemål, som blev revideret for nogle år siden. Udlejer kan nemlig kræve en forhøjelse af huslejen, hvis han/hun kan dokumentere, at den generelle markedsleje i et område er højere. Og med masser af store kapitalkæder, der stadig er på udkig efter gode lejemål og som gerne betaler forholdsvis høje huslejer, har en udlejer forholdsvis nemt ved at varsle markant højere huslejer overfor de små handlende. Dermed bliver det endnu sværere for disse at få en rentabel forretning ud af at drive en specialhandel.

Så lad os komme af med lukkeloven og i samme moment få fjernet den pasus i erhvervslejelovgivningen, der gør at en udlejer alt for nemt kan hæve huslejen til et ofte horribelt niveau. Og så husk at handle hos dine lokale specialbutikker og gerne hver eneste uge – i hvert fald når det gælder grønthandleren, slagteren og vinhandleren :o)

Et positivt generationsskifte…

I dag kom nyheden om, at Bendt Bendtsen træder tilbage som konservativ partileder og økonomi- og erhvervsminister og at Lene Espersen overtager disse poster.

Nu stemte jeg som bekendt konservativt under folketingsvalget i november sidste år, hvorfor jeg har en vis interesse for, hvad der sker med dette parti.

I den sammenhæng synes jeg, det er super, at det er Lene Espersen, der nu tager over som partileder. Det siger jeg ikke fordi Bendt Bendtsen ikke har gjort det godt, for det synes jeg faktisk han har under de præmisser og rammer han havde.

Jeg tror bare, at Lene kan være med til at give De Konservative en meget skarpere profil i det politiske landskab. Jeg håber også, at hun som partileder kan få “smittet” de andre konservative politikere med hendes store politiske mod og energi.

Jeg ser det derfor som en meget positivt generationsskifte og jeg tror faktisk, det kan være med til at give De Konservative en større indflydelse i den politiske debat fremover.

Så fik jeg afgivet min stemme…

Så fik jeg afgivet min stemme og den endte med at gå til Det Konservative Folkeparti.

Oprindeligt havde jeg tænkt mig at stemme på Ny Alliance, men i den sidste ende turde jeg ganske enkelt ikke gamble med min borgerlige stemme. Som jeg har givet udtryk for i en del indlæg her på min blog, så har Naser Khader været alt for flakkende i sine holdninger og udmeldinger igennem det meste af valgkampen. Samtidigt må jeg indrømme, at jeg er skuffet over Khaders personlige præstation i forhold til de øvrige partiledere – han formåede ikke at gøre sig gældende på noget tidspunkt under valgkampen og det virkede ganske enkelt som om, at Naser Khader ikke havde sat sig ordentlig ind i sit eget partiprogram.

Dermed var Ny Alliance ikke længere nogen reel mulighed for mig som liberal og borgerlig vælger. Det tog mig dog ikke lang tid at nå frem til den konklusion, at det så måtte blive Det Konservative Folkeparti, der kunne gøre sig fortjent til min stemme.

Jeg har i mange år stemt på Venstre, men jeg synes at statsminister Anders Fogh Rasmussen efterhånden har solgt for meget ud af de liberale og borgerlige værdier ved at bevæge sig alt for meget ind mod midten i et misforstået forsøg på at kapre socialdemokratiske stemmer.

Det synes jeg til gengæld ikke, at De Konservative har forsøgt på – tværtimod har de holdt fast i en masse gode borgerlige holdninger og principper. Derfor endte det også med, at det blev netop dette parti jeg stemte på. Jeg forventer til gengæld, at De Konservative bruger min stemme med omtanke og gør deres til at sikre den fortsatte positive udvikling af Danmark som en moderne velfærdsstat.

Naser Khader, tag dig nu sammen…

Som bekendt har Ny Alliances partiformand Naser Khader fået en massiv eksponering i pressen i den seneste tid, men det har desværre langt fra været positivt alt sammen. Ganske vist er pressen ikke altid rimelig i sin tilgang til ham og da Se & Hør’s chefredaktør Henrik Qvortrup tidligere på ugen fremsatte en udokumenteret påstand om, at Naser Khader skulle have brugt sort arbejde til en privat byggeopgave, mindede det mest af alt om personlig chikane.

Omvendt har Naser Khader selv dummet sig ved ikke at kunne fremstå som værende 100 procent troværdig i forhold til hvad der skulle have været udslagsgivende for hans beslutning om at forlade Radikale Venstre. Det samme gælder den manglende etablering af en støttefond, der blandt andet skal hjælpe fattige palæstinensiske børn.

Altså har Naser Khader fået en del ridser i lakken, hvad angår hans personlig troværdighed og image. Det er dog ikke værre end at Naser stadig kan nå at fremstå som en seriøs og troværdig politiker og partileder, hvis han tager sig sammen her og nu. Naser Khader bliver simpelthen nødt til at acceptere, at de moralske krav til en politiker er meget højere end til “almindelige” mennesker og at han derfor må oppe sig en del i den sammenhæng. Der skal ganske enkelt bare være orden i sagerne!

Hvad angår min personlige tillid til Naser Khader, så er den fortsat på et højt niveau, men den er dog ikke højere end, at han ikke skal vide sig stikker på min stemme endnu. Jeg føler mig ganske enkelt ikke sikker på, at Naser Khader vil pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister efter valget, når det kommer til stykket. Jeg synes rigtig godt om det meste af Ny Alliances politik, men omvendt vil jeg heller ikke spilde min stemme på et parti, der måske ender med at ville pege på Helle Thorning efter valget. Så vil jeg trods alt hellere give min borgerlige stemme til Venstre eller de Konservative.

Her er Danmarks nye regering!

Jeg har netop læst en interessant artikel på Nyhedsavisens website omkring muligheden for at skabe en flertalsregering bestående af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance efter folketingsvalget. Nyhedsavisen har talt med to valgforskere ved henholdsvis Aalborg Universitet og Syddansk Universitet og forskerne er enige om, at lige netop denne partikonstellation er en reel mulighed, hvis ellers valgets resultat kommer til at minde om de aktuelle meningsmålinger.

Nu er det selvfølgelig ikke kun op til, hvad to valgforskere mener der kan lade sig gøre og der er en hel del “issues”, der skal løses for at det kan lade sig gøre (blandt andet peger Radikale Venstre som bekendt på Helle Thorning-Schmidt lige nu som forhandlingsleder og statsminister). Men på trods af de udfordringer, der måtte være i denne sammenhæng, kan jeg ikke lade være med at være meget begejstret for idéen om en regering bestående af Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance – både fordi det lyder til at kunne blive en rigtig god borgerlig konstellation, men bestemt også fordi det vil sætte Dansk Folkeparti fuldstændig udenfor politisk indflydelse.

Kære Naser, hvis du vil have min stemme…

Generelt set er jeg meget positiv indstillet overfor Naser Khader og Ny Alliance og deres bud på et borgerligt politiske ståsted i det moderne Danmark. Jeg synes blandt andet, at Ny Alliancer er kommet med et rigtig godt bud på en fornuftig indvandrer- og flygtningepolitik, hvor der ganske vist bliver stillet krav, men hvor det menneskelige perspektiv er det bærende. Jeg synes også, at Ny Alliance har et rigtig godt bud på en fornuftig skattepolitik, som både understøtter finansieringen af vores velfærdsmodel og samtidigt motiverer folk til at arbejde og gøre en indsats. Så alt i alt er Ny Alliance et godt bud på et parti, der kan få min stemme ved folketingsvalget den 13. november 2007.

Imidlertid kan jeg ikke lade være med at føle mig usikker på, hvem Naser Khaders og Ny Alliance vil pege på som statsminister efter valget, når det kommer til stykket. Og jeg må indrømme, at jeg har det ikke godt med denne tvivl – for jeg ønsker på ingen måde at stemme på et parti, der pludselig skifter hest og peger på Helle Thorning-Schmidt som ny statsminister. Jeg vil nemlig ikke direkte hjælpe Helle Thorning-Schmidt til magten med min stemme og dermed være med til sikre højere skatter for højtlønnede og virksomheder (for det vil helt sikkert komme) for at kunne finansiere et overdrevent socialdemokratisk “velfærdsparadis”, samtidigt med, at allerede indgåede aftaler som eksempelvis trepartsaftalen bliver omstødt og skal skal genforhandles. Vi har engang før oplevet, hvilke katastrofale konsekvenser det havde for nationaløkonomien, da Anker Jørgensen gik amok i 70′erne og gældsatte Danmark til op over ørene i et misforstået forsøg på at skabe velfærd.

Unødvendigt med valg her og nu

I dag blev så dagen, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen desværre valgte at udskrive valg. Jeg skriver desværre fordi, at jeg synes, at det er unødvendigt med et folketingsvalg her og nu. Som jeg tidligere har givet udtryk for, håbede jeg virkelig på, at Anders Fogh Rasmussen ikke ville falde for fristelsen og udskrive valg i utide, men at han derimod ville sidde valgperioden ud, hvilket ville betyde at der først skulle være folketingsvalg i starten af februar måned 2009.

Ganske vist har oppositionen over den seneste tid brugt mange ressourcer på, at få stort set en hvilken som helst politisk sag til at blive en storm i et glas vand. Faktum er dog bare, at regeringens parlamentariske flertal på ingen måde har været så meget under pres, at det er nødvendigt at udskrive valg. Samtidigt har de konkrete resultater, som regeringen har været med til at skabe i forhold til økonomi, beskæftigelse og velfærdsforbedringer, været så gode, at der heller ikke på denne front har været noget, der gjorde det nødvendigt at tage et folketingsvalg lige nu.

Anyway, nu er det jo vores statsministers suveræne beslutning, hvornår der skal være valg her i landet og når nu beslutningen er taget, gælder det selvfølgelig om at få det bedste ud af det. Som det liberalt orienteret menneske jeg er, håber jeg selvfølgelig, at Anders Fogh Rasmussen fortsætter som statsminister efter folketingsvalget. Jeg håber dog også på, at Venstre, de Konservative og Ny Alliance kan samle et flertal udenom Dansk Folkeparti således, at de med deres uacceptable menneskesyn kan blive sat udenfor politisk indflydelse.

Det holder altså ikke, Asmaa!

Der har i de seneste dage været skrevet meget om Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid i forbindelse med hendes udtalelser om, at hun støtter irakiske oprørers væbnede angreb på blandt andet danske soldater. I den sammenhæng har det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov nu politianmeldt Asmaa Abdol-Hamid for landsforræderi i henhold til straffelovens § 100.

Jeg ved såmænd ikke om Asmaas udtalelser ligefrem er af en karakter, der kan straffes med bøde eller hæftestraf, men personligt finder jeg det usmageligt, at en dansker (for det betragter jeg bestemt Asmaa Abdol-Hamid som værende) verbalt støtter irakiske oprører i at angribe og forsøge på at slå danske soldater ihjel. Man kan være politisk orienteret mod midten, venstre- eller højrefløjen (eller noget helt tredje for den sags skyld) og være enig eller uenig i, at der skulle sendes danske styrker i Irak, men vi er først og fremmest danskere, før vi er noget som helst andet.

Jeg mener derfor, at vi ubetinget skal støtter vores soldater, når de nu engang først er blevet sendt på en livsfarlig mission – de sætter trods alt deres liv på spil i modsætning til os andre, der bare kan sidde i sikkerhed herhjemme – det mindste vi så kan gøre er at give de danske soldater vores fulde opbakning.

Der er som bekendt megen diskussion omkring Asmaa Abdol-Hamids person i forvejen i forbindelse med hendes holdning til det at gå med tørklæde, dødsstraf etc. Personligt har jeg ikke noget problem i, at hun ønsker at gå med tørklæde. Jeg synes til gengæld, at hun som dansker skal efterleve de danske traditioner for at give hånd, hvis man hilser formelt på hinanden – også selv om det er en mand hun hilser på.

Men at hun ligefrem støtter irakiske oprørsstyrker i det at angribe og dræbe danske soldater, det holder altså bare overhovedet ikke!