Ågerpriser på mobildata

Jeg læste i dag en artikel i Børsen om den nærmest ikke eksisterende konkurrence på priserne på mobildata, altså det som det koster at bruge mobiltelefonen til datatransmission.

For et par år siden brugte EU stokkemetoden overfor Europas mobilselskaber i forhold til prissætningen på udenlandsk mobiltelefoni. Resultatet var, at der blev sat et maksimum på, hvad mobilselskaberne måtte opkræve på mobiltelefoni på tværs af grænserne.

Desværre glemte EU at gøre noget ved prisen på SMS, MMS og ikke mindst mobildata, som fortsat har et prisniveau, der minder om åger! Jeg var for nyligt på forretningsrejse i Tyskland og her blev jeg opkrævet ikke mindre end 100 kroner pr. megabyte data i forbindelse med jeg brugte min mobiltelefon som modem til min bærbare computer. Faktisk blev jeg præsenteret for en regning på ikke mindre end 3.000 kroner, hvilket er helt hen i skoven for at sølle 30 megabyte data!

Generelt set er jeg ikke tilhænger af alt for megen regulering og lovgivning, da mit liberale hjerte tilsiger mig, at markedskræfterne normalvis nok skal holde priserne nede. Imidlertid virker det mistænkeligt med de meget høje priser og det smager derfor af aftalt spil, hvorfor EU efter min mening gerne må finde stokken frem igen og få banket priserne ned. Der er ganske enkelt hverken nogen omkostningsmæssig eller teknisk undskyldning for, at priserne på mobildata skal være så høje.

Er Norge ved at være klar til EU?

For cirka halvanden uges tid siden, læste jeg et interessant indlæg på den borgerjournalistiske blog, iNorden. Indlægget omhandler en undersøgelse som Bergens Tidende har gennemført i forhold til nordmændenes indstilling til henholdsvis et EØS- og et EU-medlemskab: Undersøgelsen viser, at hele 57,7 procent af nordmændene faktisk ville sige ja til et EØS-medlemskab, hvis de igen skulle tage stilling til det.

EØS, som Norge har været medlem af siden 1994, er en slags B-medlemskab af EU og giver Norge en lang række af de samme rettigheder og pligter som EU-lande har i forhold til fri bevægelse af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

Den samme undersøgelse siger dog også, at et flertal af nordmændene (52,6 procent) fortsat er imod et direkte medlemsskab af EU.

Men måske er Norge alligevel på vej til at blive klar til EU i løbet af de næste 10-15 år?

For en gangs skyld et godt forslag fra DF

mark.jpg

Nu er jeg mildest talt ikke tilhænger af Dansk Folkeparti, der efter min mening er alt for populistisk og menneskefjendske i deres politik. Men en sjælden gang imellem kommer der et godt forslag fra dette parti og det er netop, hvad der er sket. Dansk Folkeparti har foreslået, at landbrugsstøtten til europæiske landmænd skal fjernes sammen med de toldbarrierer, der er sat op overfor ulandene. Formålet er dels, at skabe en højere vækst i ulandene ved at bliver muligt for disse lande at få afsat deres landsbrugsvarer til normale markedspriser i Europa og dels, at få lavere forbrugerpriser i EU.

Jeg synes rigtig godt om dette forslag, for tiltaler det mit liberalistiske og frihandelsorienterede hjerte. Det er aldrig sundt for udviklingen og konkurrencekraften i et samfund, når en bestemt industri bliver bygget op omkring massive støtteordninger, som det eksempelvis er tilfældet med EU-landenes landbrugsindustri. Samtidigt synes jeg, at det ville være rigtig godt, hvis vi på den måde kan være med til at fremme udviklingen i ulandene ved at give dem en reel chance for at konkurrere på mere markedsorienterede vilkår.

Godt EU-forslag fra Helle Thorning

helle_thorning3.jpg

I dagens udgave af Berlingske Tidende har jeg læst, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, foreslår at de fire EU-forbehold sendes til afstemning efter næste folketingsvalg. Hun foreslår endvidere, at der skal stemmes samlet om de fire forbehold ud fra en holdning om, at forbeholdene blev vedtaget samlet og derfor også bør komme til afstemning under ét.

Min liberale politiske observans gør, at jeg ikke er “fan” af Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt, men jeg må indrømme, at jeg synes rigtig godt om hendes forslag: Vi bør helt klart tage en folkeafstemning snarest muligt og forhåbentlig få forbeholdene afskaffet. Vi har i næsten 15 år fortalt omverdenen, at vi vil gerne være med til det meste, men ikke det hele. Alligevel har Danmark ofte stillet krav som om, at vi ikke havde forbeholdene og det synes jeg bare ikke er seriøst. Hvis vi ønsker fuld indflydelse i EU-samarbejdet (hvad jeg bestemt mener at vi skal gå efter), er det ikke rimeligt at vi altid vil have en række nødudgange i form af de fire forbehold. Enten er vi med hele vejen eller også må vi til at indstille os på, at vi som nation heller ikke forlange fuld indflydelse i EU.

Lad os få den Euro-afstemning…

euros.jpg

I dag blev EU-familien udvidet med to nye lande i form af Bulgarien og Rumænien, hvorved der nu findes i alt 27 EU-medlemslande. I samme moment har Slovenien valgt at lade sin sin hidtidige valuta udskifte med euroen således, at der nu er i alt 13 lande i eurozonen.

I den sammenhæng vil jeg skubbe lidt til vores politikere og spørge, om det ikke er ved at være på tide, at få udskrevet en ny folkeafstemning om, hvorvidt Danmark ikke skal få udskiftet kronen med euroen? Jeg ved godt, at nogle af vores politikere forsøger på at gøre det til et spørgsmål om vores nationale identitet, men det hænger altså ikke sammen med, om vi bruger kroner eller euro som betalingsmiddel. Mig bekendt er eksempelvis tyskerne ikke blevet mindre tyske fordi, at de har indført euroen som national valuta.

Til gengæld vil rigtig mange af vores virksomheder få det meget nemmere i hverdagen og det samme vil de mange danske turister, som rejser ud i Europa hvert år. Det vil i så fald være slut med vekselgebyrer, omregningskurser og irriterende småpenge, som man normalt ikke kan bruge til noget i sit eget hjemland.

Så kære politikere: Kom nu i gang og lad os få taget den folkeafstemning.

En joke til 1,5 mia. kroner

euparlament.jpg

Desværre lader det til, at EU’s groteske flyttecirkus fortsætter i et godt stykke tid endnu og at vi EU-borgere dermed skal blive ved med at bidrage til denne joke med ikke mindre end 1,5 milliarder kroner om året, via de enkelte landes bidrag til den fælles EU-kasse.

Hvis du ikke ved, hvad jeg mener med flyttecirkus, så taler jeg om den farce, der gentages en gang om måneden, når Europa-parlamentet flytter alle sine 732 parlamentsmedlemmer, hundredvis (hvis ikke tusindvis) af medarbejdere, alskens papirer, sagsakter, arkiver o.s.v. fra Bruxelles i Belgien (hvor parlamentet normalt har hjemsted) til Strassbourg i Frankrig.

Det ville svare til, at vi her i Danmark flyttede hele Folketinget til Nordjylland en gang om måneden. Jeg tror imidlertid, at enhver borger her i landet ville synes, at det både ville være en total dum idé og at det ville være et enormt spild af penge, ressourcer og tid.

Faktisk har over en million EU-borgere underskrevet en protest mod flyttecirkuset og tallet stiger hver eneste dag. Jeg vil gerne opfordre dem, som ikke allerede har skrevet under på protesten, om at bidrage med deres underskrift og dermed forhåbentlig være med at stoppe dette spild af penge og ressourcer. Klik her for at komme til det website, hvor du har mulighed for at underskrive din protest.

De mange protestunderskrifter har indtil nu ikke været nok, for ingen af regeringscheferne i EU tør reelt set tage diskussionen op omkring et emne, som i bund og grund burde være lige til at blive enige om. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at protestere – tværtimod skal vi holde fast og få endnu flere EU-borgere til at underskrive protesten.

Men for nærværende betyder det desværre, at der fortsat vil blive brugt ca. 1,5 milliarder kroner om året på helt unødvendigt flyttearbejde. Det er efter min mening at gøre grin med EU-borgernes penge.

Det er faktisk en joke til hele 1,5 milliarder kroner – problemet er bare, at det er en dårlig joke, specielt til prisen!

Lad dog folk få besværet…

momshul.jpg

Forleden kunne man i Børsen læse om, at Danmark og fem andre EU-lande vil forsøge at lukke det momshul, som gør, at man kan spare momsforskellen mellem eksempelvis Tyskland og Danmark, ved at bestille varer pr. telefon eller internet og så efterfølgende selv anvise en fragtmand til at transporterer varen til hjemlandet (det såkaldte “selvhenter-princip”). Dermed vil EU-stater med høj moms gå glip af milliarder i momsindtægter som følge af en stor stigning i den private import.

Jeg er enig i, at vi skal være påpasselig over for den slags potentielt set væsentlige reduktioner i Danmarks afgiftsindtægter. For hvis ellers nedgangen er stor nok, kan vi selvsagt komme til at mangle indtægter til at finansiere vort velfærdssamfund.

Men når det er sagt, tror jeg nu på, at den slags postordresalg vil finde sit naturlige og ikke specielt omfangsrige leje, når førstegangsinteressen er overstået og folk har oplevet, hvor bøvlet det kan være med ombytning, returret, garantireparationer og lignende på tværs af landegrænserne. Det gælder i hvert fald for Danmark, som traditionelt set aldrig har været et stort postordremarked som følge af en meget stor butikstæthed.

Det kan godt være, at man kan spare en del penge på eksempelvis et 42″ plasma-TV ved at bestille og købe det i Tyskland, men hvis det betyder at man skal til at diskutere service på tysk og varen skal sendes til garantireparation i Tyskland eller Sønderjylland, føler jeg mig overbevist om, at mange alligevel vil foretrække lokal service og danske forbrugerkøbsregler.

Så jeg tror nu ikke, at problemet med momshullet bliver så stort, når det kommer til stykket. Lad dog folk få besværet og opleve på egen krop, at der kan være meget bøvl og tidsspilde forbundet med at købe i hvert fald kapitalvarer og vedvarende forbrugsgoder på tværs af landegrænserne.

For alting har en pris – også en besparelse.