Drejer sig ikke om fødevaresikkerhed

barfoed-sagen.jpg

I pressen i går kunne man fornemme, at oppositionen allerede har fældet dom over forbrugerminister Lars Barfoed og det er endda før rigsrevisionen har afleveret deres officielle rapport.

Man kan pudsigt nok godt få den mistanke, at oppositionen har mere travlt med at få slagtet forbrugerministeren af populistiske og politiske grunde, frem for at afvente rapporten og samtidigt prøve på at arbejde på tværs af Folketinget og reelt set prøve på, at forbedre fødevaresikkerheden.

Jeg kan heller ikke lade være med at nævne en artikel i dagens udgave af Nyhedsavisen, som kan berette om, at der rent faktisk er gennemført væsentlig flere kontrolbesøg i Lars Barfoeds embedsperiode, end hans to forgængere, Mariann Fisher Boel og Ritt Bjerregaard, formåede at gøre, medens de var forbrugerministre. Så et eller andet sted er det måske ikke så dårligt et stykke arbejde, som Lars Barfoed rent faktisk har gjort.