Tid for at sætte endnu et lys i kagen…

Tid for at sætte endnu et lys i kagen

Så er det igen blevet tid for at sætte et ekstra lys i fødselsdagslagkagen og forlige sig med tanken om, at man atter er blevet et år ældre.

Det har jeg det imidlertid rigtig godt med, og jeg er ikke i nærheden af nogen form for midtlivskrise, som jeg umiddelbart følte, jeg led lidt af, da  jeg fyldte 40.

Tværtimod føler jeg, at jeg er i mit livs bedste form, takket være den store livsstilsforandring, som deltagelsen i Chris MacDonald projektet “Chris På Vægten” har været med til at give mig over de sidste ni måneder.

Rent faktisk burde jeg fjerne nogle lys i fødselsdagslagkagen, idet min seneste BodyAge test jo viste, at min krop faktisk kun er 34 år :-)

Anyway, jeg er i hvert fald fit for fight og glæder mig allerede til det kommende års udfordringer og oplevelser :-)

I vanlig stil har min tvillingebror sjovt nok også fødselsdag i dag, så hjertelig tillykke med fødselsdagen, Preben. Jeg håber, du bliver fejret med manér og får masser af dejlige gaver :-)

Tid for yderligere et lys i kagen

foedselsdag.jpg

Så er det atter blevet tid for at finde fødselsdagslysene frem og erkende, at man er blevet et år ældre. Pudsigt nok gælder det samme også for min tvillingebror, så hjertelig tillykke med fødselsdagen, brormand :o)

Heldigvis lider jeg ikke af samme bekymringer og overvejelser som sidste år, hvor jeg fyldte 40 (klik her, hvis du har lyst til at læse om mine tanker på nogenlunde samme tid sidste år). Tværtimod er jeg – i modsætning til sidste år – helt og aldeles ubekymret over at fylde år.

Så hvis jeg skal være helt ærlig, bekymrede jeg mig vist alt for meget sidste år over at runde et skarpt hjørne og tydeligvis langt mere end der overhovedet var grund til :o)

Slap ikke for at blive fejret :o)

leif40aar.jpg

Jeg er ikke så vild med overraskelser og er heller ikke så god til at blive fejret. Og da jeg havde på fornemmelsen, at mine højt skattede medarbejdere ville prøve på både at overraske og fejre mig i forbindelse med min runde fødselsdag, valgte jeg at møde ekstra tidligt i dag, i håbet om, at jeg kunne snyde dem lidt. Det skulle imidlertid vise sig, at det ikke var nok til at forhindre, at jeg alligevel blev fejret :o)

Klokken ni blev jeg bedt om at komme ned til receptionen, hvor alle medarbejderne tog imod mig med fødselsdagssang. Bagefter var der morgenmad i kantinen og jeg fik nogle mildest talt overraskende gaver. De kære medarbejdere synes i hvert fald, at jeg – i min stærkt fremskredne alder – har brug for en lille trehjulet el-scooter, to dåser Viagra (som viste sig at være mintpastiller), Ældresagens medlemsblad, et par tomme flasker, en pose Werther’s Original og en række andre praktiske ting :o) Jeg blev dog også begavet med en flot B&O nøglering.

Alt dette “postyr” medførte samtidigt, at medarbejdere fik leglighed til at opleve, at jeg er på usikker grund, når jeg er centrum på den måde :o) Som jeg fortalte dem under morgenmaden, har jeg ikke noget problem med at stå foran 2-300 mennesker og holde et indlæg eller lignende, men at blive fejret huer mig ikke helt og gør mig lidt genert :o) Ikke desto mindre var det nu alligevel en dejlig overraskelse, at blive fejret af de mennesker, der i hverdagen er med til at få mig til at føle, at jeg har verdens bedste job. Tusind tak til jer alle, for at gøre dagen i dag til noget helt specielt, som jeg altid vil huske.

Så oprandt dagen…

leifcarlsen-sepia1.jpg

Nu er det sket og kan ikke ændres: Jeg er hermed officielt 40 år gammel. Det samme bliver min tvillingebror sjovt nok også i dag: Mange gange tillykke med fødselsdagen, Preben :o) Jeg håber, at du får en fantastisk dag sammen med Karina og ungerne.

I forhold til mine bekymringer over det at fylde 40 år, må jeg i hvert fald konstatere, at jeg vågner op som 40-årig med den største gang hovedpine jeg har haft i lang tid. Det skyldes imidlertid næppe min alder, men nok nærmere, at jeg kun har fået små tre timers søvn og at jeg fik blandet alt for megen god øl og rødvin i går aftes, hvor jeg var i byen med min gode ven, Mikkel. Jeg håber i hvert fald, at jeg får det bedre senere på dagen og således kan få lov til at nyde bare en smule af min fødselsdag :o)

Fyrre, fed og færdig?

leifcarlsen-dark31.jpg

På søndag kan jeg ikke længere udsætte det: Efter 14.610 dage eller 350.640 timer eller 21.038.400 minutter eller 1.262.304.000 sekunder er det blevet tid for at fylde 40 år.

Et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at føle en vis form for nedtur over det, selv om at jeg inderst inde godt ved, at alder jo bare er et tal (eller også er det bare noget man hører fra dem, som allerede er fyldt 40 år eller mere). Alligevel har jeg i den sidste uges tid tænkt en del over betydningen af lige netop denne runde fødselsdag, uden at jeg egentlig kan forklare eller sætte ord på det.

På den ene side kan jeg mærke, at jeg har et eller andet udefineret behov for, at gøre status over mit liv. Jeg kan også godt mærke, at denne følelse fylder langt mere end da jeg fyldte tredive. På den anden side har jeg egentlig ikke lyst til at gøre status over tingene – måske fordi, at jeg er bange for at blive skuffet over at erfare, hvad jeg ikke har nået indtil nu, både på privatfronten og på jobbet.

Jeg er imidlertid nok nået til den konklusion, at jeg ikke ønsker, at gøre for megen status over mit liv i forbindelse med min 40 års fødselsdag. For i den sidste ende drejer det sig for mig, om at fortsætte med at leve i nuet og ikke så meget om, at kigge tilbage. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke er ydmyg nok til at glæde mig over de rigtig mange gode oplevelser, som mit fortid indeholder – for dem glæder jeg mig bestemt over!

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg mest af alt vælger at lade være med at kigge tilbage, for at undgå at ærgre mig over de fejl jeg har begået eller de ting som jeg ikke har opnået her i livet – ganske enkelt fordi at jeg på mange områder er utrolig ambitiøs og sætter meget høje krav til mig selv.

Om jeg så efter min fødselsdag på søndag kan dømmes til at være fyrre, fed og færdig, vil jeg lade min omverden afgøre.

For mit eget vedkommende er der helt sikkert en masse ting, som jeg gerne vil gøre bedre i fremtiden (og her tænker jeg ikke kun på mit golfhandicap). Tiden vil vise, om jeg rent faktisk gjorde noget ved det, efter min 40 års fødselsdag eller om der kommer til at gå yderligere ti år, inden at jeg bliver klogere og tager mig sammen :o)