Film: “Til døden os skiller”

til_doeden_os_skiller.jpgI går aftes var jeg i biografen for at se den nye danske komedie “Til døden os skiller”, som er med Sidse Babett Knudsen og Lars Brygmann i hovedrollerne.

Lars Brygmann spiller rollen som Jan, en noget kikset og meget lidt populær restaurantbestyrer på Sverigesbåden. Jan kæmper unægtelig for at overleve som menneske – både på jobbet og på hjemmefronten, hvor hans kone (Sidse Babett Knudsen) giver Jan tæsk, når ægteskabelige diskussioner skal “afgøres” :o) Da den voldelige kone begynder at blive et større og større problem for Jan og det også begynder at gå ud over hans indsats på jobbet, bliver Jan sendt i gruppeterapi af hans chef (Søren Pilmark) Her møder Jan de to voldelige automekanikere, Alf (Rasmus Bjerg) og Rudy (Nicolaj Kopernikus), hvorefter at begivenheder begynder at udvikle sig mere eller mindre uforudsigeligt :o)

Ganske vist får filmen en lidt overraskende drejning ved at blive lidt mere tragikomisk undervejs, men det er faktisk helt okay i forhold til filmens morale. Og det ændrer ikke det mindste på den samlede oplevelse af filmen. “Til døden os skilller” er en rigtig sjov og underholdende film, der absolut kan anbefales til alle, som holder af en god dansk komedie.

Film: “Children of Men”

childrenofmen1.jpg

Jeg har netop set “Children of Men” i biografen og det er så bestemt en seværdig film, hvis man ønsker et bud på, hvor fucked up verden kan gå hen og blive i fremtiden. Filmen er baseret på en roman af P.D. James og foregår i 2027, hvor menneskeheden er blevet ramt af sterilitet og derfor står foran at uddø. Der er er ikke født nye børn i 18 år og da klodens yngste borger pludselig dør, efterlades hele verden i endnu større fortvivlelse og desperation. Det hele virker som, at en verden uden børn, også er en verden uden særlig megen kærlighed og uden nogen form for medmenneskelighed.

Handlingen foregår i England, som hærges af kaos, terror og en ekstrem voldelig jagt på illegale immigranter. Denne gruppe af mennesker behandles på en måde, der minder om det jøderne blev udsat for i 30′erne og 40′ere fra nazisternes side – stort set med den eneste forskel, at man ikke forsøger på at slå de illegale immigranter systematisk ihjel.

[Read more…]

Casino Royale: Suveræn 007-film!

casinoroyale2.jpg

Så fik jeg set “Casino Royale” og det er efter min mening den klart bedste James Bond-film nogensinde! Først og fremmest er filmen og historien skruet godt sammen, men mest af alt træder selve handlingen og filmens personer langt mere i karakter, end vi har set i de tidligere 007-film. Der er tydeligvis skruet ned for “Q-gadgets” og dårlig Roger Moore-humor til fordel for mere handling og action, hvilket jeg bestemt ikke synes gør noget.

Hvad angår skuespillerpræstationen fra Daniel Craig, synes jeg, at han gør det forrygende som i hans første optræden som James Bond. Figuren har fået et meget mere markant fremtoning og selv om, at James Bond selvfølgelig kan klare hvad som helst :o), tilfører Daniel Craig alligevel figuren en vis form for sårbarhed – både fysisk og følelsesmæssigt.

Alt i alt har man nu fået ryddet godt og grundigt op i James Bond-konceptet og strammet figurerne markant op. Dermed må 007 i langt højere grad klare skærene selv og kæmpe sig ud af alverdens problemer uden brug af alt for mangte gadgets. Det er befriende og gør bestemt “Casino Royale” værd at se – selv for tidligere James Bond-hadefans :o)

“München”: Desværre stadig aktuel…

Jeg har netop genset filmen “München” i forbindelse med, at den er udkommet på DVD. Som bekendt er filmen baseret på de forfærdelige hændelserne under OL i 1972 i München. Her blev tog den palæstinensiske terrorgruppe, Sorte September, 11 israelske idrætsfolk som gidsler og forsøgte at afpresse de tyske myndigheder til at få frigivet over to hundrede fanger i Israel samt de to tyske terrorister, Ulrike Meinhof og Andreas Bader.

Desværre fik gidseldramaet en meget tragisk udgang, da de 11 israelske idrætsfolk blev myrdet af terroristerne – dels i forbindelse med selve gidseltagningen og dels under et mislykket redningsforsøg i den internationale lufthavn nær München. Det fik staten Israel til at iværksætte en hævnaktion, som indebar, at man sammensatte en tophemmelig gruppe til at opsøge og dræbe de overlevende terrorister fra gidseldramaet. Filmen tager udgangspunkt i aktionen, de involverede mennesker og de enorme følelsesmæssige og moralske udfordringer, der opstår i kølvandet på de mange drab.

Filmmæssigt synes jeg, at det er en fantastisk god og seværdig film, som jeg er sikker på, at jeg kommer til at se igen og igen. Filmen forsøger ikke på at tage side i konflikten fra dengang eller at fremstille den ene eller anden part som mere barbarisk end den anden. Tværtimod skildres begge sider, det vil sige israelere og palæstinensere, på nuanceret vis, om end at filmens primære fokus er israelske gruppe og specielt hovedpersonen, Mossad-agenten Avner (spillet af Eric Bana).

Den hemmelige gruppe starter med at have en meget høj motivation for at gennemføre hævndrabene, men ret hurtigt melder der sig en række moralske tømmermænd blandt de fleste af gruppens medlemmer. Imidlertid fortsætter gruppen alligevel sine hævnaktioner og bliver således fanget i en ond cirkel. Desuagtet at de indser, at hævndrabene blot resulterer i ditto hævndrab fra palæstinensernes eller andre involveredes side, holder gruppens medlemmer fast i missionens målsætning om, at opsøge og dræbe de overlevende terrorister fra OL massakren – uanset pris!

En ond spiral

Et vigtigt spørgsmål som flere af hovedpersonerne stiller de øvrige medlemmer i gruppen og ikke mindst sig selv, er om hævnaktionen virkelig er de enorme menneskelige og moralske omkostninger værd. Israelerne opnår ganske vist hævn ud fra et øje for øje princip og sender samtidigt et signal til palæstinenserne om, at det har en konsekvens at dræbe israelske statsborgere. Til gengæld fremprovokerer det yderligere hævndrab og terroristangreb fra palæstinensernes side og den onde spiral er dermed startet – vel at mærke uden udsigt til at stoppe.

Desværre er filmen på mange måder aktuel som aldrig før i forhold til opblusningen af konflikten i Mellemøsten i de sidste par uger. Det siger jeg ikke fordi, at der har været en terroristaktion i forbindelse med det netop afholdte verdensmesterskab i fodbold eller Tour de France – heldigvis ikke. Næ, filmen er aktuel, fordi at de principper, som lå til grund for den hemmelige gruppes hævnaktioner tilbage i halvfjerdserne, desværre stadig gælder i 2006. Hvis I slår nogle af vores soldater eller borgere ihjel, gør vi det samme med jeres soldater og borgere. Og der er næppe nogen tvivl om, at den onde spiral i Mellemøsten igen har taget fart i de seneste par uger.

Jeg siger dermed ikke, at Israel ikke skal forsvare sig mod angreb på landet som sådan – det er enhver nations ret at forsvare sig. Jeg tror bare ikke på, at konflikten bliver løst ved, at israelerne iværksætter voldsomme modangreb og dermed hælder endnu mere benzin på et bål, som i forvejen brænder alt for meget. Konflikten mellem israelere og palæstinensere bliver ikke løst ved, at de bliver ved med at bekrige hinanden (med mindre at det lykkes en af partnere at udrydde den anden part helt og aldeles, men sådan fungerer verden jo heldigvis heller ikke).

En anbefalelsesværdig film

Under alle omstændigheder er “München” i hvert fald en film, som jeg kun kan anbefale, at du får set, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er en fantastisk god film, som ikke mindst får en (i hvert fald mig) til at tænke over tingene i forhold til de mange voldelige konflikter, der stadig eksisterer i Mellemøsten og andre steder i verden. Det er såmænd ikke fordi, at jeg er rendyrket pacifist, men jeg ville ønske at de involverede parter ville indse, at de kommer ingen vegne ved at blive ved med at slå hinanden ihjel.

Desværre tror jeg ikke på, at der kommer en reel fred i Mellemøsten i min levetid. Det virker som om, at partnerne er håbløst bagud i forhold til vores europæiske holdning til det, at finde fredelige løsninger på konflikter. Et øje for et øje er tragisk nok stadig måden man håndterer konflikter på i Mellemøsten.

Omvendt har man da lov til at være naiv og håbe på, at de en skønne dag indser, at de må stoppe med at lade våbnene tale og dermed også få permanent fred i den del af verden.

Så fik jeg set “Da Vinci Mysteriet”

Så fik jeg set den meget omtalte “Da Vinci Mysteriet” med Tom Hanks i hovedrollen. Jeg har igennem lang tid ville læse Dan Browns bog, men tiden og lysten til at læse så mange sider, har ikke lige været der på det sidste. Derfor er det jo meget belejliget, at der nu er kommet en filmatisering af bogen :o)

Jeg vil ikke forholde mig til diskussionerne (som primært foregår i udlandet) om, hvorvidt filmen er gudsbespottende og krænker kristendommen. For mig er “Da Vinci Mysteriet” rendyrket underholdning med udgangspunkt i en god historie, en række historiske fakta og ikke så få konspirationsteorier endda. Alt dette er blandet op med en solid portion fantasi og en masse flotte filmeffekter. Det resulterer i en ganske udmærket film, som bestemt er seværdig, men omvendt er det heller ikke en “must-see” film. Så hvis du, af den ene eller anden årsag, ikke kommer til at se filmen, opstår der altså ikke noget uerstatteligt hul i dit personlige filmunivers.

Men som sagt en ganske udmærket film, hvor man dog skal holde sig godt vågen under hele forestillingen, for at få det optimale ud af filmen. Ja, ja, det ved jeg godt at man altid skal holde sig vågen, når man går i biografen, men man har jo hørt om folk, der falder i søvn under en forestilling :o) Nå, men tilbage til grunden til, at man skal holde sig vågen: Det skal man fordi, at filmen er et sandt virvar af gåder, mysterier, koder, konspirationsteorier og forvirring over, hvem er der er af det gode eller onde. Efter min mening er det faktisk lige før, at filmen kammer helt over med for mange gåder, teorier og mysterier. I den sidste ende går kabalen dog op og de mange mysterier kommer stort set til at give mening i filmens store blanding af historie og fiktion.

“Da Vinci Mysteriet” kan således klart anbefales som god underholdning. Sørg som sagt bare for at være udhvilet og få drukket et par ekstra kopper kaffe, inden du går i lag med den to en halv timer lange film, så at du får hele plottet med :o)