Den danske velfærdsmodel styrer støt og sikkert mod konkurs…

For nyligt læste jeg en kort kronik i Berlingske Tidende med Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen. Han mener, at vælgerangst i den grad lammer begge blokke i dansk politik, og at det forhindrer politikerne i at gennemføre de reformer og besparelser, der er nødvendige for at få nationalregnskabet op.

Anders Samuelsen tør efter min mening melde rent ud i forhold til upopulære reformer og tabuområder som fjernelse af efterlønnen, brugerbetaling og øget udlicitering. Det er jo ikke for sjov, når nationalbankdirektør Nils Bernstein fortæller, at der skal findes ikke mindre end 34 mia. kroner om året, for at få regnskabet til at balancere.

Samtidigt viser alle prognoser, at der bliver markant færre erhvervsaktive i forhold til antallet af borgere på overførselsindkomst. Og med en offentlig sektor, der er den største i verden målt i forhold til indbyggerantal, så har enhver person i den private sektor i forvejen en anden person på sine skuldre. I en ikke al for fjern fremtid skal den samme privatansatte bære to personer på sine skuldre.

Og løsningen er hverken at være berøringsangste overfor reformer eller ændringer i skattestoppet som den siddende regering er, eller at begynde at tale om at hæve skatterne igen og indføre tåbelige millionærmisundelsesskatter, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har tænkt sig at gøre, hvis de får regeringsmagten.

Nej, det er nødvendigt med endda meget markante reformer indenfor en forholdsvis kort tidshorisont, hvis den danske velfærdsmodel ikke skal ende med at gå konkurs. Med et trist flertal af politikere, der kun tør tænke i populisme, meningsmålinger og genvalg, er der en ret stor sandsynlighed for, at bunden går ud af vort velfærdssystem i løbet af de kommende år. Se blot debatten omkring efterlønnen, hvor et stort flertal af økonomer vil afskaffe tilbuddet om efterløn til alle, men meget få politikere tør gøre noget ved problemet – fordi at de ved at det ikke giver genvalg.

Imidlertid stemmer jeg ikke en politikere ind i Folketinget for at vedkommende skal have et job for livet. For mig skal politikerne på den ene side være med til at repræsentere befolkningen og demokratiet, men i høj grad også være med til træffe nødvendige og også til tider upopulære beslutninger. Desværre er dansk politik ved at udarte sig til en popularitetskonkurrence, hvor flertallet ikke tør tænke på landets ve og vel, men kun tænker på personlig genvalg og fastholde eller få regeringsmagten.

Det tager ikke mere end to minutter på at læse kronikken, som du finder her. Det er efter min mening kloge ord, der kommer fra Anders Samuelsen, men døm selv, og drop gerne en kommentar med din egen mening om emnet.

Hvorfor spilde politikertid på den slags?

I et ellers ganske moderne samfund som det danske bliver der desværre ofte sat fokus på politiske enkeltsager. Det får beklageligvis politikerne til at udvise en usmagelig stor grad af populisme, hvilket resulterer i, at der bliver sat fokus på sager og problemstillinger, der efter min mening slet ikke har nogen reel samfundsmæssig og politisk relevans.

Aktuelt tænker jeg selvfølgelig på sagen om sms-afstemningen i X Factor. Der er åbenbart blevet sået tvivl omkring validiteten af afstemningen, og det er naturligvis ikke okay. Selvfølgelig skal der være styr på den slags afstemninger og man skal kunne stole på dem.

Men når det er sagt, er der efter min mening ingen grund til at politikerne bruger så meget som et sekund på sådan en sag. Nej, den har ikke samfundsmæssig eller politisk betydning eller relevans. Selvfølgelig skal der være styr på en afstemning på en Public Service kanal som DR, men der er trods alt ikke tale om et folketingsvalg eller lignende. X Factor er trods alt kun et underholdningsshow!

Ikke desto mindre har Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht alligevel valgt at kalde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i samråd i Folketinget om denne sag.

Hvad i alverden er det for noget at spilde politisk taletid og fokus på, og så endda i form af et samråd i Folketinget? Jeg troede ellers, at vi netop lige nu havde langt større og mere vigtige problemer i vores samfund, end en sms-afstemning i et talentshow.

Næppe tvivl om Obamas fokus lige nu…

Ingen tvivl om, hvad Obamas fokus lige nu...

Der er næppe tvivl om Barack Obamas fokus lige nu – i hvert fald ikke, hvis man skal tro den Wordle “word cloud”, som er blevet til på basis af de ord, som den amerikanske præsident lagde vægt på i hans tv-tale til det amerikanske folk i nat.

Jeg kunne godt ønske mig, at den danske regering og Folketinget havde samme fokus på at afbøde finanskrisens virkning på den danske beskæftigelse. Det er her og nu, at vi har brug en vækstpakke bestående af markante skattelettelser og en fremskyndelse af offentlige investeringer. Så kan vi nemlig holde gang i hjulene og dermed bevare danske jobs.

Tankeeksperiment: Nytænkning kunne have givet sygeplejerskene flere penge…

Nu er konflikten inden for sygehussektoren som bekendt overstået og parterne nåede trods alt til enighed. Dermed undgik de med nød og næppe, at regering og Folketing gennemførte et lovindgreb, som næppe vil have givet sygeplejerske mere i løn end de endte med at få.

Jeg har ikke kunne lade være med, at lave et lille tankeeksperiment i forbindelse med storkonflikten og det opnåede resultat. Jeg vil nemlig påstå, at Dansk Sygeplejeråd kunne have givet deres medlemmer flere penge i lønforhøjelse, end det forliget resulterede i. Det ville ganske vist kræve en god portion nytænkning og et åbent mindset hos begge parter.

Mit tankeeksperiment går kort og godt ud på, at Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Krukow, forud for konfliktens start, skulle have foreslået sin modpart, Danske Regioners formand, Bent Hansen, at hvis han med det samme ville give 13,3 procent i lønforhøjelse over de næste tre år, ville hun undlade at strejke og samtidigt tilbagebetale 600 millioner kroner i kontingent til hendes medlemmer. Dermed ville hver eneste aktiv sygeplejerske, udover den opnåede lønforhøjelse på 13,3 procent, også få næsten 11.000 kroner tilbage i kolde kontanter (i hvert fald jævnfør mine beregninger).

Ganske vist ville det være ikke så lidt af en kamel at sluge for Connie Krukow og det er næppe realistisk, at fagbevægelsen vil tænke sådanne uortodokse tanker. Ikke desto mindre er det et faktum, at hun nu står tilbage med en fuldstændig tom strejkekasse. Med mit forslag ville Connie Krukow trods alt have haft omkring 100 millioner kroner tilbage og hendes medlemmer ville have sluppet for at skulle betale ekstra konfliktkontingent i de næste seks måneder. Samtidigt ville sygeplejerskerne have undgået at skulle gå igennem næsten to måneders opslidende strejke og sidst, men ikke mindst, så havde tusindvis af uskyldige danskere sluppet for at blive berørt af konflikten.

Anyway, der er som bekendt mange veje til Rom og ovenstående tankeeksperiment er blot mit personlige bud på, hvordan fagbevægelse og arbejdsgivere måske kunne undgå en konflikt fremover, hvis parterne blot er lidt mere nytænkende.

Uetisk gyldent håndtryk til Jørgen Poulsen

jpoulsen1.jpg

Efter at der har været nævnt beløb på op til to millioner kroner i gyldent håndtryk til den tidligere Dansk Røde Kors generalsekretær, Jørgen Poulsen, er parterne nu blevet enige om, at han skal have 750.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med, at han blev valgt til Folketinget tilbage i midten af november måned. Beløbet på 750.000 kroner udbetales ikke som løn, men indsættes derimod på Jørgen Poulsens pensionsordning. Dermed er der umiddelbart sat punktum for en sag, der har givet meget store ridser i Jørgen Poulsens personlige renommé.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er både uetisk og utrolig frækt af Jørgen Poulsen, at han har afkrævet Dansk Røde Kors en fratrædelsesgodtgørelse, når han nu en gang selv har valgt at forfølge en ny “karriere” som folketingspolitiker. Personligt har jeg det på den måde, at hvis jeg havde valgt at stille op til Folketinget og jeg rent faktisk blev valgt, kunne jeg da aldrig finde på at afkræve løn eller fratrædelsesgodtgørelse fra den virksomhed som jeg arbejder for. Jeg ville i så fald have foretaget et personligt valg om, at forfølge en nyt retning i mit liv og det skal jeg selvfølgelig ikke kompenseres økonomisk for på nogen måde.

Jeg synes under alle omstændigheder, at det er et udtryk for dårlig moral og manglende personlig dømmekraft, at Jørgen Poulsen har presset sin tidligere arbejdsgiver til at betale 750.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Det havde klædt ham at lade være med at forlange noget som helst fra Dansk Røde Kors, der nu har 750.000 kroner mindre at gøre godt med til hjælpeorganisationens arbejde. Til gengæld må Jørgen Poulsen leve med, at den folkelige respekt for ham har lidt et stort knæk, men idet han har accepteret det gyldne håndtryk, må han jo åbenbart synes at det er prisen værd.

Spændende partiprogram fra Ny Alliance

ny_alliance3.jpg

Så kom Ny Alliance endelig med deres samlede partiprogram og jeg synes det ser meget spændende ud. Jeg er ikke enig i alting, men jeg synes at det er et meget spændende partiprogram med en god portion nytænkning, hvilket vi virkelig har brug for her i landet. Personligt synes jeg, at de nuværende partier i Folketinget er blevet alt for stive i deres politiske programmer og sjældent eller aldrig følger med i udviklingen i samfundet og verden omkring os.

Jeg håber derfor, at Ny Alliance kommer ind i Folketinget med en god portion mandater efter næste folketingsvalg således, at Ny Alliance rent faktisk kan få gennemført en del af deres politiske program samtidigt med, at de kan få stækket Dansk Folkepartis indflydelse. Jeg satser i hvert fald på, at Ny Alliance kan få gjort noget markant ved skattepolitikken samtidigt med, at de bidrager til, at vi får en mere human og menneskelig indvandrerpolitik.

Søren Pind, tag dig sammen!

sorenpind1.jpg

Venstres Søren Pind har på et blogindlæg på Berlingske Tidendes website udtrykt, at han mener, at et menigt medlem af Folketinget ikke har den store indflydelse på folkestyrets arbejde. Ifølge Søren Pind bruges tiden som menigt medlem på meningsløse møder og at man enten være ordfører eller minister for at få væsentlig taletid og indflydelse.

Oven på et beklageligt valgnederlag til Ritt Bjerregaard i 2005, virker det som om, at Søren Pind endnu ikke har fundet sin indre ro i forhold til hans virke på Christiansborg. Faktisk tror jeg, at Søren er gået lidt sukkerkold i dansk politik og trænger til at finde lidt frisk motivation at komme videre i livet på.

Så kære Søren, stop nu tuderiet og kom videre. Jeg er sikker på, at der er masser af indflydelse at få i Folketinget, hvis du er indstillet på at kæmpe og arbejde for det. Som bekendt kommer intet let her i livet og helt sikkert heller ikke det, at få indflydelse på folkestyrets arbejde og udvikling, men du har altså tidligere vist, at du kan skabe resultater – også under svære vilkår.

Folketinget bliver mere kedeligt

pernillerosenkrantztheil.jpg

Tilbage i september sidste år blev Folketinget lidt kedeligere i forbindelse med, at Venstre meget markante politiske ordfører, Jens Rohde, meddelte at han ville forlade Folketinget, for at blive direktør for TV 2 Radio. Folketinget mistede dermed en markant profil og der var lagt op til, at debatterne ville blive kedeligere uden en Jens Rohdes skarpe tunge :o)

Desværre ser det ud til, at Folketinget bliver endnu mere kedelig, idet også Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten har besluttet sig for, at forlade Folketinget (dog først i forbindelse med næste valg). Jeg er ganske vist sjældent enig i hendes politiske standpunkter. Imidlertid sætter jeg stor pris på hendes ligefremme og autentiske stil, hvilket mange af hende kolleger på Christiansborg kunne tage ved lære af. Held og lykke til Pernille i fremtiden uanset, hvad hun måtte komme til at arbejde med.

Folketinget bliver kedeligere…

jensrohde.jpg

Den ofte kontroversielle politiske ordfører for Venstre, Jens Rohde, har meddelt, at han i løbet af september forlader Folketinget, for at tiltræde en stilling som direktør for TV 2 Radio.

Folketinget bliver utvivlsomt en del kedeligere uden Jens Rohde. Man kan mene meget om ham og at han nogle gange måske er lidt for frisk og provokerende med sine udmeldinger. Men i det mindste kan man høre, at Jens’ udmeldinger og kommentarer altid kommer fra hjertet. Det er meget befriende med en åbenhjertig sjæl i en verden, hvor spindoktorer og mediekonsulenter har travlt at instruere politikerne til at optræde korrekt foran pressen.

Til gengæld er der måske nogle politiske modstandere, som ånder lettet op nu, hvor de slipper for Jens Rohdes skarpe tunge :o)