En politisk farce uden afslutning…

Med eksklusionen af Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe, fortsætter partiet desværre sin nærmeste farceagtige deroute i dansk politik. Der er dermed efterhånden intet, der kan overraske, når det gælder Ny Alliance.

Jeg skriver desværre fordi, jeg virkelig regnede med, at dette parti havde fået mere fodfæste end det er tilfældet. Jeg håbede derfor på, at de mange nye liberale idéer og reformer, som Ny Alliance har foreslået, ville vinde så meget tilslutning blandt vælgerne, at det rent faktisk ville have fået mange flere mandater end folketingsvalget endte med. For vi har hårdt brug for nytænkning i det politiske landskab, hvis vi skal videreudvikle den danske velfærdsmodel.

Beklageligvis har Ny Alliance og deres folketingspolitikere i den grad spændt ben for sig selv som følge af en en graverende mangel på partidisciplin og ikke mindst en meget uklar politik igennem hele valgkampen sidste år. Eksklusionen af Jørgen Poulsen kommer derfor ikke som en overraskelse, men der imod som en næsten forudsigelig “næste scene” i en politisk farce uden afslutning.

Så fik jeg afgivet min stemme…

Så fik jeg afgivet min stemme og den endte med at gå til Det Konservative Folkeparti.

Oprindeligt havde jeg tænkt mig at stemme på Ny Alliance, men i den sidste ende turde jeg ganske enkelt ikke gamble med min borgerlige stemme. Som jeg har givet udtryk for i en del indlæg her på min blog, så har Naser Khader været alt for flakkende i sine holdninger og udmeldinger igennem det meste af valgkampen. Samtidigt må jeg indrømme, at jeg er skuffet over Khaders personlige præstation i forhold til de øvrige partiledere – han formåede ikke at gøre sig gældende på noget tidspunkt under valgkampen og det virkede ganske enkelt som om, at Naser Khader ikke havde sat sig ordentlig ind i sit eget partiprogram.

Dermed var Ny Alliance ikke længere nogen reel mulighed for mig som liberal og borgerlig vælger. Det tog mig dog ikke lang tid at nå frem til den konklusion, at det så måtte blive Det Konservative Folkeparti, der kunne gøre sig fortjent til min stemme.

Jeg har i mange år stemt på Venstre, men jeg synes at statsminister Anders Fogh Rasmussen efterhånden har solgt for meget ud af de liberale og borgerlige værdier ved at bevæge sig alt for meget ind mod midten i et misforstået forsøg på at kapre socialdemokratiske stemmer.

Det synes jeg til gengæld ikke, at De Konservative har forsøgt på – tværtimod har de holdt fast i en masse gode borgerlige holdninger og principper. Derfor endte det også med, at det blev netop dette parti jeg stemte på. Jeg forventer til gengæld, at De Konservative bruger min stemme med omtanke og gør deres til at sikre den fortsatte positive udvikling af Danmark som en moderne velfærdsstat.

Laveste tilslutning til Ny Alliance indtil nu

I dagens Gallup-måling for Berlingske Tidende får Ny Alliances sin hidtil laveste vælgertilslutning i løbet af valgkampen: 4,8 procent af stemmerne kan det blive til, hvilket i så fald vil give partiet ni mandater i Folketinget. Men på trods af den lave vælgertilslutning, vil Ny Alliances partiformand Naser Khader fortsat være tungen på vægtskålen, hvis Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti skal bevare det parlamentariske flertal, der danner grundlag for VK-regeringen.

Imidlertid tror jeg der er risiko for, at Ny Alliance kommer til at dykke yderligere i meningsmålingerne, så længe Naser Khader bliver ved med at flakke i de politiske udmeldinger. For mit eget vedkommende har de sidste par dages udvikling i hvert fald ikke gjort mig mere “tryg” i forhold til det faktum, at det er afgørende for min eventuelle stemme på Ny Alliance, at jeg kan stole 100 procent på, at Naser Khader peger på Anders Fogh Rasmussen efter valget. Så jeg vil atter opfordre Naser Khader og Ny Alliance til at melde mere klart ud i sin politik og bekende kulør – er I borgerlige og i så fald, er I indstillet på at være ved det og endegyldig pege på Anders Fogh Rasmussen som både kongelig undersøgelsesleder og statsminister, når valget er overstået den 13. november?

Naser Khader, tag dig nu sammen…

Som bekendt har Ny Alliances partiformand Naser Khader fået en massiv eksponering i pressen i den seneste tid, men det har desværre langt fra været positivt alt sammen. Ganske vist er pressen ikke altid rimelig i sin tilgang til ham og da Se & Hør’s chefredaktør Henrik Qvortrup tidligere på ugen fremsatte en udokumenteret påstand om, at Naser Khader skulle have brugt sort arbejde til en privat byggeopgave, mindede det mest af alt om personlig chikane.

Omvendt har Naser Khader selv dummet sig ved ikke at kunne fremstå som værende 100 procent troværdig i forhold til hvad der skulle have været udslagsgivende for hans beslutning om at forlade Radikale Venstre. Det samme gælder den manglende etablering af en støttefond, der blandt andet skal hjælpe fattige palæstinensiske børn.

Altså har Naser Khader fået en del ridser i lakken, hvad angår hans personlig troværdighed og image. Det er dog ikke værre end at Naser stadig kan nå at fremstå som en seriøs og troværdig politiker og partileder, hvis han tager sig sammen her og nu. Naser Khader bliver simpelthen nødt til at acceptere, at de moralske krav til en politiker er meget højere end til “almindelige” mennesker og at han derfor må oppe sig en del i den sammenhæng. Der skal ganske enkelt bare være orden i sagerne!

Hvad angår min personlige tillid til Naser Khader, så er den fortsat på et højt niveau, men den er dog ikke højere end, at han ikke skal vide sig stikker på min stemme endnu. Jeg føler mig ganske enkelt ikke sikker på, at Naser Khader vil pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister efter valget, når det kommer til stykket. Jeg synes rigtig godt om det meste af Ny Alliances politik, men omvendt vil jeg heller ikke spilde min stemme på et parti, der måske ender med at ville pege på Helle Thorning efter valget. Så vil jeg trods alt hellere give min borgerlige stemme til Venstre eller de Konservative.

Lars Kolind, den attitude holder ikke…

I går hørte jeg, at en af Ny Alliances højt profilerede folketingskandidater, den tidligere Oticon-direktør Lars Kolind, udtale følgende i pressen: “Alle siger, det er forfærdeligt på Christiansborg, og hvis det viser sig at være håbløst, så er der forhåbentlig en suppleant, der kan tage over”.

Hvad i alverden er det for en uprofessionel attitude at lægge for dagen, når man går ind i politik? De, der vælger at stemme på Lars Kolind, betror ham trods alt med deres demokratiske stemme i en klar forventning om, at han vil tale sine vælgeres sag og arbejde hårdt for de værdier og synspunkter, som han sandsynligvis vil blive valgt ind i Folketinget på. Jeg må indrømme, at jeg mistede en del respekt for Lars Kolind i går med denne udtalelse. Da han var topchef for Oticon, ville han næppe ansætte en medarbejder i en ledende stilling, hvis vedkommende under jobinterviewet fortalte Lars Kolind, at hvis det blev for surt med jobbet i perioder, ville der forhåbentlig en underordnet, der kunne tage over.

Så kære Lars, jeg synes at du skal trække din udtalelse tilbage fra i går og til gengæld fortælle dine potentielle vælgere, at du selvfølgelig vil gå helhjertet ind i dansk politik. Jeg har stor respekt for dig som erhvervsleder og håber, at jeg også kan få det for dig som politiker, men det kræver altså, at du groft sagt dropper tudekiksene og selvfølgelig knokler løs som politiker på Christiansborg. Du opnåede ikke de flotte resultater, som du er kendt for som erhvervsleder, ved at give op, når det var lidt svært – tværtimod opnåede du resultater gennem hårdt og målrettet arbejde og det kan du selvfølgelig også i dansk politik, hvis du altså vil.

Her er Danmarks nye regering!

Jeg har netop læst en interessant artikel på Nyhedsavisens website omkring muligheden for at skabe en flertalsregering bestående af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance efter folketingsvalget. Nyhedsavisen har talt med to valgforskere ved henholdsvis Aalborg Universitet og Syddansk Universitet og forskerne er enige om, at lige netop denne partikonstellation er en reel mulighed, hvis ellers valgets resultat kommer til at minde om de aktuelle meningsmålinger.

Nu er det selvfølgelig ikke kun op til, hvad to valgforskere mener der kan lade sig gøre og der er en hel del “issues”, der skal løses for at det kan lade sig gøre (blandt andet peger Radikale Venstre som bekendt på Helle Thorning-Schmidt lige nu som forhandlingsleder og statsminister). Men på trods af de udfordringer, der måtte være i denne sammenhæng, kan jeg ikke lade være med at være meget begejstret for idéen om en regering bestående af Venstre, De Konservative, Radikale Venstre og Ny Alliance – både fordi det lyder til at kunne blive en rigtig god borgerlig konstellation, men bestemt også fordi det vil sætte Dansk Folkeparti fuldstændig udenfor politisk indflydelse.

Kan vi så få kammertonen i valgkampen?

Allerede på tredje dagen af valgkampen, er tonen mellem de forskellige partier og folketingskandidater kommet ned på et meget lavt niveau, hvilket på ingen måde passer ind i et moderne demokrati som det danske. Faktisk synes jeg, at en hel del af folketingskandidaterne skulle skamme sig over, hvordan de taler til hinanden og omtaler/bagtaler hinanden i den skrevne presse og ikke mindst på tv. Aktuelt har Dansk Folkeparti lige hældt mere benzin på dette bål ved at provokere med et valgplakat med overskriften “Ytringsfrihed er dansk, censur er det ikke”. Enhedslisten er desværre hoppet på DF’s “provo-limpind” ved at lade deres kontroversielle folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, fotografere med tørklæde og rooligang-klaphat.

Jeg holder selv meget af en engageret, ærlig og ligefrem diskussion og elsker at diskutere interessante emner. Af samme grund sætter jeg derfor også pris på at se god politisk diskussion på tv. Men når en hel del af folketingskandidaterne ikke kan finde ud af, at holde diskussionerne på et sagligt og respektabelt niveau, synes jeg at det er en trist udtryk for en manglende respekt for hinanden som individer. Samtidigt er det utroligt trættende at høre på og fremmer ikke ligefrem lyst til at lytte til de pågældende politikere. Jeg tror ganske enkelt, at mange politikere og partier mister muligheden for at få kommunikeret interessante budskaber til potentielle vælgere, når mange politiske diskussioner drejer sig mere om provokation og personfiksering end om reelle polititiske problemstillinger.

Så kunne vi ikke nok få kammertonen ind i valgkampen til gavn for alle – ikke mindst os vælgere :o)

Hvad har Helle Thorning gang i?

Allerede på valgkampens første dag var Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt ude med en melding om, at hvis Socialdemokraterne kommer til magten, vil de annullere de skattelettelser, som regeringen annoncerede tilbage i slutningen af august måned og gennemførte ved lov for blot få dage siden (skattelettelserne får effekt fra 1. januar 2008). Ergo vil Helle Thorning-Schmidt tage en allerede vedtaget skattelettelse fra danskerne og dermed bryder hun allerede nu løftet om, at Socialdemokraterne vil overholde skattestoppet.

I går aftes var Helle Thorning-Schmidt så ude i pressen og meddele, at hun vil genåbne den trepartsaftale, som regeringen, LO og de offentlige ansatte indgik tilbage i juni måned. Åbenbart synes Helle Thorning-Schmidt, at aftalen er for dyr og der ikke skulle være finansiering for den – vel at mærke i det finanslovsforslag som Socialdemokraterne selv har fremlagt. Formanden for 200.000 offentligt ansatte i fagforeningen FAO, Dennis Kristensen, har udtalt, at Socialdemokraternes melding er meget overraskende og piller ved hele troværdigheden, når der skal indgås aftaler mellem den til enhver tid siddende regering og fagbevægelsen. Dennis Kristensen minder samtidigt Helle Thorning-Schmidt om, at indgåede aftaler naturligvis er bindende for både afgående og tiltrædende regeringer.

Hvad er det lige Helle Thorning har gang i? Hvis “stilen” for en socialdemokratisk regering er, at man hele tiden bryder indgåede aftaler, blander sig i det danske aftalesystem eller annullerer allerede vedtagen lovgivning, så ser det godt nok sort ud for den videre udvikling af velfærdssamfundet. Som jeg skrev i et indlæg tilbage i oktober måned sidste år, så er jeg sikker på, at Socialdemokraterne vil gentage den nærmest katastrofale politik som Anker Jørgensen stod i spidsen for i 70′erne med øget gældssætning, højere skatter og en voldsom opblusning i det offentlige forbrug. Jeg tror til gengæld fuldt og fast på, at en borgerlig regering bestående af Venstre, de Konservative og Ny Alliance vil være en garant for en fortsat sund udvikling af Danmark som demokrati og velfærdsnation.

Unødvendigt med valg her og nu

I dag blev så dagen, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen desværre valgte at udskrive valg. Jeg skriver desværre fordi, at jeg synes, at det er unødvendigt med et folketingsvalg her og nu. Som jeg tidligere har givet udtryk for, håbede jeg virkelig på, at Anders Fogh Rasmussen ikke ville falde for fristelsen og udskrive valg i utide, men at han derimod ville sidde valgperioden ud, hvilket ville betyde at der først skulle være folketingsvalg i starten af februar måned 2009.

Ganske vist har oppositionen over den seneste tid brugt mange ressourcer på, at få stort set en hvilken som helst politisk sag til at blive en storm i et glas vand. Faktum er dog bare, at regeringens parlamentariske flertal på ingen måde har været så meget under pres, at det er nødvendigt at udskrive valg. Samtidigt har de konkrete resultater, som regeringen har været med til at skabe i forhold til økonomi, beskæftigelse og velfærdsforbedringer, været så gode, at der heller ikke på denne front har været noget, der gjorde det nødvendigt at tage et folketingsvalg lige nu.

Anyway, nu er det jo vores statsministers suveræne beslutning, hvornår der skal være valg her i landet og når nu beslutningen er taget, gælder det selvfølgelig om at få det bedste ud af det. Som det liberalt orienteret menneske jeg er, håber jeg selvfølgelig, at Anders Fogh Rasmussen fortsætter som statsminister efter folketingsvalget. Jeg håber dog også på, at Venstre, de Konservative og Ny Alliance kan samle et flertal udenom Dansk Folkeparti således, at de med deres uacceptable menneskesyn kan blive sat udenfor politisk indflydelse.

Hold dig fra fristelsen, Anders Fogh

For tiden tales og skrives der utrolig meget om, at et folketingsvalg er nært forestående og at det nærmest kun er et spørgsmål om dage eller uger før statsminister Anders Fogh Rasmussen udskriver valg. I hvert fald har pressen travlt med at spørge stort set alle politikere om, hvornår de tror, at der bliver udskrevet valg og hvilke politiske temaer, der vil blive de vigtigste i valgkampen. Samtidigt har adskillige partier og enkeltpersoner på det nærmeste allerede startet valgkampen ved at love den ene eller den anden gruppe af vælgere mere i løn, bedre forhold, hurtigere behandlingsgaranti o.s.v.

Jeg har i den sammenhæng en personlig opfordring til Anders Fogh Rasmussen: Oppositionen vil af åbenlyse gerne have et folketingsvalg og bruger næsten enhver form for lejlighed til at puste, hvad som helst op til en diskussion, hvor de kan forlange at regeringen må gå af. Men lad nu være med at falde for fristelsen for at udskrive et folketingsvalg i utide, når der slet ikke er grund til det. Du bør holde dig for god for at prøve at være populistisk (det er der rigeligt af politikere der er) og derimod stole på, at vælgerne nok skal belønne stabilitet, vedholdenhed og solidt stykke politisk arbejde – også selvom der først skulle blive valg i 2009.

Først og fremmest er regeringens politiske flertal er intakt og der er altså ingen politisk varme kartofler, der kræver et folketingsvalg – i bund og grund har det ikke gået bedre for os danskere i de sidste 30 år! Desuden mener jeg, at hverken landets borgere, virksomheder eller landet som helhed har brug for en masse uro lige nu, hvilket der uvægerligt vil komme som følge af et folketingsvalg. I stedet burde regeringen derfor bruge den resterende tid af valgperioden frem til 8. februar 2009 (hvor der senest skal udskrives valg) til at blive ved med at arbejde med sin politik (og blandt andet få kigget på en reel skattereform) frem for at rende af taburetten i utide.