Den årlige opfordring: Don’t Waste Your Money!

Don't Waste Your Money

Jeg ved godt, at jeg sikkert er alt for sent ude med denne opfordring, men derfor vil jeg nu alligevel opfordre til, at man ikke spilder penge på fyrværkeri.

Herefter vil jeg høftligst henvise til mit indlæg fra sidste år om emnet (klik her for at se det).

Fyrværkeri: Don’t Waste Your Money!

fyrvaerkeri2.jpg

Nu, hvor vi igen nærmer os nytåret, bliver det dermed også tid igen for affyring af utrolige mængder fyrværkeri. Faktisk køber danskerne fyrværkeri for over 300 millioner kroner om året!

Jeg må indrømme, at dette enorme beløb chokerede mig, da jeg hørte om det første gang. Jeg kan nemlig ikke lade være med at undre mig over, hvordan det kan være, at nødhjælpsorganisationer skal kæmpe hårdt for at indsamle bare 20 eller 50 millioner kroner i forbindelse med diverse landsindsamlinger. Danskerne har derimod ikke har noget problem med at brænde over 300 millioner kroner af på noget, der i bedste fald glæder øjet i få sekunder og i værste fald sviner miljøet og giver fyrværkeriskader.

Jeg håber, at jeg med dette blogindlæg kan opfordre så mange danskere som muligt til at spare på “fyrværkeribudgettet” i år og til gengæld støtte en god sag. I stedet for at bruge eksempelvis 300 kroner på fyrværkeri, kan du eksempelvis via danske MyC4 hjælpe en kvinde i Uganda ved at låne hende de penge som du ville have brugt på fyrværkeri. Så i stedet for at nyde noget ligegyldigt fyrværkei i nogle få sekunder, kan du hjælpe kvinden med at videreudvikle hendes forretning og gøre hende endnu mere selvforsørgende. Og så er der endda en rigtig god chance for, at du får både penge og en lille rente tilbage igen :o)

Ser sort ud for ungdommen…

skaerebraender11.jpg

Jeg har netop læst i nyhederne, at politiet i Odense har fængslet en 16-årig ung mand for forsøg på tyveri af fyrværkeri. Ved hjælp af en skærebrænder (!) forsøgte han at bryde ind i en container, som var fuld af fyrværkeri (!). Jeg vil gætte på, at den unge mand ikke været “belastet” med en særlig stor viden om, at kombinationen af gnister fra en skærebrænder og ekstremt brandfarligt fyrværkeri ikke ligefrem er en særlig god cocktail.

Man kunne godt fristes til at sige, at det ser sort ud for den danske ungdom, når fornuften ikke rækker til mere, end i ovennævnte tilfælde. Omvendt skal man heller ikke generalisere og det absolutte flertal af danske unge har da heldigvis både fornuft, moral og forstand på plads. Hvad angår den unge mand, så må man håbe, at de sociale myndigheder vil hjælpe ham på ret køl igen – det ville være synd og skam, hvis denne begivenhed skulle blive starten på en kriminel løbebane. Om man så under alle omstændigheder burde sende ham på et lille pyroteknisk kursus til at starte med, kan man jo altid diskutere :o)