The Masters: Spændingen stiger

themasters21.jpg

Tredje runde af The Masters skulle vise sige, at blive ikke så lidt af en nedtur for stort set alle spillere og rent faktisk formåede kun tre spillere i form af Tiger Woods, Lee Westwood og Retief Goosen, at gå runden i henholdsvis par, par og to under par.

Resten af feltet måtte indkasserede scores i over par og for en hel del spillere endda rigtig mange slag over par. Specielt australske Geoff Ogilvy, som ellers lå med helt fremme ved starten af tredje runde, havde en virkelig dårlig dag, da han på 15. hul slog bolden i vandet ikke mindre end to gange i træk og måtte gå fra hullet med en ni’er! Den meget kostbare fejl resulterede i, at Geoff Ogilvy gik fra at være med i front ved dagens begyndelse, til at slutte på en delt 26. plads og han er nu reelt set ikke mulighed for at vinde.

I det hele taget faldt spillet sammen for mange af de ellers rutinerede golfstjerne og spændingen før finalerunden er derfor ultrahøj. Stuart Appleby fører turneringen med en samlet score på to slag over par slag, men da der kun er ét enkelt slag ned til Tiger Woods og Justin Rose, skal Appleby på ingen måde taget noget for givet.

Tiger, som har vundet Masters turneringen fire gange før, kommer i hvert fald til at give Appleby kamp til stregen og det gør Tiger vel at mærke både med et fænomenal golfspil og næsten endnu vigtigere med en mental styrke, som ikke findes bedre og som der i høj grad er brug for under en major.

Under alle omstændigheder virker det som om, at næsten alt kan ske under finalerunden, som jeg helt sikkert skal følge minutiøst i aften. Så kære mor (og for den sags skyld andre familiemedlemmer og venner): Lad være med at ringe mellem kl. 22.00 og 01.00 :o)

Tiger gjorde det igen!

tigerwoods11.jpg

Tiger Woods har for tredje gang (og for anden gang inden for tre år) vundet sin private golfturnering, Target World Challenge. Tiger gik en suveræn finalerunde i 66 slag og endte samlet set på 16 under par og med en vindermargin på hele fire slag foran turneringens nr. 2, australske Geoff Ogilvy.

Udover sejren i dag og de 1,35 millioner dollars i præmiepenge, har december allerede være en ganske god måned for Tiger Woods, som i sidste uge blev udnævnt til Årets Spiller på den amerikanske PGA Tour – vel at mærke for ottende gange i de ti år, hvor han har været professionel. Som sædvanlig er det ikke mindre end imponerende resultateter – selv fra verdens bedste golfspiller!