Danmarks bedste glöggopskrift!

Den første weekend i december står lige for døren, og mon ikke at der er mange, der benytter denne lejlighed til så småt at tage hul på julemåneden ved at servere glögg og æbleskiver for familie og venner.

I den sammenhæng vil jeg atter gøre reklame for en glögg, der virkelig smager af noget, og som efter min mening er Danmarks bedste glöggopskrift!

Glem alt om færdiglavet papglögg eller lignende. Glögg skal selvfølgelig være hjemmelavet! Og det tager faktisk ikke særlig meget tid, når det kommer til stykket. Samtidig bliver køkkenet fyldt med de skønneste juledufte, når man står og laver glöggen, og smagen er naturligvis himmelsk :-)

Du finder opskriften her.

Velbekomme :o)

Så er det atter tid for glögg :o)

Med december måneds og dermed også julens komme, er det atter blevet tid for at servere glögg igen for familie, venner, kolleger og andre mennesker, som man gerne vil dele nogle gode juletraditioner med.

I den sammenhæng vil jeg gerne gøre reklame for en glögg, der virkelig smager af noget.

Klik her for at se et tidligere indlæg med efter min mening Danmarks bedste glöggopskrift :o)

Velbekomme :o)

Glögg der virkelig smager af noget :o)

Inden I forfalder til den lette løsning, når der skal servere glögg og bare drøner ned på tankstationen for at købe papvin og Blomberg glöggmix, så får I her en opskrift på, hvordan verdens bedste glögg skal laves :-)

Ingredienser:

  • 2 flasker rigtig god rødvin
  • 1 flaske god portvin
  • 1/4 flaske spiritus (eksempelvis mørk rom)
  • 250 gram rosiner
  • 1 stang vanille
  • 1 stang kanel
  • 1 håndfuld nelliker
  • Skallen af 1 citron
  • Skallen af 2 appelsiner
  • 150 gram friskhakkede mandler
  • Rørsukker efter smag

Tilberedning:

  • Portvin (ja, hele flasken), vanille, kanel, nelliker, citronskal og appelsinskal blandes i en stor gryde. “Substansen” skal herefter trække i 24 timer.
  • Spiritussen (eksempelvis den mørke rom) og rosinerne blandes i et andet fad. Denne “substans” skal ligeledes trække i 24 timer.
  • Vanille- og kanelstængerne samt citron- og appelsinskallerne sies fra portvinen (for alkoholhungrende personer er det selvfølgelig tilladt at gnaske vanille- og kanelstængerne i sig, hvis man har de lyster).
  • Tilsæt nu de friskhakkede mandler og de to flasker rigtig god rødvin og varm herefter væsken op til lige under kogepunktet.

Servering:

Den varme glögg serveres i kopper eller varmebestandige glas med en skefuld rosin- og spiritusblanding og sødes med rørsukker efter smag og behag. Man kan også vælge at komme rosin- og spiritusblandingen i selve glöggen under opvarmningen, men pas på blandingsforholdet – ellers øges chancen for hovedpine betragtelig :o)

Tilbehør:

Æbleskiver, brændte mandler, nødder, konfekt, julesmåkager, samt en håndfuld hovedpinepiller, hvis du spiser mere end 25 rosiner fra spiritusblandingen :o)

Opskriften rækker til 8-10 personer med “normal” tørst.

Skål og god jul :o)