Tror du dette var muligt med “små skridt”?

I de seneste dag har der været skrevet meget i pressen om Chris MacDonald og hans træningsmetoder i forbindelse med DR’s “By på Skrump” sundhedseksperiment.

Blandt andet har Landsforeningen for Overvægtige udtalt, at Chris og hans hårde træningsmetoder er med til at udstille og ydmyge deltagerne (som jo for øvrigt selv har sagt ja til at deltage og vidste, hvad de gik ind til). Ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen tilslutter sig denne kritik og kalder endda Chris’ metoder for militante og noget som man kun bør bruge på elitesoldater (jeg håber da, at de soldater, der vi sender til Afghanistan, bliver trænet endnu hårdere end “By på Skrump” deltagerne).

Jeg synes, at denne kritik generelt set er useriøs og populistisk og jeg synes i særdeleshed, at Per Brændgaaard rammer helt ved siden af og har alt for travlt med at gå efter manden (Chris) frem for bolden. Faktisk virker det for mig som om, at Per Brændgaard har travlt med at slå mønt på “By på Skrump” og den omtale som dette sundhedseksperiment giver til at få fokus på hans eget sundhedskoncept, som er kendt under navnet “Små skridt”.

Nu mener jeg selv, at jeg har noget at have det i, når jeg tillader mig at udtale mig om dette emne. Jeg har selv igennem mange år forsøgt utallige slankekure og “koncepter” og jeg har derfor en vis erfaring med, hvad der virker og ikke virker, når man er voldsomt overvægtig, som jeg selv var for 16 måneder siden. På det tidspunkt var jeg så heldig, at jeg fik mulighed for at deltage i “Chris På Vægten” projektet.

Takket være Chris og hans evne til både at informere, motivere og presse mig til at motionere og gennemføre en livsstilsforandring, hjalp han mig til at tabe små 40 kg i løbet af forholdsvis kort tid. Faktisk smed jeg 30 kilo i løbet af de første tre måneder og yderligere næsten ni kilo mere i løbet af de efterfølgende tre måneder.

Jeg nåede i mål med mit vægttab og fik en ny livsstil og et meget bedre liv gennem masser af træning, en markant omlægning af mine kostvaner, tonsvis af viden og som følge af Chris løbende coaching, støtte og sparring. Jovist, det var rigtig hårdt og Chris lagde i perioder stort pres på mig og de øvrige “Chris På Vægten” deltagere for at nå vores delmål og overordnede mål, men det var lige præcis, hvad vi havde brug for.

Jeg havde i hvert fald ikke opnået et vægttab på næsten 40 kilo, hvis jeg havde anvendt Per Brændgaards “små skridt” sundhedskoncept. Dels ville det have taget forever og dels tror jeg, at jeg ville have givet op undervejs og dels ville jeg være faldet i utallige gange og sætte de små vægttab over styr mange gange.

Personligt tror jeg, at hvis man er ekstremt overvægtigt, skal der også en ekstrem indsats til at gøre noget konkret ved problemet. Jeg tror ikke på et “slow fix” og da slet ikke på Landsforeningen for Overvægtiges forslag om, at man løser problemet ved at gå fra almindelig cola til sukkerfri cola light (jeg ved godt, at det er sat på spidsen, men det er deres egen udtalelse til pressen).

Men når det er sagt, tror jeg også det er vigtigt, at man vælger den træningsform og slankemetodik, der passer til bedst til det enkelte menneskes temperament og ambitioner. Nogen mennesker vil opnå gode resultater som følge af “små skridt” metodikken, hvor andre når i mål som følge af benhård træning og en mere markant ændring i livsstilen.

Jeg vil slutte min indlæg ved at sige, at det er selvfølgelig fair nok, hvis Per Brændgaard ikke synes om Chris’ træningsmetoder, men man kan nu engang ikke løbe fra de konkrete resultater som Chris har været med til at skabe. Like it or not, men mandens træningsmetoder (som for øvrigt dækker over andet end hård træning) virker altså!

Chris På Vægten “Graduation Day No. 2”

I dag var der den sædvanlig fællestræning med Chris MacDonald – ganske som der er stort set hver eneste søndag. Hvad der til gengæld ikke var sædvanlig, var at der var dømt “Graduation Day No. 2”, hvilket er Chris’ betegnelse for hele 12 timers træning!

Jeg havde besluttet mig for at deltage i træningen i det omfang, jeg følte, jeg havde energi til det – selvfølgelig uden at tage nogen som helst chance for at blive overbelastet. Derfor droppede jeg at deltage i de to spinningtimer om morgenen og ikke mindst de 150 gange op og ned af trapperne i Parken.

Jeg “nøjedes” således med en masse power walking på løbebåndet, da vi var tilbage i fitness dk’s lokaler på Østerbro efter “trappeøvelsen” i Parken.  Faktisk lykkedes det mig, at få forbrændt næsten 3.000 kalorier under træningen, hvilket jeg er meget stolt af. Jeg havde trods alt være indlagt på Frederikssund Hospital tre tage! Jeg kunne endda mærke, at jeg fik mere energi i løbet af træningen.

Det var således en utrolig rigtig fed oplevelse at deltage i “Graduation Day #2”. Det var fantastisk at opleve mine holdkammerater og se, hvordan de knoklede løs på imponerende vis og gennemførte et træningspas, som forholdsvis få mennesker kan gennemføre. De er sgu seje, min holdkammerater :o)

Jeg kan hermed bekræfte…

Jeg kan hermed bekræfte, at det er fuldstændig korrekt, når man siger, at dag nummer to er den værste, når man har trænet rigtig hårdt.

Hold da fast, hvor er jeg øm i lægmuskler og lår efter søndagens ekstremt hårde træning. Og så skal jeg endda til fællestræning igen i aften :o)

Den absolut hårdeste træning nogensinde!

For en uges tid siden troede jeg, at vi havde været igennem den måske hårdeste træning til dato, men efter i dag kan jeg med stor sikkerhed sige, at det var ikke tilfældet!

Normalvis træner Chris os mellem fire og fem timer i træk, når vi mødes hver søndag til den store omgang fællestræning, men det kan selvfølgelig variere – typisk i form af, det tager mere end fire timer. Men da dagen startede, havde jeg ingen idé om, vi skulle igennem ikke mindre end 12 timers intens træning i træk. Ja, du læste rigtigt – 12 timers træning i træk!

Idéen med den ekstreme træning var, at Chris ønskede, vi skulle igennem en slags “graduation”, inden han tager et par uger til USA. Dermed ønskede Chris at hæve barrieren markant i forhold til, hvad vi tidligere har været igennem af hård træning.

[Read more…]

Måske den hårdeste træning til dato…

Efterhånden som vi er blevet vant til en højere og højere træningsintensitet med Chris i takt med, vores kondition er blevet forbedret, er der efterhånden ikke så meget der kan overraske mere i forhold til, hvor længe vi skal blive ved og hvor hårdt vi træner.

Det skulle dog vise sig, at dagens træning blev en hel del mere hård, end vi var vant til, ja faktisk var den måske den hårdeste til dato – i hvert fald, hvad gælder intensitet og det at blive presset til det yderste.

Vi startede med de sædvanlige 10 minutters power walking på løbebånd som opvarmning. Derefter skulle vi i gang med en slags “turbostyrketræning”, hvor vi skulle tage et sæt á 20 repetitioner i højt tempo på de forskellige maskiner. Så snart vi var færdig med et sæt, skulle vi gå ud på gulvet og lave masser af armbøjninger, mavebøjninger, englehop, sprællemand og “sitting horse” som en Chris MacDonald specialitet. Man skal forestille sig, at man sætter sig på en imaginær hest og bare bliver siddende i en næsten 90 graders vinkel i mellem et og to minutter. Det lyder måske forholdsvis nemt, men når man lige har taget 20 repetitioner plus eksempelvis 10-15 armbøjninger i højt tempo, er det ikke lige så nemt at lade som om man sidder på en hest – altså når der ikke er nogen hest at sidde på :o)

[Read more…]