Forventet fyring af Jens Rohde

jensrohde4.jpg

Her til aften kom nyheden om, at TV 2 Radio’s direktør Jens Rohde er blevet fyret som følge af hans kommentering af Ekstra Bladets historie i sidste uge om, at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen skulle have været spion for Venstre under folketingsvalget i 2005.

Som jeg skrev om forleden, var det er dumt og uklogt af Jens Rohde at udtale sig i den konkrete sag. Hans eneste kommentar burde have været “Ingen kommentar”, men i nærmest vanlig stil kunne Jens Rohde ikke hold mund.

Det er derfor helt forståeligt, at TV 2’s ledelse har besluttet sig for at fyre Jens Rohde. Det ville kun have været et spørgsmål om tid, før Jens Rohde igen ville kommentere politiske forhold, hvilket selvfølgelig ikke ville være foreneligt med jobbet som direktør for TV 2 Radio.

Ikke flere chancer til Jens Rohde

jensrohde3.jpg

For næsten et år siden udtalte Jens Rohde, den dengang nyudnævnte direktør for TV 2 Radio, at Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt var kommet lettere til magten, fordi at hun er kvinde. Ikke overraskende og helt berettiget fik Jens Rohde en advarsel af sin daværende chef, Per Mikael Jensen, der udtalte, at “han får én chance til. Men kun én”.

Nu har Jens Rohde igen trådt i spinaten i forbindelse med Ekstra Bladets kontroversielle historie om, at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen skulle have været stikker i sit eget parti under folketingsvalget i 2005. Formålet skulle havde været, at undergrave den daværende partiformand Mogens Lykketofts position således, at han ville tabe valget og at Henrik Sass Larsen og andre personer dermed kunne komme til magten i Socialdemokraterne. I forbindelse med Ekstra Bladets artikel om emnet, udtalte Jens Rohde følgende: “Jeg vil ikke blande mig i politik mere. Men jeg vil heller ikke bestride sandheden, når Ekstra Bladet har fundet frem til den,”.

Jeg må indrømme, at jeg synes at det er både dumt og meget uklogt af Jens Rohde, at han udtaler sig i den aktuelle sag. Han burde have lært af episoden fra sidste år og have erkendt, at det ikke er foreneligt med hans rolle som direktør for TV 2 Radio, at han udtaler sig om politiske emner. Jens Rohde burde bare have sagt, at han ikke havde nogen kommentarer til sagen – hverken som direktør for TV 2 Radio, som tidligere politisk ordfører for Venstre eller som privatperson. Men desværre har Jens Rohde ikke taget advarslen fra sidste år til efterretning, men valgte derimod alligevel at kommentere sagen indirekte. Personligt mener jeg, at Jens Rohde nu må tage konsekvensen og træde tilbage, da han åbenbart ikke kan lade være med at blande sig i politik alligevel.

Når Socialdemokraterne synes, at de rige slipper for billigt i skat…

henrik_sass_larsen.jpg

I forbindelse med den aktuelle skattediskussion udtalte Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, følgende til pressen forleden: “Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede danskere, mens folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken”. Nedenstående historie sætter unægtelig denne udtalelse i perspektiv.

“Dette er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat: “Eftersom I er så gode kunder, giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage” siger han. En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.

Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Ergo får alle seks personer en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.

Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, da de står uden for restauranten og snakker. “Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner”, begynder den sjette person og peger på den tiende. “Men du tjente 70″. “Præcis”, siger den femte person. “Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!”. “Det er sandt”, råber den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!”. “Hør et øjeblik”, forsøger de fire første. “Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige”.

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.

Der mangler 520 kroner…”.