Færre hjemløse end forventet

hjemloes41.jpg

Tilbage i januar igangsatte socialminister Eva Kjer Hansen et projekt, som blandt andet havde til formål at finde ud af, hvor mange ufrivillige hjemløse, der er i Danmark således, at man kan få kortlagt behovet for lejligheder og udslusningsboliger til denne gruppe af socialt hårdt prøvede menneskeskæbner.

Nu foreligger den første konkrete måling, som heldigvis viser, at der er færre hjemløse end først skønnet. Det vurderes, at der i uge 6, hvor optællingen blev gennemført, var lidt over 5.000 hjemløse i Danmark (heraf alene ca. 3.000 i Storkøbenhavn) og at ca. 11.000 mennesker lever som hjemløse i kortere eller længere periode i løbet af et år ifølge de netop offentliggjorte tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Personligt synes jeg, at det er meget positivt, at der er færre hjemløse end forventet, men omvendt er 5.000 hjemløse fortsat alt for mange og der skal derfor fortsat gøres en stor indsats for at hjælpe denne udsatte gruppe med at komme tilbage til et mere normalt liv. Det bliver derfor spændende at høre, hvad Eva Kjer Hansen vil gennemføre af initiativer for at afskaffe hjemløshed, når hun fremlægger regeringens strategi på dette område på et pressemøde i eftermiddag.

Båltale fra Skt. Hans Aften ved Karens Minde, Sydhavnen

preben_brandt.jpg

Af Preben Brandt, dr.med. og formand for Projekt UDENFOR og Rådet for Socialt Udsatte

Det er et godt sted at skulle holde båltale: I bydelen Sydhavnen, som stadig med sin mangfoldighed er en levende bydel, en rigtig menneskeby, om end ikke særlig påagtet og under stadig pres fordi den jævnt hen mister nogle af sine vigtige ressourceinstitutioner.

Men her er vi altså på græsplænen foran Karens Minde og om lidt, når jeg har afsluttet min tale, skal bålet tændes og heksen på toppen af bålet sendes til Bloksbjerg. Uanset alle andre grunde til at tænde bålet her ved midsommeren, er der en grund, som vi ikke kan komme uden om: heksen på toppen af bålet skal futtes af. Vi skal skræmme det mørke og farlige væk. Og som vi synger om lidt i midsommervisen, er det ikke bare heksene, der er symbolet på det skræmmende mørke, det er troldene også, og også de skal mindes om, at de er uønskede.

[Read more…]

Helt uacceptabelt!

hjemloes.jpg

Projekt UDENFOR, der er en selvejende organisation, som kombinerer gadeplansarbejde blandt hjemløse med undervisning og forskning i hjemløshed og udstødelse, har for nyligt talt med 50 hjemløse omkring vold i hverdagen. Heraf havde halvdelen af de hjemløse været udsat for vold og 16 af de 50 adspurgte var endda var blevet overfaldet, medens at de sov på gaden. Mange hjemløse var endvidere blevet ydmyget af folk, der spyttede og tissede på de hjemløse.

Denne usmagelige og helt uacceptable blanding af tilfældig vold og ydmygelse, foretages ofte af grupper af unge mænd om natten i forbindelse med afslutningen på en druktur. De hjemløse opfattes som nemme ofre, der har svært eller umuligt ved at forsvare sig mod overfald, samtidigt med at overfaldsmændene betragter det som noget nær risikofrit, at overfalde en hjemløs, fordi vedkommende sjældent tør anmelde et overfald til politiet.

Det var desværre ikke fordi denne “undersøgelse” kommer som den store overraskelse for mig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at være totalt forarget. Udover, at enhver form for vold er uacceptabelt, synes jeg ganske enkelt, at det er så lavt, at nogen kan finde på, at slå, sparke, spytte eller urinere på en hjemløs. I forvejen befinder hjemløse sig på samfundets absolut laveste trin og er allerede fornedret og forarmet i et omfang, som almindelige mennesker ofte har svært ved at forestille sig.

[Read more…]

Flere skubbes ud i fattigdom

hjemloese32.jpg

Hvis du har bare lidt interesse for, hvordan det går med de hjemløse i Danmark, har der netop været et interessant interview på Danmarks Radio P1 (klik her for at høre interviewet). Journalist Niels Krause-Kjær har i programmet “Krause på tværs” interviewet formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt. Han mener, at de mennesker, som befinder sig på samfundets laveste trin (hvis der overhovedet er noget trin der), bliver fattigere og fattigere, hvorimod at “vi andre” blivere rigere og rigere.

Hvis du ikke er bekendt med de ofte forfærdelige forhold, som hjemløse og andre socialt udsatte må tåle i hverdagen (og du ellers vil tage dig tid til at høre interviewet), vil du sandsynligvis blive overrasket og måske ligefrem chokeret over, at høre, hvor galt det står til i denne “blinde” del af vort velfærdssamfund (hvad man ikke ser, har man ikke ondt af). Jeg synes, at det er utrolig trist, at vi som et af verdens rigeste lande stadig har 8-12.000 hjemløse og det er endnu mere trist, at vores politikerne ikke gør noget ved det.

Et godt initiativ

hjemloes.jpg

Socialminister Eva Kjer Hansen har netop meddelt, at hun vil afsætte en million kroner til at få undersøgt, hvor mange hjemløse, der rent faktisk findes i Danmark. Formålet er blandt andet, at få kortlagt behovet for udslusningsboliger og lejligheder til de hjemløse.

Der har indtil nu været gættet på, at der findes ikke mindre end 8.000 til 12.000 hjemløse i Danmark (hvoraf størstedelen opholder sig i hovedstadsområdet), og det er altså disse tal, som Eva Kjer Hansen ønsker at få undersøgt og dokumenteret. Når man først kender tallet og fordelingen på landsplan, kan der arbejdes langt mere konkret og målrettet på at sænke antallet af hjemløse – man bliver i hvert fald langt mere opmærksom på, hvad og hvor der er brug for af indsats og økonomi på området. Det gør man ikke i dag, hvilket også gør, at indsatsen i et eller andet omfang er sporadisk og ufuldstændig.

Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det er en realistisk ambition, som socialministeren har, om at få afskaffet ufrivillig hjemløshed, når der findes så mange hjemløse i Danmark.

Det er ændrer imidlertid ikke på det faktum, at det er meget positivt, at Eva Kjer Hansen i det mindste har ambitionen om, at gøre noget ved det store problem og at hun rent faktisk også afsætter økonomiske midler til at kortlægge problemets reelle omfang.

Jeg håber samtidigt, at regeringen, i samarbejde med kommunerne (som har ansvaret på dette område), vil fastholde denne fornyede fokus på en meget overset gruppe af socialt udstødte. Vores velfærdsamfund er så velstående og rigt, at det burde være muligt at få nedbragt antallet af hjemløse til noget, der minder om et nul. Det er derfor et rigtig godt initiativ som socialministeren er kommet med – bliv ved med det!

Hjemløse er også borgere

hjemloes.jpg

I dagens aviser kan man læse, at et flertal af Frederiksberg Kommunes byråd har vedtaget et nyt reglement for Frederiksberg Bibliotek, hvilket som andet indeholder en regel om, at hjemløse uden fast bopæl ikke kan låne bøger m.m. på biblioteket. Heldigvis har kulturministeren erklæret, at det er ulovligt at udelukke borgere (hvad hjemløse altså også er) fra at låne materialer på folkebibliotekerne. Frederiksberg Kommunes borgmester følgelig allerede meldt ud, at det nye reglement er blevet bremset og at hjemløse således stadig har fuld adgang til at låne på biblioteket.

Jeg undrer mig imidlertid over, hvad det er som gør, at kommunens administration og et flertal af den folkevalgte kommunalbestyrelse overhovedet får den tanke, at man skal udelukke hjemløse fra muligheden for at låne bøger m.m. fra kommunens folkebibliotek. Er det et udtryk for, at man kun tænker på, at biblioteket skal have et sted at sende rykkere til eller er det fordi, at man er så smålig, at man lige skal dykke denne socialt udsatte gruppe yderligere fordi, at de – når de ikke har en fast bopæl – er fine nok til at låne på biblioteket eller er der en helt tredje årsag?

[Read more…]