Det er en skam, at det ikke er sandt…

En skam, at det ikke er sandt...

Det er en skam, at det desværre viser sig, det var en tidlig aprilsnar, da en kopiudgave af The New York Times ellers proklamerede, at krigen i Irak er slut og at tropperne bliver trukket tilbage med det samme.

Omvendt skulle man nok være temmelig naiv for at tro, at det forholdt sig sådan i virkeligheden. Samtidigt ville det næppe være den rigtige løsning, at sende alle tropper hjem lige med det samme.

Personligt er jeg nemlig af den holdning, at hvis man har været med til at smadre glas i en isenkrambutik (eller for den sags skyld andre butikker), må man også blive og være med til at rydde op og betale for de smadrede varer – også når vi taler om USA. Det skylder de den irakiske befolkning.

650.000 døde er en meget høj pris

irak-krigen.jpg

I går læste jeg en temmelig chokerende artikel i Berlingske Tidende. Artiklen beretter om, at en amerikansk forsker mener, at der skønsmæssigt er omkommet ikke mindre end 650.000 mennesker i forbindelse med Irak-krigen. Tallet er baseret på undersøgelser fra Columbia University af epidemiologen Les Roberts’, der beretter om, at én ud af 40 irakere eller en ud af hver syvende husstand har mistet en af deres kære.

Udover, at antallet af døde på 650.000 mennesker i sig selv er chokerende, kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmålet: Har det virkelig været prisen værd, at fjerne Saddam Hussein fra magten og forsøge på, at indføre noget der minder om demokrati i Irak?

For mit vedkommende er svaret efterhånden nej. Jeg synes, at 650.000 døde er en meget høj pris at betale for det irakiske folk – specielt når ikke lader til, at volden vil aftage.

Det er en OM’er, Brian!

brianmikkelsen.jpg

I går blev det fremført i medierne, at kulturminister Brian Mikkelsen har forsøgt at lægge pres på Danmarks Radio til, at komme med mere positiv dækning af Irak-krigen.

Tilbage i 2003 sendte Brian Mikkelsen en en meget kritisk e-mail til DR’s daværende bestyrelsesformand, Jørgen Kleener. Udover at Brian Mikkelsen klager over DR’s kritiske og negative dækning af krigen, skrev han også, at det burde være DR og ikke TV2, der skulle privatiseres, når nu DR var så regeringskritisk.

Nu er jeg generelt set positivt orienteret overfor den nuværende regering, men jeg må sige, at den form for skjult, politisk pres mod pressen ikke er acceptabel. Det dur ganske enkelt ikke, at kulturministeren så direkte lægger pres på en organisation, som jo hører ind under ministerens eget område. Når Brian Mikkelsen var uenig i DR’s dækning af Irak-krigen, var han selvfølgelig berettiget til at komme med kritik, men så skulle det være i form af et åbent og offentlig læserbrev eller lignende. Personligt synes jeg, at det er helt fair, hvis kulturministeren får en næse for denne fadæse.

Det er en OM’er, Brian!

Skammeligt, at vi stikker af…

irakkrigen.jpg

Som du måske har hørt, trækker regeringen de 400 danske soldater ud af i Irak til august. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skamme mig over, at være dansker i denne sammenhæng, for jeg synes ganske enkelt, at vi lader den irakiske befolkning i stikken.

Jeg har hele tiden været modstander af, at USA og deres allierede (herunder også Danmark) gik i krig med Irak på basis af urigtige oplysninger om, at Saddam Hussein skulle have masseødelæggelsesvåben. Dengang var det tydeligt, at man skulle have en undskyldning for at invadere Irak og forsøge på, at få afsat Saddam Hussein.

Men når vi nu engang har invaderet Irak sammen med USA og en række andre lande, så har vi også en forpligtelse til, at gøre arbejdet færdigt. Irak er stadig et land, der ligger i noget, der minder om en borgerkrigslignende tilstand med en massiv mængde vold og død i hverdagen. Sikkerheden er ikke i nærheden af, at være på et acceptabelt niveau og jeg har svært ved at se, at det skulle blive bedre i løbet af bare seks måneder. Hvis man ser på udviklingen i Irak over de seneste seks måneder, er der ikke ligefrem blevet færre selvmordsangreb, lige som at den sekteriske vold buldrer løs.

[Read more…]

%d bloggers like this: