Det er en skam, at det ikke er sandt…

Det er en skam, at det desværre viser sig, det var en tidlig aprilsnar, da en kopiudgave af The New York Times ellers proklamerede, at krigen i Irak er slut og at tropperne bliver trukket tilbage med det samme.

Omvendt skulle man nok være temmelig naiv for at tro, at det forholdt sig sådan i virkeligheden. Samtidigt ville det næppe være den rigtige løsning, at sende alle tropper hjem lige med det samme.

Personligt er jeg nemlig af den holdning, at hvis man har været med til at smadre glas i en isenkrambutik (eller for den sags skyld andre butikker), må man også blive og være med til at rydde op og betale for de smadrede varer – også når vi taler om USA. Det skylder de den irakiske befolkning.

Opportunistisk af Dansk Folkeparti

Efter at det er kommet frem i pressen, at en af de evakuerede irakiske tolke har medbragt to koner med børn og ønsker at søge asyl til sin samlede familie, har man næsten kunne tælle ned til, hvornår Dansk Folkeparti på sædvanlig opportunistisk vis ville forsøge på at udnytte situationen politisk set. DF’s Søren Espersen har da også allerede meddelt, at hans parti forlanger, at regeringen skal sætte en stopper for, at tolken skal kunne søge asyl for sig selv og begge koner og at han til gengæld enten må lade sig skille fra den ene kone eller forlade landet med begge koner.

Jeg synes at det er trist for demokratiet, at Dansk Folkeparti bliver ved med kun at tænke i populisme og slå plat på den forfærdelige situation, som den stakkels tolk og hans familie er kommet og som nu tvinger dem til at forlade deres hjemland som flygtninge, efter at manden har arbejdet som tolk for de danske styrker i Irak.

Ja, det er ganske vist ulovligt med bigami i Danmark i form af, at man ikke må gifte sig med flere, hvis man i forvejen er gift. Men i følge dansk lov er det selve handlingen (altså hvis man gifter sig med flere), der er ulovlig, men derimod ikke “tilstanden” i form af man allerede er gift med flere koner, hvis man kommer fra et andet land, hvor bigami er tilladt. Jeg mener, at vi som ansvarlig nation under alle omstændigheder bare skal koncentrere os om at hjælpe tolken og hans familie med asyl og samtidigt ignorere Dansk Folkepartis forsøg på at udnytte situationen til egen politisk vinding.

650.000 døde er en meget høj pris

I går læste jeg en temmelig chokerende artikel i Berlingske Tidende. Artiklen beretter om, at en amerikansk forsker mener, at der skønsmæssigt er omkommet ikke mindre end 650.000 mennesker i forbindelse med Irak-krigen. Tallet er baseret på undersøgelser fra Columbia University af epidemiologen Les Roberts’, der beretter om, at én ud af 40 irakere eller en ud af hver syvende husstand har mistet en af deres kære.

Udover, at antallet af døde på 650.000 mennesker i sig selv er chokerende, kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmålet: Har det virkelig været prisen værd, at fjerne Saddam Hussein fra magten og forsøge på, at indføre noget der minder om demokrati i Irak?

For mit vedkommende er svaret efterhånden nej. Jeg synes, at 650.000 døde er en meget høj pris at betale for det irakiske folk – specielt når ikke lader til, at volden vil aftage.

Skammeligt, at vi stikker af…

Som du måske har hørt, trækker regeringen de 400 danske soldater ud af i Irak til august. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skamme mig over, at være dansker i denne sammenhæng, for jeg synes ganske enkelt, at vi lader den irakiske befolkning i stikken.

Jeg har hele tiden været modstander af, at USA og deres allierede (herunder også Danmark) gik i krig med Irak på basis af urigtige oplysninger om, at Saddam Hussein skulle have masseødelæggelsesvåben. Dengang var det tydeligt, at man skulle have en undskyldning for at invadere Irak og forsøge på, at få afsat Saddam Hussein.

Men når vi nu engang har invaderet Irak sammen med USA og en række andre lande, så har vi også en forpligtelse til, at gøre arbejdet færdigt. Irak er stadig et land, der ligger i noget, der minder om en borgerkrigslignende tilstand med en massiv mængde vold og død i hverdagen. Sikkerheden er ikke i nærheden af, at være på et acceptabelt niveau og jeg har svært ved at se, at det skulle blive bedre i løbet af bare seks måneder. Hvis man ser på udviklingen i Irak over de seneste seks måneder, er der ikke ligefrem blevet færre selvmordsangreb, lige som at den sekteriske vold buldrer løs.

Dødsdom ændrer næppe noget

I dag blev Saddam Hussein til døden ved hængning for at have beordret 148 shiamuslimer henrettet i 1980’erne. En appeldomstol skal inden for de næste 30 dage afgøre, om den er enig i dødsdommen. Hvis appeldomstolen er det, vil dødsdommen over ex-diktatoren blive udført umiddelbart herefter.

Med de ufattelige forbrydelser, som Saddam Hussein har påført sine egne landsmænd samt blandt andre det kuwaitiske folk under den første golfkrig, kan jeg et eller andet sted godt forstå det store behov for hævn. Jeg forstår også godt, at særdomstolen ikke bare kunne idømme Saddam Hussein eksempelvis 25 års fængsel.

Men udover, at jeg personligt ikke går ind for dødsstraf, tror jeg ikke, at dødsdommen over Saddam Hussein vil løse eller endsige bare minimere de massive problemer, der er i Irak, herunder at stoppe de mange myrderier af uskyldige mennesker.