I dag havde jeg ikke verdens bedste job…

Under normale omstændigheder er jeg stolt over at kunne fortælle omverdenen, at jeg føler, jeg har verdens bedste job.

Men lige netop i dag havde jeg bestemt ikke verdens bedste job, snarere tværtimod. Vi var nemlig nødsaget til at tage afsked med en håndfuld medarbejdere. Årsagen til det skyldes en blanding af generelle besparelser, centralisering af visse administrative funktioner på koncernniveau og som følge af vi nedlægger et forretningsområde, der ikke længere er en del af vores overordnede strategi.

Det er altid hårdt at skulle opsige medarbejdere, og når personerne endda har passet deres job ordentligt og loyalt, gør det ekstra ondt at skulle sige farvel til dem. Men det er nu engang en del af jobbet, og heldigvis er det ikke noget man skal gøre særlig ofte.

Vi gjorde meget ud af at gennemføre opsigelserne på en professionel måde og med respekt og omtanke for den enkelte medarbejder samtidig med, at vi gør en indsats for at hjælpe folk videre og distribuere deres CV i netværket m.m.

Jeg trøster mig med, at vi kun gør det fordi, at det er absolut nødvendigt, og fordi at vi tager et aktivt ansvar for at ruste virksomheden til både tidens aktuelle udfordringer og fremtidige forretningsmuligheder.

Et dejligt jubilæum…

Et dejligt jubilæum...

I dag kan jeg fejre, at jeg har været ansat i syv år hos PC-WARE Danmark.

At være ansat i hele syv år i samme virksomhed, er faktisk rekord for mig. Ganske vist har det ikke været i samme jobfunktion i alle syv år, men jeg har faktisk aldrig tidligere været ansat i så lang tid i samme virksomhed, men det gør på ingen måde noget. Og faktisk kan jeg se mig selv i denne virksomhed i mange år fremover.

Det skyldes helt sikkert, at jeg stadigvæk har verdens bedste job :-)

Næppe tvivl om Obamas fokus lige nu…

Ingen tvivl om, hvad Obamas fokus lige nu...

Der er næppe tvivl om Barack Obamas fokus lige nu – i hvert fald ikke, hvis man skal tro den Wordle “word cloud”, som er blevet til på basis af de ord, som den amerikanske præsident lagde vægt på i hans tv-tale til det amerikanske folk i nat.

Jeg kunne godt ønske mig, at den danske regering og Folketinget havde samme fokus på at afbøde finanskrisens virkning på den danske beskæftigelse. Det er her og nu, at vi har brug en vækstpakke bestående af markante skattelettelser og en fremskyndelse af offentlige investeringer. Så kan vi nemlig holde gang i hjulene og dermed bevare danske jobs.

Verdens bedste job: Det er da stadigvæk mig, der det :-)

-)

Jeg har netop læst en artikel på Berlingske.dk om verdens bedste job i form af en stilling som vicevært på Whitsunday-øerne, som ligger ud for Great Barrier Reef i Australien.

Jeg forstår altså ikke, hvordan de kan slå den stilling op som værende verdens bedste job, for det er da stadigvæk mig, der lige præcis har det job :-)

Faktisk har jeg jo måtte “forsvare” det før i et tidligere indlæg om verdens bedste job og nu er det åbenbart tid for at gøre det igen :-)

Men når det er sagt, lyder tjansen om vicevært på en tropisk paradisø nu heller ikke tosset :-)

Tilmeld dig et godt initiativ

karrierebiblioteket.jpg

Forleden hørte jeg om et rigtig godt initiativ fra Nørrebro Bibliotek: De har netop lanceret et projekt ved navn “KarriereBiblioteket“, som har til formål, at give unge og deres forældre en bedre indsigt i de utrolig mange forskellige fag, jobs, uddannelser og karriereveje, som der findes i det moderne Danmark.

I praksis indebærer det, at de unge kan “låne” et menneske (som de dog ikke kan låne med hjem :o), der har personlige erfaringer med det fag eller specifikke job som den unge ønsker at vide mere om. Dermed bliver det muligt for den unge, at få en konkret indsigt og samtidigt få lejlighed til at stille spørgsmål til jobbet, hvilket eksempelvis skolevejlederen normalvis ikke har mulighed for at svare på i samme omfang.

Jeg har selv meldt mig til dette projekt med det samme, for jeg synes, at det er et positivt og konstruktivt initiativ, som jeg gerne vil støtte, ved at dele min viden fra mere end 20 år på det danske arbejdsmarked.

Med dette indlæg vil jeg gerne appellerer til, at andre interesserede gør det samme, for at der en god måde, at give lidt tilbage til samfundet på og samtidigt støtte de unge i valget af et godt uddannelses- og karriereforløb.

Det kræver heller ikke den store indsats og ifølge af KarriereBibliotekets website, skal man som udgangspunkt ikke bruge mere end 45 minutter om måneden på projektet. Det er vel noget, at de fleste mennesker kan overkomme og specielt, hvis det kan hjælpe et ungt menneske til at træffe et mere kvalificeret valg inden for valg af uddannelse og erhverv.

%d bloggers like this: