Velkommen til Leif Carlsens blog
Her til aften har jeg set et videoklip på Jyllands-Postens website omhandlende tyveri af benzin.
Ifølge indslaget bliver der stjålet benzin hvert femte minut fra danske tankstationer, svarende til over 100.000 gange om året.
Ganske vist er benzinpriserne steget til et meget højt niveau over de seneste år, men hvad er det lige der sker der med folk, når de gør sig til tyve for en tankfuld benzin?
Søndagsudgaven af Jyllands-Posten indeholder en interessant artikel om emnet velfærd og offentlig service og de ufattelig mange milliarder, vi bruger på det hvert år.
Selv om regeringen har øget det offentlige forbrug med ikke mindre end 47 milliarder kroner siden 2001, viser en frisk meningsmåling, at 53 procent af befolkningen, at den offentlige service er blevet dårligere siden 2001.
Personligt har jeg det fint med, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om vi bruger de mange milliarder kroner på de rigtige former for velfærd. Det kræver imidlertid, at både politikere og embedsmændene tør prioritere og omfordele blandt andet den såkaldte “sherry-pulje” og ikke bare gøre velfærd til en gavebod for alle. Dem, der virkelig har brug for mere velfærd og bedre offentlige service, bør også få det, men dem, der har “nok”, burde udvise en større grad af mådehold og ikke bare blive ved med at kræve.
Som bekendt er landets betalingsaviserne generelt set er i krise og har svært ved at drive en rentabel forretning. De gamle mediehuse er presset af gratisaviser, et vigende annoncemarked samt ikke mindst masser af gratis nyheder på nettet.
Men når nu en betalingsavis som Berlingske Tidende ikke engang kan finde ud af, at levere den vare som jeg har abonnement på, undrer det mig egentlig ikke at de mister læsere og kunder. Nu har jeg igennem de sidste 2-3 måneder forgæves forsøgt at få adgang til mit Berlingskes e-avis abonnement. Trods gentagne henvendelser til Berlingskes kundeservice, har jeg stadigvæk ikke fået adgang til avisen.
En ting er, at tabe en kunde til en konkurrerende betalingsavis på grund af eksempelvis pris – det er sådan set fair nok! Men hvis man ikke engang kan holde på sine kunder som følge af interne fejl og der ikke bliver udvist den store lyst til at ville hjælpe en kunde med at få den avis, som han/hun har betalt for, ja så ser det ganske sort ud for en virksomhed i et stærkt konkurrencepræget marked.
Anyway, i hvert fald har jeg mistet tålmodigheden med Berlingske Tidende og opsagt mit abonnement nu. Der findes sikkert en anden avis, der kan gerne vil have en ny kunde og efterfølgende vil gøre en indsats for at holde fast i mig.
Jeg har netop læst på Jyllands-Postens website, at Dansk Folkeparti nu vil blande sig i sagen om “udlånet” af den lille havfrue til verdensudstillingen i Shanghai i 2010.
I følge artiklen kræver Dansk Folkepartis Karin Nødgaard, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen går ind i sagen og trækker hendes ministeriums forespørgsel om udlånet hos Københavns Kommune tilbage.
Personligt synes jeg, det er helt fint, at vi får sat endnu mere fokus på Danmark i en stærkt globaliseret verden og hvis den lille havfrue kan være med til det, er det helt okay med mig. Desuden tror jeg nu ikke, at turisterne kun besøger København for at se den lille havfrue – for i så fald tror jeg at de vil blive skuffet under alle omstændigheder.
Nå, men mit indlæg drejer sig egentlig ikke om min personlige mening om selve udlånet af den lille havfrue. Nej, jeg ønsker at give udtryk for en stigende frustration over, at politikerne (og alt for ofte Dansk Folkeparti) endnu engang kaster sig over en populistisk enkeltsag, som i bund og grund er ligegyldig.
Politikerne burde efter min mening bruge deres dyrebare og begrænsede tid på andre og langt mere alvorlige problemer. Hvorfor spilde tid på at snakke om et seks måneders udlån af den lille havfrue, når man eksempelvis stadigvæk kan opleve forarmede hjemløse i vores storbyer? Dansk Folkepartis krav er da spild af en ministers kostbare tid, når vi har langt mere brug for at få gennemført store og gennemgribende reformer, hvis den danske velfærdsmodel som minimum skal fastholdes.
Anyway, this is just my two cents, use it or lose it!
I dag bringer Berlingske Tidende, Politiken og en række andre aviser en af de meget omtalte Muhammed-tegninger igen (det er dog første gang Berlingske Tidendes viser Muhammed-tegninger). Det sker i forlængelse af gårsdagens nyhed om, at Politiets Efterretningstjeneste har forpurret et mordforsøg på en af de 12 Muhammed-tegnere efter længere tids overvågning.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvorfor at den danske presse begynder at genoptrykke en eller flere af Muhammed-tegningerne. Jeg er meget stor tilhænger af ytringsfriheden og jeg synes rent faktisk, at vi under Muhammed-krisen sidste år fik bevist med al tydelig, at ytringsfriheden heldigvis lever og er en tydelig del af det danske samfund.
Men fordi vi har ytringsfrihed som en grundlovssikret ret, er det ikke det samme som at vi har ytringspligt. Jeg synes ikke der er nogen grund til igen at hælde benzin på et næsten slukket bål i forhold til diskussionen om Muhammed-tegningerne og dermed risikere en ny Muhammed-krise. Så min opfordring til de danske medier er: Lad nu være med at provokere ved at genoptrykke flere Muhammed-tegninger, men hold jer derimod til selve historien om mordforsøget.
Over de seneste uger har både trykte og elektroniske medier været fyldt med indslag om de nye landsdækkende gratisavisers indtog i Danmark. JP/Politikens Hus og Det Berlingske Officin har i den sammenhæng lanceret henholdsvis 24timer og dato som direkte modsvar på den islandsk-ejede Nyhedsavisen, som forventes at komme på gaden meget snart.
Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at der bliver snakket så meget om, hvordan disse landsdækkende gratisaviser kommer til at sætte betalingsaviserne under pres. For det forudsætter vel som minimum, at gratisaviserne rent faktisk også udkommer på landsplan, hver eneste dag. Dernæst skal gratisaviserne også kunne konkurrere på den journalistiske kvalitet, som man generelt oplever fra betalingsaviserne.
Anyway, faktum er i hvert fald, at både 24timer og dato ikke udkommer regelmæssigt her i Birkerød, hvor jeg bor. Siden lanceringen for nogle uger siden, har jeg kun modtaget disse to “landsdækkende” gratisaviser et par gange – i alt, vel at mærke!
Det er såmænd ikke fordi, at jeg savner gratisaviserne, for jeg synes ikke, at de imponerer med en specielt stor grad af kvalitetsjournalistik eller ved at bringe nyheder, som jeg ikke allerede har læst på nyhedssider på nettet fra morgenstunden. Ikke desto mindre synes jeg, at det er lige lovligt flot at kalde 24timer og dato for landsdækkende gratisaviser.
Der skal i hvert fald mere end et par aviser over 2-3 uger til før end, at jeg vil kalde disse to aviser for landsdækkende.
Leif Carlsen 
Seneste kommentarer