Bro til Jylland? Bare kom igang!

storebaelt.jpg

Der har i dag været en del i pressen om, at politikerne burde overveje, at få en bro mellem Kalundborg og Århus, frem for at bygge en bro mellem Danmark og Tyskland (den meget omtalte Femern-bro). Ifølge trafikforskere vil en bro mellem Kalundborg og Århus både være med at til, at aflaste den østjyske motorvej og samtidigt holder man fast i landets tre vækstcentre i form af hovedstaden, trekantsområdet og den østjyske bykorridor. Samtidigt skulle der være 5-10 gange større trafiktal ved denne bro, når man sammenligner med den forventede trafik på en Femern-bro.

Jeg synes, at det lyder som noget nær den bedste idé, der længe er kommet på bordet, når det gælder landets infrastruktur. Og hvis det bliver nødvendigt, at der skal vælges mellem en Femern-bro (der primært vil være en fordel for Sverige og Tyskland) og en bro mellem Kalundborg og Århus, så vil jeg helt klart foretrække en løsning, der er med til at udvikle Vestsjælland og Jylland. Og nå ja, så gør det da heller ikke noget, at jeg også får en kortere og hurtigere køretur, når jeg skal besøge min familie i Århus-området :o)