Kiin Kiin: En fantastisk madoplevelse!

I går aftes havde jeg fornøjelsen af, at være inviteret til at spise på gourmetrestauranten Kiin Kiin. Denne restaurant excellerer i det moderne thaikøkken med alle de skønne fjernøstlige smagsvarianter som det giver.

Fra første øjeblik vi kom ind i restauranten, fornemmede vi en helt speciel stemning. Det var som om, det var en blanding af det miljø man generelt oplever på finere gourmetrestauranter, tilsat en diskret men alligevel tydelig portion asiasisk stemning.

Generelt set er jeg meget begejstret for thaimad, men nogle gange synes jeg, at visse smagsnuancer forsvinder lidt, hvis kokken har været for rundhåndet med de klassiske thaikøkkeningredienser som eksempelvis rød og grøn karry, chili, kokos og koriander.

På Kiin Kiin var det heldigvis ikke tilfældet, tværtimod endda! Det var som om, at kokkene formåede at holde fast i alle de traditionelle smagsvarianter, men hvor de havde “fintunet” doseringen af krydderierne på en så delikat måde, at man virkelig kunne smage hver enkelt af de gode råvarer, der blev brugt i retterne. Det er klart, at når en ret reelt set skulle være stærkt krydret, så var den det også, men aldrig for meget.

Samtidigt var det sjovt at se, hvordan Kiin Kiin formåede at give klassiske thairetter et “gourmettouch”, hvilket blandt andet er ensbetydende med mange små retter, som blev præsenteret på en meget flot og elegant måde. Den tilhørende vinmenu var selvfølgelig tilpasset retterne, hvilket for øvrigt må have været ikke så lidt af en udfordring for kokkene. Flere af retterne indeholdte på en og samme tid både søde, bitre og stærke smagsvariationer og det kræver ikke så lidt af en vin, når den skal kunne kapere en så stor smagsdynamik.

Alt i alt var det en fantastisk sanseoplevelse med masser af indtryk til både mund, næse og øjne. Og med et serviceniveau, som var også var helt i top, blev besøget på Kiin Kiin til noget nær den perfekte restaurantoplevelse. Kiin Kiin er ganske vist et dyrt bekendtskab, men ikke desto mindre er restauranten så absolut et besøg værd, hvis du har lyst til en helt speciel madoplevelse.

Så er jeg klar til at spise aftensmad :o)

Jeg tog tidligere fri fra arbejde i dag, for at have tid til at konditionstræne lidt ekstra. Det blev faktisk til i alt to timer og 24 minutter på løbebåndet med en solid blanding af løb og power walking.

Udover, jeg nu sidder med en dejlig fornemmelse i hele kroppen, er jeg også ved at være godt sulten. Så er det jo heldigt, at jeg er blevet inviteret ud at spise i aften :o) Vi skal på Restaurant Kiin Kiin, som efter sigende skulle en helt fantastisk oplevelse inden for det moderne thaikøkken.

Og med 1.976 kalorier forbrændt under de små to og en halv times træning, kan jeg vist godt tillade mig at “synde” lidt i aften :o)

Kronik: At gå den ekstra mil

martin_broberg.jpg

Af Martin Broberg, kommunikationschef hos Dansk Transport og Logistik.

Hvorfor er der ikke flere, der har ambitioner om at gøre det bedre i deres job hver eneste dag, hvad enten man er kok, journalist, buschauffør, minister, offentligt ansat eller cykelbud? Det handler om at yde service og kvalitet og tage sit job alvorligt hvad der er mere væsentligt end nogensinde i en globaliseret verden, hvor alle er i konkurrence med alle.

“I skal vide, at her er der diktatur.” Vi er på Kiin Kiin en gourmet thai-restaurant i København. Værten og kokken Henrik har sat sig på hug foran os og fortæller varmt og smilende om den ni-retters menu, der venter os. Den delikate menu har Henrik sammensat på forhånd til alle gæster “diktatorisk” kalder han det. Vi sidder og lytter i de lave stole og nyder de hjemmelavede thai-snacks, som han har disket op med. Vi føler, at vi er gæster, og at der gøres noget særligt ud af os. For vi ved også, at en af restaurantens tre regler for kokkene er, at de ved hver ret skal tænke, at det er deres mor, de laver mad til!

[Read more…]